Det bliver i familien

Posted on Posted in Artikel, Misbrug

Hemmelighedkræmmeri og skyld ødelægger tilværelsen for børn
der bliver seksuelt misbrugt af et familiemedlem. Og skylden fortsætter, selv om barnet bliver voksen

Både piger og drenge, der er blevet seksuelt misbrugt, får ofte store problemer, både i barndommen, men også langt ind i voksenalderen. For nogle varer smerten og sorgen hele livet.
Vi har talt med leder af “Støttecenter mod Incest i Danmark” Tulle Koefoed (TK) og socialrådgiver og psykoterapeut samme sted Lone Lyager (LL) og fokuserer i denne artikel på de problemer som børn, der bliver misbrugt i familien, (altså incest/blodskam) ofte får.

Et af de store problemer for seksuelt misbrugte er, at det som regel er hemmeligt.
Ofte vil familien slet ikke høre tale om, at søsteren, datteren, sønnen eller broren er blevet seksuelt misbrugt af far eller mor. Det er en “fælles” familiehemmelighed.
Og netop det, at det er hemmeligt, er med til at gøre det endnu sværere for den misbrugte, den krænkede, at forvinde de store smerter og lidelser, som de ofte bærer rundt på.
Når misbrugte børn også som voksne bærer rundt på frygtelige smerter, hænger det blandt andet sammen med, at overgrebene bliver hemmeligholdt. Børnene bliver truet til ikke at røbe det til andre. Truslen kan for eksempel være, at barnet kommer på børnehjem eller i fængsel.

Børnene deler deres verden op i to
Lone Lyager – Børn tror på, hvad de voksne siger, og barnet ved ikke, at det ikke kommer i fængsel. Børnene vælger at splitte deres verden op i to. Nemlig skole, leg og så videre, og så den anden verden, som ingen andre kender, og som bliver formet af krænkerens oplevelsesverden. Og det sidste bliver siddende i barnet langt op i voksenalderen.
Tulle Kofoed: – Barnet oplever sig selv forskellig fra andre børn og ikke som en del af et fællesskab. Det kan forfølge en resten af livet, at man holder afstand til andre mennesker og bærer med sig en følelse af anderledeshed.
LL: – Men børnene er nødt til at skabe og opretholde en afstand, så de hele tiden har kontrol over deres følelser. De fleste børn er nemlig rædselsslagne ved tanken om, at de skulle blive så fortrolige med en veninde, at de kom til at sige det.
TK: – Et eksempel er pigen, der blev misbrugt af både sin far og mor. Hun skabte i skolen og på fritidshjemmet sin helt egen lille verden ved altid at sidde og skrive i sin bog og uden at lege med nogen. Ingen vidste hvad hun skrev. Hun skrev bare hele tiden. Og ingen spurgte hende.

Vi bør som professionelle være opmærksomme på de piger, der er uden for fællesskabet
– Jeg siger ikke, at alle piger, der isolerer sig, bliver seksuelt misbrugt. Men vi bør som professionelle være opmærksomme på de piger, der er uden for fællesskabet, uden for venindefællesskabet, hvadenten det er på grund af incest eller et andet problem.

Drenge organiserer sig på en anden måde
De kan godt være med i en gruppe uden at have tæthed med hinanden. Men her er der grund til at være opmærksomme på meget udfarende eller tilsvarende stille drenge.
I en gammel lejlighed med udsigt til Rosenborg Slot i København, i storbyens vrimmel og tæt på offentlige transportmuligheder ligger Støttecenteret. Den geografiske placeringen er vigtig, fordi det både skal være et tilbud, der er let at komme til, og det skal ligge rimelig diskret og anonymt.

Støttecenterets formål er at forebygge incest og seksuelt misbrug
samt at hjælpe incestudsatte unge og voksne, både kvinder og mænd.
Alle kan henvende på centret og få gratis rådgivning. Der er telefonrådgivning og hjælp til at starte selvhjælpsgrupper. Støttecentrets anden funktion er at indsamleog formidle viden om incest og seksuel misbrug.

Ikke se, ikke høre, ikke tale
Lone Lyager har arbejdet mange år i Kriminalforsorgen og ved herfra, at mange kriminelle mænd har været seksuelt misbrugt som børn. Det kan godt være, at der på deres “visitkortet” står kriminel eller stofmisbruger, men tit ligger der et seksuelt misbrug bagved.
Samme erfaring har Tulle Kofoed fra sine år i Døgnkontakten, hvor hun arbejdede med børn og unge.
TK: – Drenge er mere udadreagerende end piger, og de har en mere eksplosiv måde at vise omgivelserne, at der er noget galt. For eksempel ved ildspåsættelse. – Desuden har de en mere alarmerende social deroute end kvinder, der også har været udsat for incest. Mænd mister lettere job, har følelsesmæssige problemer, bliver oftere kriminelle eller stofmisbrugere og har højere selvmordshyppighed.

LL: – Men fælles for drenge og piger er, at de ofte på forskellige måde har gjort omgivelserne opmærksom på, at der er noget galt.
– Gang på gang hører vi den samme historie. Nemlig, at der var ingen, der lagde mærke til noget. Man lagde måske mærke til, at drengen satte ild til en bunke aviser, men ikke, hvorfor han gjorde det.
TK: – Eller som en voksen kvinde, der som barn var blevet misbrugt, siger: “Jeg klippede huller i alle mine bluser, og alligevel var der ingen, som forstod, hvad jeg sagde”. Og budskabet fra de to professionelle til deres professionelle kolleger er klart: – Vi skal have alle antennerne ude. Vi skal både se og høre, hvad børnene siger og gør.

Fordomme om mænd
Men problemet er også, at mange professionelle ikke ser, at der er forskel på kønnene, og det går ud over mændene. Alene af den grund, at der er flest kvinder ansat i den sociale sektor.
LL: – Jeg tror, at mange professionelle kvindelige medarbejdere ubevidst sætter deres egne forventninger til det andet køn igennem. Holdninger som “drenge klarer sig nok”. Og de stiller ikke samme krav om omsorg og beskyttelse af drenge som af piger.
TK: – Man opdager heller ikke så let, at drenge bliver misbrugt, fordi man stadig ikke tænker på, at drenge kan være ofre. Og man tænker heller ikke på, at kvinder kan misbruge drenge. – I øvrigt kan kvinder også i langt højere grad forklæde deres seksuelle overgreb med omsorg. Det gælder i øvrigt både over for drenge og piger.

Den omvendte verden
Misbrugte børn slås hele tiden med, at virkeligheden er en anden end den, de oplever.
Forstået på den måde, at krænkeren ofte laver virkeligheden om, og det betyder, at et misbrugt barn kan have svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt eller forkert.
Tulle Kofoed giver et eksempler med en far, der hele tiden vil undersøge sine unge døtre i skridtet og skeden. Hans begrundelse er, “at det er vigtigt, at mine døtre har deres mødom”. På den måde camouflerede han sit seksuelle overgreb.
Eller en voksen, der vasker et barn i skridtet: “Nu skal jeg vaske dig rigtig, rigtig godt”. – Der er således glidende overgange fra at blive vasket og seksuelt misbrugt.

krænkeren bytter “rolle” med den krænkede, altså barnet.
Med til at nedbryde barnets virkelighedsverden og bringe skyld over barnet er, når krænkeren bytter “rolle” med den krænkede, altså barnet.
Lone Lyager: – Det er ikke usædvanligt, at en krænker, efter at han er blevet tilfredsstillet, skælder barnet ud. “Fy dit lille ulækre barn”. På den måde bliver barnet gjort til krænker. Det er barnet, der har misbrugt den voksne.
– Voksne mennesker ved deres fulde fem tror således stadig på, at de selv var skyld i, at det skete. Og det er den værste følgevirkning hos seksuelt misbrugte børn.
– Incestofre, der har lært, at deres virkelighed er anderledes end andres, bruger megen energi på at se, hvad andre gør.
– De er hele tiden på arbejde for at teste, om det, de gør, er rigtigt. Andre mennesker har naturligvis også den slags målinger, men de har et lag selvværd, der gør, at deres verden ikke falder sammen, bare fordi de får et modargument.

misbrugte har hele tiden snablen nede i fortiden.
– Men misbrugte har hele tiden snablen nede i fortiden. I den tid, hvor de var nødt til at aflæse, hvordan virkeligheden var hos andre. Der skal således ikke så meget til, før deres personlighed krakelerer, og de igen “bliver” måske fem år. De mister deres selvværd, og ydmygelsen bliver let aktiveret, fordi de mangler en indre grænse for, hvad der er mig.

Det er også karakteristisk for incestofre, at de har brug for at kunne kontrollere alt.
Tulle Kofoed: – Som børn har de været meget magtesløse og har ikke kunnet forhindre misbruget. Derfor har de som voksne frygtelig brug for at have kontrol over tingene.
– Et eksempel er blandt andet spiseforstyrrelser, hvor man kontrollerer kroppen.

Det er sket
Tulle Kofoed og Lone Lyager slutter med at nævne det paradoks, som mange professionelle ikke kan forstå, nemlig at samtidig med at barnet siger, det er blevet misbrugt, ved det ikke, om det har fundet sted.
TK: – Barnet skal forholde sig til en person, der er krænker om natten, og far eller mor om dagen. Og hvis barnet skal opretholde billedet af den gode far, er det nødt til at udslette billedet af den onde far. Nødt til at bilde sig ind, at det ikke er sket.
– De fleste ofre har således en oplevelse af, at selv om de kan huske det hele i detaljer, har de samtidig en fornemmelse af, at det ikke er rigtigt.
– “Jeg ved det skete. Jeg kan huske det, og samtidig har jeg en oplevelse af, at det er noget jeg finder på.”
– Og så skal man ikke svare, som nogle professionelle gør: “Hvis du ikke ved, om det er sket, hvordan skal vi andre så tro på det”.

– Der ligger en professionel udfordring i at sikre barnet, den unge eller den voksne optimal hjælp, så de kan fortælle det, der er sket.

Fakta om seksuelt misbrug
Cirka 10 procent af børn og unge under 18 år bliver seksuelt misbrugt.
Artiklen er første gang offentliggjort i “Socialpædagogen” Misbruget foregår i alle socialgrupper, dog med en svag overvægt på de mest belastede grupper.
Der bliver misbrugt to piger for hver en dreng.
Krænkerne over for piger er hovedsagelig mænd.
26 procent af drengene misbruges af kvindelige krænkere.
Halvdelen af overgrebene foregår, inden børnene er 12 år.
42 procent foregår inden for familien.

(Kilde: Ingrid Leth, Institut for Klinisk Psykologi, København, 1988)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *