DE SMÅ BØRN

Reaktionerne er mange og blandede.

  • Små børn kan vise tegn på utryghed og angst for:
    • Lyde
    • Fremmede omgivelser / mennesker / stemmer.
  • De kan græde utrøsteligt, uden synlig årsag.
  • Eller det stik modsatte – slet ikke reagere.
  • Børnene kan være håndsky.
    • Undgå øjenkontakt.
    • Krybe.
  • Tie eller sige ”akavede og underlige” voksne ting.
  • Virke apatiske og handle ”automatisk og stift”.

Stærkt bekymrende det:

  • Hvis et barns udvikling går i stå.
    • Barnets fysiske vækst stopper.
    • Barnets sproglige udvikling og adfærd regredierer.
    • Det kan være tegn på grov omsorgssvigt / vanrøgt. (LÆS om definition af vanrøgt)

BEKYMRENDE ADFÆRD ER:

  • Hvis det lille barn fryser – låser fast.
  • Ikke tager imod forældrene, med ”normal” barnlig gensynsglæde.
  • Afkoder og læser forældrenes humør, før det reagerer følelsesmæssigt.
  • Reagerer med stor lettelse og glæde, hvis det bliver hentet af andre end forældrene.
    • Pludselig pludrer løs og nærmest stråler af glæde.
    • Lettelse og indestængt bekymring får frit løb.

SMÅ BØRN DER ER BANGE FOR:

  • En dyb stemme.
  • Fremmede omgivelser.
  • Fremmed mennesker.
  • Viser utryghed over forældrene.
    • Rækker ud efter pædagogen.
    • Ikke vil over til forældrene.
    • Bliver ked af det, når det skal sove til middag i institutionen.
      • Barnet ved, at det bliver hentet når det har sovet, og måske er forælderen påvirket. Måske ikke.
      • Måske har forælderen stærke humørsvingninger pga. psykiske abstinenser. (LÆS om Misbrugets 3 Faser.)
  • Når det lille barn bliver hentet reagerer det fx med:
  • Nervøsitet – længe før mor eller far kommer.
    • Barnet søger fx trøst og tryghed hos en pædagog eller en anden voksen.
  • Barnet beder ikke om hjælp hos forælderen til, at få tøj på. Det henvender sig i stedet til pædagogen, medarbejderen, den frivillige hjælper, eller til et andet barns forælder.
  • Barnet sidder bare stille / passivt og venter på en voksen hjælper.
  • Barnet gør alt for, at undgå forælderens skæld ud eller ”et vredt, truende og irettesættende blik”.
  • I stedet for at fortælle om legen med de andre børn. Om oplevelser fra legen.
    • Går barnet stift og apatisk med forælderen.
    • Barnet agerer forsigtigt, nervøst og observerende.
    • Handler prompte på forælderens krav.
    • Undgår øjenkontakt, eller kigger nervøst og bange.

Det kan også handle om barnet som forandrer adfærd kort før de bliver hentet:

  • Stormer forælderen i møde, trods det har udvist træthed, har været ked af det.
  • Smiler og snakker. Hvor det kort forinden, var indelukket og mut.

Hos BoPaM oplever vi børn som fortæller:

  • ”Hvis jeg ikke er glad, bliver far sur og slår”.
  • ”Mor siger hun altid kommer til sidst, fordi jeg har et surt fjæs ”.
  • ”Far synes jeg tuder for meget. Han råber af mig ude i bilen”.
  • ”Min far kører altid hen og køber øl når vi skal hjem. Så bliver han fuld. Det er jeg ked af. Hvorfor gør han det”?

IKKE ALLE UTRYGGE BØRN REAGERER ENS:
Eks.:
Et barn i vuggestuen knytter sig til en bestemt pædagog.

  • Barnet leger kun, når de andre børn er på tur og det har pædagogen, legesagerne og pladsen for sig selv.
  • Barnet kommer ikke med på ture, fordi det reagerer med utryghed og gråd.
  • Så snart de andre børn vender tilbage, sætter barnet sig på pædagogens skød og lægger bånd på ”sin pædagog”.
  • Når børnene leger larmende, forlanger barnet at få sin sut og giver tegn til, at nu vil det sove.
    • Det går hen til barnevognen og stiller sig, med ryggen til de andre børn. Rækker armene op og kalder på pædagogen.
    • Når andre end den bestemte pædagog kigger ned til barnet, lader det som om det sover og reagerer først når forælderen, eller pædagogen kommer.

Indendørs udviser barnet den samme adfærd:

  • Barnet er kun tryg ved en bestemt pædagog.
    • Det sætter sig på pædagogens skød.
    • Henter et stykke legetøj og skynder sig tilbage.
    • Sutten slipper barnet ikke.
    • Barnet leger ikke med. Det ser på, mens de andre børn leger.

Det viser sig senere, at barnet er alkoholskadet.
Tankevækkende er det, at hverken pædagoger, socialrådgiveren eller lægen opfatter barnets adfærd som bekymrende og derfor ikke reagerer. De forsømmer at underrette.
Var barnet blevet udredt i vuggestuealderen, kunne det have fået den rigtige hjælp tidligt. Den rigtige behandling og den nødvendige pædagogiske omsorg. Og forælderen den nødvendige afklaring og støtte.
Eks.:
Et barn i børnehaven tuller rundt for sig selv.

  • Det opsøger ikke andre børn.
  • Det knytter sig IKKE til nogen voksen.
  • Barnet går hen til toilettet og venter tålmodigt og nærmest apatisk på, at en af pædagogerne opdager, at det har tisset i bukserne.
    • Hjemme er barnet renlig.

Pædagogerne kan ikke få øjenkontakt.

  • Barnet svarer sjældent, når de taler til det.
    • Når det svarer er det ganske kort ”Nej. Ja. Ved ikke”.
  • Barnet kravler i møblerne og reagerer sammenbidt på pædagogernes irettesættelser, mens det kravler videre.
  • Hvis de andre forældre taler til barnet, stivner det og ser ned i gulvet.

Derfor reagerer barnet som det gør:
Mor og far er skilte. Barnet har bopæl hos mor og samvær med far hver anden weekend.
Barnet fortæller:

  • Når det er på samvær hos far, siger far grimme ting om mor.
  • Farmor siger at mor lyver.
  • Fars nye kæreste vil, at barnet kalder hende mor.
  • Kæresten skælder ud på far, når barnet kalder på ham, fordi det skal på toilet.
  • Far skal ikke hjælpe. Barnet kan selv gå på toilet og barnet kan selv tørre sig, siger kæresten.
  • Når far vil læse godnathistorie kalder hun på ham, efter kort tid.
  • Far drikker ude i garagen – på sportspladsen og hos farmor, som også drikker.
  • Far kører bil, når han har drukket.

Den eneste barnet kan finde ud af at vise tillid, er mor. Alle andre voksne lukker det af overfor.
Eks.:
Et børnehavebarn får at vide af samværsforælderen, at nu skal det hjem at bo.
Forælderen fortæller, at advokaten hjælper med at fjerne barnet fra bopælsforælderen.
Der følger utallige møder i Statsforvaltningen, fordi samværsforælderen ønsker at få både bopæl og fuld forældremyndighed.
Samværsforælderen inddrager barnet i det hele.
Barnet begynder at tisse i sengen efter samvær.
I børnehaven har barnet jævnligt afføring i bukserne.
Kort fortalt:
Barnet regredierer = går tilbage i udviklingen, til det stadie hvor det blev renlig. Dvs. ca. to år tilbage i dets udviklingstrin.

  • Barnet begynder at slå de andre børn.
    • Barnets adfærd regredierer til primitive mekanismer, fordi det mangler ord for, at kunne forklare. Eller barnet tør ikke fortælle.
  • Det tager legetøj fra de andre og sidder for sig selv.
  • Det stopper med at tale med pædagogerne.
  • Barnet er træt når det kommer om morgenen:
    • Det er sulten, fordi de ikke vil spise morgenmad.
    • Det vil ikke give slip på bopælsforælderen.
    • Barnet boykotter morgenvanerne, både hjemme og i børnehaven.

Barnet reagerer tiltagende introvert og bliver voldsom ud af til.

  • Barnet stopper med at fortælle. Noget det ellers var rigtig glad for og god til.
  • Det leger kun med ét bestemt barn og deres leg er voldsom.
    • Når ´det barn ikke er i børnehaven, isolerer barnet sig.
  • De dage hvor samværsforælderen henter og bringer barnet, reagerer det med, at tage overtøjet på og tasken frem.
    • Det sætter sig og venter i god tid – i rigtig god tid.

Senere fortæller barnet, at det var bange for samværsforælderen.

  • Det frygtede hvad der skulle ske, fordi forælderen sagde, at barnet skulle flytte.
  • Det var nød til at være færdig når samværsforælderen hentede det, ellers blev det straffet.
  • Det turde ikke spise, fordi det frygtede at lave i bukserne.

Her fejltolkede børnehaven barnets adfærd og skrev i deres udtalelse, bl.a. at barnet glædede sig til at skulle på samvær, fordi det gjorde sig klar i god tid og ventede på at blive hentet.
Børnehaven skrev også, at barnet kom uden at have fået morgenmad hjemmefra og således beskrev de barnet og bopælsforælderen i et helt forkert lys. Faktisk stik modsat fakta.

Eks.:
En fem årig dreng har knyttet sig til altmuligmanden i børnehaven.
Han vil hellere hjælpe med at slå græs og grave i jorden, end lege med de andre børn.
Når børnehaven skal på tur, vil han ikke med.
Drengen er meget observerende, alligevel kan pædagogerne ikke få øjenkontakt:

  • Han kigger op når pædagogerne taler med de andre børn.
    • Når de taler til ham, svarer han med enstavelsesord, eller korte sætninger. ”Ja. Nej. Måske. Det ved jeg ikke”.
    • Fryser du – nej.
    • Er du sulten – ja.
    • Hvem henter dig i dag – det ved jeg ikke.

Når han leger – leger han alene og han vender ryggen til de andre børn.

  • Hans kropssprog røber, at han observerer og følger med.
    • Han stopper legen. Han ser op.
    • Han drejer hovedet og lytter.
    • Kigger sig over skulderen og følger med.
  • Han sidder typisk på gulvet og leger med figurer.
  • Så snart det er muligt, går han udenfor.
  • Han siger ingenting. Spørger ikke. Han går bare.

Hvad drengen reagerer på er:
Hans far har et alkoholmisbrug.
Når faren kommer hjem fra arbejde og er fuld, er han vred og verbalt voldelig.
Vreden er rettet mod moren, som han kalder grimme kælling, tynde skelet, anorektiker, hypokonder, skuespiller, løgnagtige fjams, en uduelig og dårlig mor m.m.
Når faren råber og skælder græder mor. Hun forsøger at beskytte sig, men det nytter ikke noget. Far hamrer døren op til børneværelset, hvor mor sidder med lillesøsteren på ti mdr.
Her står han over moren og slår hende i baghovedet med små slag indtil alle skriger, råber og græder.
”Gud nåde trøste dig, hvis der ikke er øl og noget at spise i køleskabet” siger faren vredt til moren. Han knytter næven foran hendes ansigt og går ud i køkkenet.

Moren kommer med børnene i BoPaM´s rådgivning. Hun skynder sig at fortælle, at hun beskytter børnene så de mærker noget. Hun beskytter dem, så de ikke tager skade. Mandens raseri kun går ud over hende.
Hendes søns fortællinger gør hende meget ked af det.
Under samtaleforløbet, går det op for hende, at babyen har kraftige reaktioner. På babyens adfærd kan hun mærke om manden er fuld eller ædru, når han kommer hjem. Hun er rystet, forskrækket og skamfuld da hun beskriver hvad der sker.
Det tager faren få sekunder, at køre ind i indkørslen, smække bildøren og gå et par skridt, før han står inde i huset. På det tid kan moren mærke på babyen, om faren er fuld eller ej.
Er far fuld, skriger babyen, før han når ind i huset.
Er han ikke fuld, tager babyen imod ham med smil og glæde. Hun hopper på mors skød og rækker ud efter faren.
Moren fortæller, at det går op for hende hvor meget børnene påvirkes, mens hun fortæller og selv sætter ord på. Hun havde troet på, at hun kunne beskytte dem. Ikke mindst fordi, det var hvad familien, lægen og pædagogen i børnehaven fortalte hende.

NOGLE BØRN ANVENDER DET NONVERBALE SPROG.
Eks.:
I børnehaven skal de større børn tegne julekort til mor og far.
Et barn tegner dette julekort til sin mor.

Og dette julekort, til sin far.

Efter et utal af møder i Statsforvaltningen og i retten, hvor faren mister både samvær og del i forældremyndigheden, tør barnet, efter yderligere ca. to år, at fortælle.
Julekortet til faren er en kaktus, som har en bombe i maven.
Kortet ser sådan ud, fordi far ”slog, sparkede og smækkede lussinger”.
Slagene og sparkene, forgik imod barnets mave, fordi far ikke ville det kunne ses. Sådan sagde faren til sit barn.

Eks.:
En 6årig pige har ikke været på samvær hos sin far igennem nogen tid. Samværet var midlertidigt ophævet, fordi faren var mistænkt for at begå seksuelle overgreb imod sin datter.
Efter det første genoptagne samvær, tegner pigen følgende tegninger.

Typisk bliver børns udtalelser og tegninger ikke en del af børnesagerne.
Hverken hos politi og kommune, i statsforvaltningen eller i retssalen.
Tegninger gælder ikke som bevis i børneovergrebssager.

Sagerne falder af mangel på beviser.
Voldelige og incestiøse forældre går fri.
• Børnene fremstår som løgnere og fantaster.
• Den anden forælder, som manipulator og hjernevasker af børnene.
• Børnene møder ingen anerkendelse af deres lidelser.
◦ De har ikke krav på behandling.
◦ De har ikke krav på erstatning.
◦ De får ingen oprejsning.
• Hverken den voldelige eller den incestiøse forælder bliver stoppet /straffet.
◦ De kan fortsætte med andre børn.
◦ Egne børn. Stedbørn. Bekendtes børn.
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *