Børns hjerneudvikling i familier med misbrugsproblemer

Artikel af Foredragsholder, forfatter, cand. mag. og lektor i dansk og psykologi ANN E. KNUDSEN
Interessen for hvad misbrug kan betyde for misbrugeren selv er flere årtier gammel og efterhånden ganske veldokumenteret, mens arbejdet med hvad forældres misbrug kan have af betydning for børn både i deres barndom og senere voksenliv er af nyere dato. Problemet er stort, måske også større end mange tror. Således viser et arbejdsnotat fra 2008 for TUBA Danmark, at der formodes at være omkring en halv million danskere med et problematisk misbrug og mindst 200.000 børn, der vokser op i en familie med misbrugsproblemer. (1)
I denne artikel vil jeg et lille øjeblik se bort fra den del af problemstillingen, hvor effekten af misbrug hos moderen er direkte og organisk, som f.eks. i føtalt alkohol syndrom (FAS), og fokusere på den oplevede effekt af forældres misbrug. Her tænker jeg først og fremmest på den effekt omsorgssvigt, som følge af alle former for misbrug kan have på et barns kognitive og emotionelle udvikling.
Det er veldokumenteret (2), at børn som vokser op i familier med misbrug, uanset om det er alkoholmisbrug, stoffer, piller eller blandingsmisbrug oplever både fysisk og følelsesmæssig svigt og generelt er i større risikogruppe for som unge og voksne selv at udvikle sociale, følelsesmæssige og kognitive vanskeligheder. Misbrugs problemer kan aldrig betragtes som et udelukkende individuelt problem, men i højere grad som et relationelt problem, som har stor effekt på familiemedlemmer og kommende generationer. Nogle børn oplever mindre problemer i deres barndom, hvor ensomhed kan være det som fylder mest, men kan så pludseligt og til tider overraskende for dem selv få problemer enten i forbindelse den tidlige ungdomsperiode eller senere med at være forældre på den måde de havde forestillet og ønsket sig. Andre børn oplever mere omfattende problemer især fordi forældres misbrug også kan føre til både vold og seksuelt misbrug.
Hvad kan det handle om?
Den norske forsker Monica Seland fremhæver i forbindelse med et studie (3) fra 2012, at en vigtig faktor for børns trivsel er, at de kan nå de voksne og at de voksne har tid. Studiet bygger på ca. 170 børn fra Sør-Trøndelag, som er blevet interviewet blandt andet om, hvad der gør dem glade og ked af det. På negativ siden er børnenes oplevelse af vanskeligheder med at få kontakt til en voksen, når de har brug for det og en oplevelse af, at de voksne skælder mere ud, når der på en eller anden måde ikke er tid eller overskud nok.(p. 72-73) Også den danske SFI-rapport ’Daginstitutioners betydning for børns udvikling’ (5) fra 2014 fremhæver kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn som den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold til børns intellektuelle udvikling.
Relationen til en kvalificeret forælder eller professionel voksen er altså helt essentiel for børns trivsel, men forskningen viser også, at det gør en målbar forskel for børns hjerneudvikling, deres følelsesmæssige udvikling og kognition.

De to scanninger viser blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernen, når børn er aktive under leg. Forskellen i mængden af hjerneaktivitet er tydelig til fordel for det barn, som har en oplevelse af at være i en relation under legen (interactive play). Det skal dog siges, at det ikke er det samme som, at barnet nødvendigvis er bedre begavet, billedet er blot et mål for hjerneaktivitet, som ville kunne omsættes til læring. Det er en illustration af udviklingspsykologiens pointe, at ’relation er betingelse for udvikling’. Børns oplevelse af at være i en relation er afgørende for deres evne til at huske og gengive væsentlige pointer i en læringssituation.
Netop relationen til en stabil og tryg voksen er det som er på spil for mange børn i misbrugsfamilier. Børn har brug for at kunne etablere relation til deres forældre, især i de første leveår. Men disse bånd og relationer kan kun dannes, hvis forældre er opmærksomme på barnet, dets behov og forsøg på kommunikation og samtidig er i stand til at reagerer omsorgsfuldt og hensigtsmæssigt på barnet.

På dette scannebillede ser vi til venstre hjerneaktiviteten hos et gennemsnitligt barn, der har fået masser af omsorg, kærlighed og relation, mens billedet til højre viser hjerneaktiviteten hos et voldsomt omsorgssvigtet barn, som har tilbragt sit første leveår på et rumænsk børnehjem.
I cirklerne til højre vises der meget tydeligt mangel på hjerneaktivitet i vigtige områder af hjernen, som danner forbindelser til det limbiske system. Det limbiske system er også de områder af hjernen, som populært bliver kaldt den følelsesmæssige intelligens. Selvfølgelig behøver et barns opvækst i en familie med misbrugsproblemer ikke rumme lige så store svigt, som barnet fra det rumænske børnehjem. Men flere undersøgelser dokumenterer (7 og 8), at forældre som er misbrugere, ofte fremstår uopmærksomme og uengagerede når de håndterer deres børn. Og som et resultat af dette får børnene selv problemer med at involvere sig og forme sunde relationer til andre mennesker.
Det er rigtig svært at give noget fra sig, man ikke selv har fået, så børn, som er vokset op i misbrugsfamilier med svigtende, truende eller ustabile kontakter til forældrene, kan have svært ved senere selv at indgå i stabile relationer og opleve store vanskeligheder med deres egen forældrerolle. Det er en stor følelsesmæssig belastning, at have forestillinger om at ville gøre alting anderledes og bedre end sine egne forældre og så som voksen at skulle kæmpe hver dag for at få det til at lykkes. Meget ofte bliver de ’hårde dommere’ af sig selv, fordi de mærker skuffelserne og oplevelsen af utilstrækkelighed meget mere end de små sejre, der kan være, hver gang man alligevel lykkes med at gøre noget anderledes end sine egne forældre.

Anvendt Litteratur:
Lindgaard, Helle: Familier med alkoholproblemer og deres børn – en sammenfatning. Arbejdsnotat, februar 2008, TUBA Danmark.(www.tuba.dk)

American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, https://www.aacap.org/

Bratterud, Å., Sandseter, E.B., Seland, M. (2012). Barns trivsel og medvirkning i barnehagen. Barn, foreldre og ansattes perspektiver. Skriftserien til Barnevernets utviklingssenter Midt-Norge nr.21.

https://www.udir.no/globalassets/upload/barnehage/forskning_og_statistikk/rapporter/barns-trivsel-og-medvirkning-i-barnehagen.pdf

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI Forskningsoversigt 2014: ’Daginstitutionens betydning for børns udvikling’. Rapport 2/10-2014

www.developingchild.harvard.edu –
The Science of Early Childhood Development, 2007.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0145213401002939

Understanding the Effects of Maltreatment on Brain Development, Issue Brief, 2015, Child Welfare Information Gateway. (Se også www.childwelfare.gov )

Knudsen, Ann-Elisabeth: ‘Diagnose eller opdragelse. Børn med alle slags hjerner’, Gyldendal, 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *