Misbrugets konsekvenser for familien. Især for børnene.

Hverdagen i en misbrugsramt familie. Familiære forandringer / anderledeshed.
De trygge og forudsigelige rammer, børn har brug for i deres opvækst, eksisterer ikke i misbrugsramte familier. Hvad der var forbudt i går og kunne medføre straf, bliver måske krævet i dag, eller i morgen.
Det er dybt forvirrende for børn at vokse op med den uforudsigelighed, der hersker i en misbrugsramt familie.

Dette er vigtig for voksne, som møder børn af misbrugere, at få kendskab til, fordi børnene kan lyde utroværdige, når de fortæller. Deres fortællinger bliver forskellige.
Ligesom rammerne i familien konstant ændrer sig, ændres børnenes fortællinger.
Et barn kan måske sige, ”Sådan er det ikke mere”. Eller ”sådan var det engang” når det bliver spurgt til forandringerne.
SPØRG evt. barnet: ”Hvordan kan du finde ud af et”? Og anerkend det uforudsigelige i barnets fortællinger, ved fx at tilføje ”Jeg ville blive forvirret”:
HUSK PÅ – barnet kender ikke andet.
Hav fokus på barnet i kommunikationen med forældrene.
Er misbrugeren et familiemedlem, er det vigtigt, at familien taler sammen.

Er misbrugeren en forældre, hvis barn du er pædagog, skolelærer, socialrådgiver, læge m.m. for, er det vigtigt du bevarer fokus på barnets trivsel og sunde udvikling.

  • At dine bekymringer hele tiden går på barnets behov.
  • Tag afsæt i din faglighed.
  • Undlad at tage stilling til misbruget.
    • Tag i stedet stilling til misbrugerens adfærd.

TAL sammen med kollegaerne om hvordan i bedst taler med forældrene.

Det er vigtigt at begge forældre møder fælles holdninger. Det vil formindske risikoen for misbrugeradfærd.

Hos en aktiv misbruger flyttes grænserne konstant. Jo længere et misbrug har stået på, jo større forandringer sker der i familien. (LÆS om Misbrugeradfærd.) (LÆS om Misbrugets 3 faser.)

Fx kan misbrugeren miste sit kørekort. Det kan betyde at misbrugeren også mister sit arbejde, og det kan betyde fængselsophold.
Tab af arbejde eller et fængselsophold vil uundgåeligt påvirke familiens økonomi negativt.
Fx ser vi hos BoPaM konsekvenser som:

  • Familien må flytte til en billigere bolig.
  • Social deroute – for hele familien.
  • Fattigdom – for hele familien. Især hvis misbruget fortsætter og familien ikke får hjælp udefra, er det en risiko for misbrugsramte familier.
    • Fattigdom medfører ofte dårlig ernæring.

Tab af arbejde – er ofte en konsekvens for misbrugeren. En anden konsekvens kan være, at misbruget og adfærden tager til. Det kan få enormt belastende følger for familien – især for børnene.

  • Krisecenterophold – typisk for børn og mødre.
  • Mistrivsel for børnene.
  • Psykiske påvirkninger hos misbrugerens partner.
  • Anbringelse – frivillig eller tvang.
  • Hjemløshed – for misbrugeren.
  • Sygdom – for alle familiemedlemmer.

FÅ PENGE OG MISBRUG ER EN DÅRLIG KOMBINATION – ISÆR FOR BØRNENE:
Mangel på penge får direkte negative konsekvenser for børnene, som ikke længere kan deltage i fællesskaber som tidl. fx:

  • At holde fødselsdag.
  • Være aktiv i fritiden.
  • Fejre jul.
  • Komme på ferie.
  • M.m. som forudsætter familien har penge i overskud, efter de faste udgifter er betalt.

Det giver selvsagt problemer for børnene.

JULEN ER EN HØJTID ER HVOR MANGE BØRN AF MISBRUGERE HAR DET RIGTIG SVÆRT. Især i de familier, som isolerer sig.
December er, om noget, MÅNEDEN – hvor det er tilladt at drikke og feste nærmest dagligt, uden at blive set skævt til og uden at skille sig synderligt ud.

  • Hele landet fejrer julefrokoster.
  • Der fejres for og bag jul og alt ind imellem.
  • Børnene tilbringer uger i angst og bekymring.
  • Det kan være en rædselsfuld periode for børn af misbrugere.

Jul i en misbrugsramt familie, er højst sandsynlig en tid som børnene frygter og ønsker overstået hurtigst muligt.
HVOR ANDRE HYGGER SIG oplever børnene ævl og kævl. Stridigheder og skænderier. Måske slåskampe.
Børnene ser på. Mens andre børn oplever glæde – forventning og familiehygge.
ALT GÅR OP I DRUK i misbrugsramte familier.

FORÆLDRENE ER PÅVIRKEDE I DAGEVIS, MÅSKE UGEVIS.
Juleaften uden mad. Måske er børnene efterladt alene hjemme, mens forældrene fejrer.

Eks.:
Et søskendepar blev smidt ud af en aggressiv og voldsomt beruset mor.
De gik igennem byens gader for at opsøge en moster. Da de kom forbi byens rådhusplads hvor det store juletræ stod med tændte lys, begyndte det yngste barn begyndte at græde. Det ældste barn forsøgte at trøste og begyndte at gå rundt om træet og synge julesange.
Hjemme havde de ikke noget træ.
Da de ankom hos mosteren, ville hun ikke lukke dem ind. Onklen var alkoholiker og i dårlig humør. Mor og moster var uvenner.

Der er mange triste historier om børn der frygter jul og højtider. Børn af misbrugere lider yderligere, når andre børn viser gaverne de har fået og fortæller hvad de har oplevet.
Det er ikke en selvfølge at få gaver i en misbrugsramt familie. Pengene bliver brugt til stoffet misbrugeren foretrækker og prioriterer misbruget, før børn og familie.
EFTER HØJTIDEN.
Kommer børnene i børnehave eller skole forvirrede og triste.
HVIS FAMLIEN IKKE FÅR HJÆLP, er de oftest sete problemer:

  • Børnene bliver triste.
  • De mister venner.
  • Flytter skole.
  • Der opstår konflikter i familien.
    • Ufred, skænderier, vold følger.
  • Vennerne udebliver.
  • Familien opløses.

HEREFTER BEGYNDER MISBRUGEREN AT KÆMPE FOR AT FÅ SAMVÆR MED BØRNENE. Også de misbrugere som dårligt har kontakt med sine børn.
Der er prestige i at være forælder og samfundet tror, som udgangspunkt, at forældre er gode forældre. Misbrugeren kæmper for ikke at tabe ansigt og respekt, mere end de kæmper for relationen til barnet.

  • Relationen barnet og den misbrugende forælder, har i mange familier aldrig været til stede.
  • Eller relationen har lidt uoprettelig skade.

DEN ANDEN FORÆLDER FORSØGER AT BESKYTTE BØRNENE.

IFØLGE FORÆLDREANSVARSLOVEN, har børn ret til to forældre.
BoPaM oplever generelt en fatal manglende viden, om børn i misbrugsramte familier. Og vi oplever en, nærmest barnlig stædighed, imod at lytte, se, lære og hjælpe børnene og børnenes primære forælder.

  • Børnenes behov ignoreres i forældrekonflikten.
  • Det får fatale konsekvenser for børnenes tryghed og sunde udvikling.
  • Børn tvinges på samvær.
  • I nogle familier bringes barnet sågar i livsfare.

Faktisk oplever BoPaM den sociale- og sundhedsfaglige indsats så mangelfuld, at børnenes trængsler ikke afhjælpes. Indsatsen bliver det stik modsatte af hvad børnene har brug for. BØRNENE SKADES YDERLIGERE.

Børnene sendes på samvær hos aktive misbrugere.

  • Misbrugeren får bopæl.
  • Trods fortællinger om druk, omsorgssvigt, vold, ja sågar imens en incestsag kører, får misbrugeren samvær.
    • Begrundelserne har været, at misbrugeren er ikke dømt.
    • Intet er bevist.
    • Altså kommer tvivlen ikke barnet til gode.
    • Der argumenteres at vold, overgreb og andre uhyrligheder, som går ud over barnet, skyldes forældrenes konflikt.
    • Børnene bliver hverken set eller hørt.

Eks.:
En mor sidder i statsforvaltningen for at forhindre den alkoholiserede og voldelige far får udvidet sit samvær, med det fælles barn.
Moren fortæller om tidl. møder, hvor lokalet har lugtet af alkohol. Dette læser hun op fra de ansattes referatnotater, fra netop tidl. møder.
Der bliver svaret, at det er sandt men at de jo ikke kan vide, hvem af forældrene der lugtede.
Dertil spørger moren, om de ikke er bekendt med, at der med den samme far, har været et lign. forløb, med to halvsøskende, til hendes barn.

  • Det er de bekendte med.
    • Men det er en anden sag.
    • Det er andre børn.
    • Og hver sag skal behandles adskilt.

I denne børne sag forsømte børnehaven og skolen, at underrette om barnets mistrivsel.

Eks.:
Mor og far er til forældresamtale på det større barns skole.
De er fraskilte pga. farens misbrug af alkohol og stoffer.
Farens krop er mærket af hans mangeårige misbrug.
Imens klasselæreren taler, er faren tæt på at falde ned af stolen. Han er så påvirket, at han ikke kan holde balancen.
Læreren siger ”Du er da godt nok træt. Du må trænge til at sove”.
Skolen har på intet tidspunkt påtalt farens misbrug.
• Skolen har ikke underrettet om barnets symptomer på mistrivsel.
• Skolen har nægtet at høre på morens bekymringer for barnet og dets søskende.

Eks.:
En mor er til samtale i børnehaven.
Det ældste barn har gået i samme institution og er lige startet i skole.
I samtalens forløb, spørger moren pædagogen, hvordan hun tør, at udlevere børnene til en tydeligt beruset far. Hun påpeger at faren har hentet de to børn. Gang på er børnene blevet sat dem ud i bilen og kørt fra børnehaven, af en meget påvirket far.
Institutionslederen bryder ind og fortæller, at hun skal beskytte sit personale, så derfor har de fået besked på at udlevere børnene til forældrene.
Moren spørger ”Også når forældrene er pisse fulde”?
Ja, lyder svaret.
Så besinder lederen sig og forklarer, at de kan ringe til politiet, når faren er kørt med barnet, og de ansatte ikke længere er i fare.
BoPaM spørger ”Gør i så det”? ”Hvad” spørger lederen. ”Ringer i til politiet”? ”NEJ” lyder svaret.
På spørgsmål om, hvad hun frygter der kan ske med de ansatte, hvis de nægter at udlevere børnene, nægter lederen at svare.
Det samme sker, på spørgsmål til hendes og medarbejdernes bekymring for børnene. TAVSHED.

Det siger vist sig selv, at i ingen af disse tilfælde, skriver hverken skolen eller børnehaven en bekymringsunderretning til kommunen. Og det siger sig selv, at børnene er i klemme.
Det er forælderen som forsøger beskytte børnene også.
Den manipulerende misbruger, skyr ingen midler, for at få sympatien på sin side. Der bliver overdrevet, fortalt løgne, opdigtet situationer – udøver splitting. (LÆS om Misbrugeradfærd.)
Det er ufatteligt få offentligt ansatte som overhovedet tager børns levevilkår i misbrugsramte familier alvorligt og de få der gør det, er undtagelser!
Det er ikke båret af faglighed og uddannelse, når en ansat viser omsorg for børnene.
Det er båret af enkeltpersoner.

  • Der tør blande sig, vise interesse og omsorg.
  • Der tør skille sig ud. Fordi hvis ledelsen og kollegaerne tænker anderledes og mener de ikke skal ”blande sig” bliver det svært at være ansat.
  • De som ikke kan holde ud, ikke at reagere.
  • De som viser omsorg for børn.
  • De som overholder loven.

Ofte oplever BoPaM som bisiddere i børnesager, hvor en af forældrene er misbruger, at der mangler dokumentation for børnenes reaktioner og mistrivsel. Det handler især om dokumentation fra vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen, politiet, sundhedsplejersken, lægen:

  • Misbruget bliver ikke noteret i sagsakterne.
  • Sagerne lukkes – også retssagerne imod den voldelige og incestiøse forælder.
  • Børnenes tegn på mistrivsel føres hverken til referat, eller beskrives i sagsakterne.
  • I referater og akter bliver forældrenes skænderier, strid og uenigheder i stedet beskrevet.
  • Citater er en sjældenhed i sagsakterne. Der bliver tolket og der bliver fejltolket.

(LÆS om børnene)
I mange sager. I virkelig mange sager, stoler de ansatte på misbrugeren. LÆS yderligere om misbrugeren.
I DISSE BØRNESAGER SVIGTES BØRNENE. DERES BEHOV IGNORERES. DERES RETTIGHEDER KRÆNKES. OG hver eneste offentligt ansatte forsømmer sin lovmæssige pligt til, at underrette myndighederne.
AT FORSØMME SIN UNDERRETNINGSPLIGT ER AT BRYDE LOVEN. Det har endnu aldrig fået konsekvenser!
FAKTA disse børnesager gemmer på, og som ansatte forsømmer at underrette om er fx:

  • Børnene tisser i bukserne.
  • Har ufrivillig afføring.
  • Børnene har mavepine.
  • Følger ikke med i legen / undervisningen.
  • De er triste og introverte.
  • De er vrede og ud af reagerende.
  • Børnene isolerer sig og deltager ikke i fællesskabet:
    • De tager ikke med i svømmehallen.
    • Vil ikke med til fødselsdagsfest.
    • De ønsker ikke lave gruppearbejde.
    • Deltager ikke i arrangementer udenfor skolen.

Naturligvis lider deres hygiejne under den ufrivillige vandladning og afføring. Med risiko for at blive udsat for mobning.
Typisk henvender disse børn sig ikke hos pædagogen eller læreren. De forsøger at klare sig selv. De går selv på toilettet, vasker sig og skifter tøj. Hvis de har ekstra med. De kontakter ikke voksne – de stoler ikke på voksne og de frygter deres reaktion.

HOS BoPaM OPLEVER VI, at den mest basale viden om børnenes familieforhold mangler. Til trods for forældres misbrug nærmest skriger alle i øjnene.
Vi efterspørger interesse og indsigt for de tunge konsekvenser det har for børnenes sunde udvikling og trygge barndom.
Vi efterspørger fokus på børnene, i stedet for på forældrene.
Der mangler generelt udtalelser fra børnehave – skole m.fl. og det får konsekvenser for børnenes opvækst.
At vuggestue, børnehave, skole m.fl. ikke underretter, betyder:

  • At børnene forbliver i mistrivsel.
  • Børnenes mistrivsel tager til.
  • At svigt og overgreb ikke stoppes.
  • At mange børn forbliver i kontakt med misbrugeren, til stor skade for dem.
  • At omsorgsforælderen står alene i sin kamp for børnenes trygge hverdag og beskyttelse.

Når udtalelser om børnenes mistrivsel og reaktioner på samvær med en misbrugende forældre udebliver - får det naturligvis konsekvenser for børnene.
BØRNESAGER bragt i medierne vidner om misbrug, voldelige og seksuelt afvigende forælder / stedforælder og andre voksenpersoner i den misbrugsramte families netværk.
Disse forhold ignoreres og børnene forbliver i skadelige relationer.
Børnene forbliver i voldelige og seksuelt afvigende voksnes magt.

BØRNENE NÅR AT TAGE ALVORLIGT SKADE af den samvær, som offentlige myndigheder påtvinger børnene, før myndighederne selv reagerer.
Større børn reagerer anderledes end små børn og de reagerer voldsommere.

  • Når børnenes mistrivsel ikke længere kan ignoreres, og de har taget alvorligt skadede, af mange års svigt og overgreb.
  • Når forsømmelser i sagerne giver anledning til misforståelser og fejltolkninger, på forældrenes roller, i forhold til barnet og misbrugeren fremstår som uskyldig, er der kun én at pege på og holde ansvarlig. Den beskyttende forælder.
  • Offentligt ansatte går fri, uanset deres svigt og lovbrud. Sådan er det bare!

Allerede i 4 års alderen udviser børnene aggressivitet.
Det kan handle om:

  • Ansigtet der fortrækker sig.
  • Munden strammer op og øjnene lyner.
  • De siger voksne lodret imod.
  • Angriber voksne verbalt.
  • Bruger voksne ukvemsord.

Eller det modsatte.
Børnene viser ekstrem sårbarhed, læs om De små børn og om skolebørnene.

NOGLE BØRN VISER TEGN PÅ ANGST.
Det sker ofte i misbrugsramte familier at børnene udsættes for:

  • Straf.
  • Afvisninger.
  • Trusler.
  • Vold.
  • Latterliggørelse.
  • Mobning.

Børnene har brug for at lære, at ikke alle handler sådan. Børnene ved det ikke automatisk, for de kender ikke andet.
BØRNENE:

  • Møder op med blå mærker.
  • Passer ikke tiden.
  • De mangler bøger til dagens undervisning.
  • Bøgerne er ikke bundet ind.
  • Børnene mangler skoleredskaber.
  • Tasken bliver ikke tømt for gamle madpakker.
  • Madpakkerne indeholder ikke den næring børn behøver.

EFTER SKILSMISSEN skal forældrene samarbejde. Dette kræves af Forældreansvarsloven. Ligegyldig hvad der er gået forud.
For mange familier starter forældrekrigen her og børnene risikerer at blive følelsesmæssigt splittede.
Forældreansvarsloven hjælper ikke automatisk, disse sårbare børn.
Derfor er det afgørende, at børnenes institutioner og skoler observerer og underretter på deres bekymringer. Vel at mærke, UDEN AT TAGE PARTI FOR NOGEN AF FORÆLDRENE.

SÅDAN STØTTER I BARNETS PRIMÆRE OMSORGSFORÆLDER.
LÆS om Misbrugeradfærd og HUSK:

  • Forælderen kan være dybt manipuleret og ikke forstå hvad der foregår, selvom hun / han de er en del af det.
  • Forælderen bliver udsat for vold.
    • Ikke alle misbrugeren udøver fysisk vold, men du må gå ud fra, at misbrugeradfærden forårsager massiv psykisk og verbal vold. Sikkert også trusler.
    • Misbrugeren kan true børnenes sikkerhed, via den anden forælder.
    • Misbrugeren kan fastholde partneren i forholdet i adskille år, ved uophørligt at kræve møder i statsforvaltningen og henvende sig til kommunen. Stalking by Proxy.
    • Forælderen er bange for at bede om hjælp.
    • Forælderen er vant til, at klare sig selv.

Du kan hjælpe ved:

  • At bevare fokus på børnene.
  • Spørge til børnene.
  • IKKE spørge til forældrene.
    • Det må vente, til du har forælderens tillid, og forælderen ikke længere frygter du reagere med.
      • Fordømmelse.
      • Mistro.
      • Irettesættelse og bedreviden.

Dette naturligvis, med mindre det er akut.
I samtalen kan du fortælle og spørge konkret, så der ikke er plads til misforståelser:

  • Fortæl specifikt hvad dine bekymringerne går på.
  • Undgå at tale om den anden forælder.
  • Fortæl om din bekymring for børnene.
  • Fortæl, at den anden forælder, får samme informationer.
  • Hold fast i, at din bekymring går på børnene.
    • Støt dig til din faglighed, hvis du er professionel.
    • Fortæl at dine bekymringer bliver noteret.

BØRNENE.
Børn af misbrugere har tit et blomstrende indre liv.
De kan fx:

  • Fortælle historier – eller slet ikke fortælle noget.
    • Her er det ikke vigtigt hvad de fortæller!
    • Vigtigt er, hvorfor de fortæller.
    • Vigtigt er også, hvad de IKKE fortæller.

LÆG MÆRKE TIL:

  • Stemning og sammenhæng.
  • Læg mærke til, hvem der er til stede og hvordan relationen er.
    • Børnene er vante til, at tilpasse sig og leve op til krav.
    • Derfor er børnene sjældent afslappede og frie.

BØRNENE KAN:

  • Fantasere / lyve og overdrive voldsomt.
  • Forsøge at overgår andre børns fortællinger og oplevelser.
  • ”Stjæle” andre børns historier.
    •  For at blive opfattet som de andre børn – som normal.

Tænk på at: BØRN AF MISBRUGERE LYVER FOR AT DÆKKE OVER EN SANDHED SOM ER VÆRRE END LØGNEN DE FORTÆLLER! Og de lyver for at kunne holde ud, at være til stede.
Børnene bliver sårede, vrede, irriterede, kede af det, hvis deres fortællinger og fantasier, ikke bliver troet på.
De kan overdrive vildt, om oplevelser, forældrenes evner, uddannelser, rejser, familiære baggrund, hjemmet m.m.
HUSK du behøver ikke at forstå! Du behøver at acceptere.
Børnene har måske ingen fornemmelse af virkeligheden.
De er vante til at voksne lyver. Derfor er det normal adfærd for dem.

ANDERLEDES OPGAVER – DE SMÅ VOKSNE.
Børn opdrages til voksenlivet og børn får opgaver svarende til deres alder og læring. Sådan gør de fleste forældre og sådan burde det være for alle børn.

I misbrugsramte familier kræves og forventes der tit af barn, at de – nærmest som en selvfølge – kan det samme som voksne, uden nogen har lært børnene hvordan. De bliver pålagt opgaver som:

  • At passe yngre søskende.
  • Rydde op og gøre rent.
  • Handle ind og lave mad.
  • Vaske tøj.

I misbrugsramte familier påtager børn sig voksenopgaver, fordi ingen andre udfører dem og fordi de ikke kan holde tilstanden ud. Børnene gør det IKKE fordi de er voksne og kan forstå – Børnene gør det af nød!

  • Børnene sørger for alkohol til forældrene.
  • Børnene rydder flasker væk og tømmer askebægre.

ANDRE OPGAVER BØRN AF MISBRUGERE PÅTAGER SIG ER:
De gør rent efter forældrenes uheld når forældrene har:

  • Tisset i sengen, eller sofaen.
  • Skidt i bukserne, eller på gulvet.
  • Kastet op i håndvasken og den er stoppet.
  • Putter mor og far i seng.
  • Klæder forældrene af og på.
  • Ringer efter familie, venner, bekendte, lægen og beder om hjælpe til forældrene – sjældent til dem selv.

Eks.:
Det er den 3årige pige, der byder morens kunder velkommer i døren, hvorefter hun går ind i klædeskabet, til kunden går igen.
Den 14årige pige der besøger sin mor og ikke tør sove, fordi moren sover så underligt.
Den 12årige dreng, der besøger sin far på værtshuset og bliver tvunget til, at drikke øl sammen med faren.
Den 6årige piger, der henter alkohol og cigaretter til sin far, hos den lokale købmand, som faren har en aftale med.
Teenageren der lyver om sin mor som har angrebet hende med en kniv, i en flere dag gammel brandert.
Drengen på 15, der træner mange timer hver eneste dag, for at blive stærk nok til, at kunne forsvare sin mor og søster, mod en aggressiv far, der tiltvinger sig adgang til deres hjem.
Barnet, hvis stedfar nøje planlægger voldtægt af barnet. Han har købt rigelige mængder alkohol og venter til mor er gået kold i sin brandert og sover tungt.

DET ER BØRN:

  • Der bliver hjemme fra skolen for, at passe forældrene.
  • Børn der ikke beder om hjælp, fordi forældrene har forbudt det og sagt til børnene, at det kan børnene godt selv. Der er ikke brug for nogen der snager i deres liv.
    • Forældrene ønsker naturligvis ikke, at andre skal komme i hjemmet.
  • Der er børn der frygter for forældrenes liv og kontakter vagtlægen.
  • Børn der ringer til forældrenes arbejdsgiver og melder forældrene syg.
  • Børn der henter forældre hjem fra værtshuset.
  • Osv.osv.osv.osv.

Rolleforbytningen som mest af alt minder om måden, hvorpå forældre viser omsorg for deres små hjælpeløse børn.

VENNER OG BEKENDTE.
Misbrugsramte familier har ofte stor udskiftning iblandt vennerne.

  • Venskaber og forhold stopper pludseligt og voldsomt.
  • Tit efter en druktur.
  • OG
  • Det er altid den andens skyld.
    • Den anden der har sagt, eller gjort noget forkert.

I får måske en forklaring – som sikkert er frygtelig rodet og bliver fortalt i en meget fortrolig og insisterende tone.
Så er de pludselig venner eller kærester igen. Det følger der til gengæld ingen forklaring på. Uvenskabet er glemt, og lød det nok så ubehageligt og voldsomt.
Børnene fortæller måske om skiftende forældre. De nævner navne. Forskellige navne og så er det pludselig det samme navn igen.
Tit er en fest eller et værtshusbesøg forbundet med, at mor eller far, kommer hjem med en ny kæreste. Kæresten flytter ind, uden børnene bliver forberedte på det.
En hverdag som er frygtelig rodet og umulig for et barn at forstå. Børnene er tit psykisk udmattede og kan ikke koncentrere sig.
(LÆS yderligere om De små Voksne under emnet hjernepåvirkninger.)

BØRNENE.
Udover at blive holdt vågen og tvunget til, at se og lytte til fulde forældre og andre voksne, føler børnene tit en stor skam, over forældrenes adfærd. De ønsker sig forældre som alle andre børn har. Børnene forstår ikke, hvorfor deres forældre ikke er som de andre børns. Og de vender alt for hurtigt skylden og årsagen imod dem selv.
Bl.a. fordi vores samfund generelt ser børn symbiotiske med deres forældre. Og dermed sidestiller børnenes problemer med forældrenes.
Begrebet MEDMISBRUGER, som bliver anvendt i flæng, har forskellige betydninger for forskellige børn. Nogle børn opfatter ordet som MEDANSVARLIG og det belaster dem uhyrligt.
Andre opfatter begrebet som en måde hvorpå misbrugeren kan fastholde dem og familien i et dysfunktionelt livsmønster, hvor misbrugeren:

  • Fylder ALT.
  • Betyder ALT.
  • Bestemmer ALT.

Det er vigtigt at fortælle børnene:

  • At de ikke kan gøre noget ved tilstandene i hjemmet.
  • At de ikke har noget ansvar.
  • At det er problematikker, som voksne skal afhjælpe.

JEG KLARER MIG SELV.
Fortalt af børn.

  • De står selv op om morgenen:
  • Smører selv deres madpakke.
    • Hvis der er noget i køleskabet.
    • Et barn kom i skole med cornflakes og mælk i en madkasse.
    • Et andet havde Nutella på alle sine madder.
    • Et andet havde mayonnaise på sin rugbrød.
  • Tager selv tøj på.
    • Måske det samme mange dage i træk.
  • Får ikke lavet lektier.
    • Fordi der ikke er ro i hjemmet.
    • Børn der sover i timerne. De har ikke sovet fordi forældrene havde fest en hverdags aften.

SÆRLIGT BEKYMRENDE ER.

  • BØRN DER IKKE ER KLÆDT PÅ – passende til årstiden.
  • Børne der møder op i vuggestuen, børnehaven, skolen, hos kammerater:
    • Snavsede. Sultne. Uoplagte. Søvnige. Kede af det. Vrede.

Det er vigtigt at observere på disse børn dagligt.
Det kan handle om børn som har samvær med en misbrugende forælder.
Eks.:
En mor spørger ”Hvad gør jeg? Kan jeg bede klasselæreren om, at holde øje med mit barn, om det er rigtig klædt på og ikke fryser”?
Jeg kan ikke sige det til faren, for det giver konflikter. Hvis jeg kontakter statsforvaltningen er jeg nød til, at betale advokathjælp igen.
Moren bad klasselæreren om at holde øje med barnet. Klasselæreren fortalt, at der ikke var noget galt. Når far afleverede barnet, var det som når mor afleverede det.
Senere bad statsforvaltningen skolen om en udtalelse.
Deri stod at barnet kom i skolen og var snavset. Sulten. Uoplagt. Ked af det. Osv. præcis som moren havde påpeget og bedt om hjælp til, og som klasselæreren havde benægtet.

NABOERNE.
DET ER SVÆRT AT VÆRE NABO TIL AKTIVE MISBRUGERE.
Det kan være temmelig belastende at være nabo til misbrugere, især hvis misbruget foregår i hjemmet.
Misbrugere viser generelt ikke hensyn til hverken naboer eller andre.

  • Tidspunkter, spiller ingen rolle.
  • Andres nattesøvn, tages der ikke hensyn til.
    • Det giver selvsagt anledning til ufred og klager.

Hos de familier hvor der er vold, bliver det virkeligt ubehageligt, at være nabo.

  • Mange naboer tør ikke hjælpe Børnene.
  • Måske bliver de truet af misbrugeren.

SÅDAN HJÆLPER I BØRNENE.

I BØRNEHAVEN OG I SKOLEN – og voksne generelt.
Tag fx emner op, som det falder naturligt.
Emner som:

  • Skilsmisse.
  • Papforældre.
  • Søskende.
  • Samvær.
  • Ferie.
  • Familiebesøg.
  • Jul. Fødselsdag m.m.

Emner som relaterer til alle familier og alle børn.

  • Tal om madpakken, når i sidder og spiser.
  • Om legetøj, når ungerne leger.
  • Om jul og juleting, i den tid. Osv.

Spørg til generelle ting OG SLÅ ØRERNE UD.

Læg mærke til:

  • Hvad børnene fortæller.
  • Vær nysgerrig og tal med hinanden.
  • Lyt og noter når noget bekymrer jer, eller i kommer i tvivl.

TAL MED HINANDEN.
Det kan komme barnet til gavn og lette arbejdet for jer, hvis i senere kommer i den situation, at skulle skrive en bekymringsunderretning på barnet.
Læg mærke til om:

  • Børnene fortæller naturligt.
  • Nogen stjæler måske hinandens historie.
    • Fordi de ikke selv har noget at fortælle.
    • Fordi hvad de kan fortælle, ikke må siges.

Læg mærke til om:
De samme børn vækker jeres bekymring på flere punkter.

  • Vær lyttende og nærværende.
  • Undrende.
  • Bekræftende.
  • Undgå at snage. (Læs om kommunikation med børnene)

Læg mærke til om:
Børn agerer overansvarlig overfor andre børn – eller voksne. Fx:

  • Trøster jævnaldrende børn, når de græder.
  • Blander sig, tager over og fortæller pædagogen – den voksne, hvordan de skal gøre.
  • Mange voksne bliver bløde om hjertet og roser disse børn, ”for deres søde måde at være på”.
    • MEN det er malplaceret hos børn som påtager sig voksenrollen i familien.
    • Det risikerer at blive barnets identitet, altid at hjælpe andre OG glemme sig selv.
    • Det er vigtigt, at den voksne tager over og venligt forklarer:
  • At det er de voksnes opgave.
  • Det er ikke noget børn skal påtage sig.
  • Måske barnet fortæller, at sådan gør det hjemme.
  • Da er det ”tilladt at spørge ind. ”Gør du det”? ”Hvordan gør du det”? ”Gør du det tit”? HUSK barnet har ret til at stoppe samtalen.

Børnene har brug for at vide, at hvad der foregår i familien er ikke ”normalt” og at det ikke bør være sådan for nogen børn.

TÆNK OVER HVORDAN I OMTALER BØRNENE.
Fordi børnene hører alt.
De lytter for at finde ud af, om i er troværdig og om de kan risikere, at vise jer tillid.

  • At observere jer og lytte til jer, fortæller børnene noget om, hvem i er. Og ikke mindste, om i kan rumme dem:
  • Hvad i ved og om i forholder jer.
  • Hvordan i ser på og tænker om børnene.

Børnene observerer og vurderer. Det er de vante til. (LÆS om kommunikation med børnene.)

BARN FORÆLDRE RELATIONEN.
Observer dem sammen.
Læg mærke til:
Om forældrenes fortællinger er anderledes end børnenes.

  • Fortæller barnet mens mor og far er tilstede?
  • Hvordan reagerer barnet når forældrene fortæller?
    • Nogen børn ved forældrene lyver. Det er naturligvis ubehageligt for dem.
    • Nogle børn protesterer.
    • Andre børn tør ikke sige noget.
  • Fortæller børn og forældre naturligt og afslappet?
  • Hvilket sprog benyttes?
    • Taler forældrene sådan barnet forstår og kan tage del i fortællingen
    • Eller tager forældrene over og ignorerer barnet?
    • Bliver barnet nedgjort? Latterliggjort? Irettesat?
  • Er forældrene på barnets niveau?
  • Eller forsøger barnet at tilpasse sig forældrene?

Læg mærke til om:

  • Forældrene overhovedet fortæller noget.
  • Undgår at tale med jer.
  • Altid er enige i jeres betragtninger og bekymringer.
  • Om de fylder rummet med pjat og ligegyldigheder, når de kort kigger ind.
  • Om de henter og bringer børnene til den aftalte tid.
  • Om børnene bliver afleveret ved fortovskanten.
  • Om de kommer med undskyldninger og begrundelser, især lydende på, at det er andres skyld de kommer for sent.
  • Om de deltager i aktiviteter og sammenkomster.
    • Kommer til forældremøder.
    • Er aktive på intranet.
    • Sørger for mad og skiftetøj til børnene.
    • Om de viser interesse for, at samarbejde med jer.

Psykolog og forfatter Inger Thormann har skrevet børnebogen – NÅR MOR OG FAR DRIKKER.
BoPaM har bogen liggende fremme i rådgivningen. Under samtaler med misbrugsramte familier ligger vi den meget bevidst i børnehøjde og de fleste børn begynder helt naturlig at bladre.
Kommentarer fra børnene:
”Sådan der ligger min far osse”. Tegningen viser en mand som sover på sofaen, med øl flasker omkring sig.
””Min far drikker i hvert fald ikke” Flere år senere og efter samvær er ophævet, fortæller barnet noget andet.
”Se ´der er min fars øl. Han drikker mange”.
”Min fars øl ligger ikke på gulvet. De står i garagen nede under tæppet”.
”De flasker min mor drikker, ´de er sådan nogen store sorte nogen”.
”Jeg fandt dem der ude på altanen i en kasse. Min far hentede dem for så skulle de tankes op nemli”.
”Jeg ved godt hvordan de lugter. Føj”.
”Altså det kan min mor ikke tåle. Hun får ondt i hovedet og så kaster hun op”.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5460554/Voksnes-druk-skader-b%C3%B8rn-mere-end-f%C3%B8r-antaget

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/alkoholmisbrug.-glem-ikke-boern-af-afhaengige-foraeldre

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/de-fortabte-boern/

http://www.psykoweb.dk/research/alkoholkids.htm

https://www.avisen.dk/misbrugs-boern-kan-ikke-taale-sol-eller-knus_97057.aspx

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/b%C3%B8rn-af-alkoholikere-f%C3%A5r-store-sociale-problemer-0

http://duerikkealene.com/voksen-boern/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *