SKOLEBØRNENE

BØRNENE´s historier.
Eks.
En søskendeflok kommer til samtale hos BoPaM.
En er vred. En har altid ondt i maven. En spørger ”Hvorfor er far mere glad for øl end for mig”? En kan ikke sætte ord på følelserne.
De fortæller, at de gør sig mange tanker og de sover dårligt.
Spørgsmål: hvad bekymrer jer mest?
At far er alene og ikke får noget at spise.
At ingen hjælper ham, hvis han bliver syg.
At han ikke har noget sted at bo.
At han sover i bilen når det er koldt.
At han kører galt.
At han skal fejre jul alene.
At han dør.
Den yngste siger ”Jeg savner far” Hvad savner du hos far? ”Bare se han har det godt. Gi ham et knus og gå igen”.
På spørgsmålet om de ønsker at besøge ham svarer de enstemmigt NEJ.
De ønsker kun at se ham, for med egne øjne at konstatere, at han har det godt.

NÅR BØRN FORTÆLLER, at de savner en misbrugende forælder, er det vigtig at spørge ind til, hvad savnet består i. Hos kommuner, statsforvaltninger og i retslige instanser får misbrugere samvær, alene fordi børnene giver udtryk for savn.
Savn kan være udtryk for bekymring. IKKE at vide om den misbrugende forælder har det godt, tager børnenes psykiske energi og børn har krav på svar, på det der optager deres tanker og bekymrer dem.
Savn er ikke det samme som tryghed og sund trivsel!
Ingen sandhed er så ubehagelig som de traumer børnene oplever i deres tanker, drømme og fantasier, når de ikke kender fakta og sandheder.
UDEN DEN NØDVENDIGE VIDEN, KAN BØRN KUN REAGERE PÅ TIDL. OPLEVELSER.
• Deres bange anelser, bekymringer, fantasier, frygt og angst.
IKKE at kende fakta forhindrer børn i psykisk, at bearbejde oplevelser, tanker og traumer.
Børn kan ikke koncentrere sig i skolen.

  • De kan ikke lære, når deres tanker og sind er optaget af bekymringer.
  • De bliver psykisk overbelastede, fordi deres tanker aldrig får ro.

Det risikerer at mærke børnene i alle menneskelige relationer - livslangt.

Eks.:
To børn kan ikke forstå, at de ikke kan vække deres far om morgenen.
De kommer for sent i skole hver anden mandag, efter samvær, fordi deres far drikker, når de er kommet i seng. Han sover rusen ud og de kan ikke vække ham næste morgen.
”Vi får ingen morgenmad og heller ingen madpakker med”
”Nogen gange ligger der en tyver på bordet til os, så kan vi hente bagerbrød, men vi bliver sultne alligevel”.
”Det er så irriterende at komme for sent”. Ved nærmere at spørge ind, forklarer børnene hvilke følelser og tanker, irritationen gemmer på.
”Hvorfor gider far ikke stå op og lave mad til os? Jeg bliver ked af det, når han ligger og sover, i stedet for at vække mig, og jeg gider ikke komme for sent i skole, hele dagen bliver så dum. Jeg sidder og tænker på om han er syg fordi han sover på den underlige måde. Jeg bliver bare så bange. Jeg har fået at vide, at han drikker rigtig meget, men jeg har aldrig set det, så jeg ved ikke om det passer. Han siger at det gør han i hvert fald ikke. Men hvad er der så galt? Er han syg”?
Far kommer sjældent på skolen og aldrig om aftenen.

Mange misbrugere skjuler deres misbrug – især for børnene.
De drikker i køkkenet, på toilettet, i garagen, i bilen, i skuret, i haven, på altanen, ja sågar på babyens værelse.
De gemmer flaskerne i skabe, under vasken, imellem affaldet, i den tomme oliedunk osv. Flasker og dåser graves ned i hækken, eller tømmes i beholderen til bilens sprinklervæske. Det forbindes til overfladen, ind til førersædet, med en plastslange og alkoholen er tilgængelig når haven skal ordnes OG når lastbilchaufføren kører på langtur.
Opfindsomheden er stor, og misbrugeren føler sig urørlig, for hun / han er for smart til, at nogen opdager det.
Mor og far drikker ”kold kaffe” i spandevis, mens børnene ser tv og de falder i søvn på sofaen i en kæmpe brandert. Der ligger de stadig, når børnene står op næste morgen.

Eks.:
Pigen går i anden klasse. Forældrene er skilt. Far har miste forældremyndighed og samvær pga. adskillige voldsepisoder og pga. hans alkoholmisbrug, som er bevist fordi han er taget for spritkørsel adskillige gange.
Han har tilhold imod at nærme sig både børnene og deres mor.
Pigen fortæller detaljeret om farens vold, imod hendes mor og søskende. Hun fortæller ikke om sig selv.
Hun beretter om spritkørsel, hvor flaskerne triller rundt bag i bilen og far råber, skælder ud og kalder mor for luder og møgso og han skal sateme nok få hende gjort tavs.
Mor er altid ked af det og hun sover meget, fordi hun får medicin for en depression.
I SKOLEN følger pigen med undervisningen, så længe lærerne er aktive. Når eleverne skal arbejde selvstændigt og der bliver stille, tager hun sin mobil frem for at ringe til sin mor.
Læreren skælder ud. Pigen bliver vred og kalder ham ”dumme svin – idiot” m.m. hun stikker af for at få ro, til at tale med sin mor.
Hverken mor, sfoén eller skolen overvejer, at pigen faktisk reagerer på de voksnes uhensigtsmæssige adfærd – de ser kun pigens vrede.

HVAD PIGEN REAGERER PÅ.
Mor og hendes nye kæreste taler om far, når børnene hører på det. Børnene ved derfor ALT om fars vold og mors depression.
Pigen er bange og voldsomt bekymret for sin mor.
Bekymringer og angst tager over, når der bliver stille omkring hende. Hun mister koncentrationen, fordi hun konstant er bange for, at far opsøger mor, som han jo har sagt han vil gøre – derfor ringer hun tit hjem. Hun vil sikre sig mor er ok.
Hun bliver desperat og vred, når lærerne vil forbyde hende at bruge sin mobil.
Pigen bliver voldsom og smider med stole, bøger m.m. Klassekammeraterne bliver bange for hende. Skolen indkalder mor til samtale, hvor BoPaM deltager som bisidder.
BoPaM FORESLÅR FØLGENDE:

  • Mor skal forklare datteren, at morfar passer på mor og pigen faktisk forstyrrer, når hun ringer så tit.
  • At mor ringer til politiet hvis far opsøger hende, og at politiet kommer hurtigt.
  • Mor og barn skal gå på skolesekretærens kontor om morgenen og sammen aflevere pigens mobil. Mobilen får pigen udleveret til middag og mor ringer til hende. IKKE OMVENDT.
    • Det er vigtigt at det er mor, der tager styringen og ansvaret for at stoppe konflikterne i skolen.
  • Mor og kæresten stopper med, at tale om far i børnenes påhør og det betyder også, at de ikke taler om faren - når børnene er gået i seng og de tror børnene sover.
  • At mor og datter taler sammen hver eneste dag, når pigen kommer hjem fra skole.
  • At mor sikrer børnene ikke oplever konflikter, skabt af voksne, svære samtaler o.lign. som kan stjæle deres trygge nattesøvn. Derfor:
    • Efter kl. 18 er det forbudt at nævne problemer, skændes, diskutere o.lign. Aftenerne er til for familiehygge, tryghed, ro og sammenhold. Kærestetid er efter børnene er gået i seng.
  • At pigen kan spørge til ALT og at hendes spørgsmål bliver besvaret, åbent og ærligt.
  • At pigen får lov at forlade klasseværelset, når hun føler, at stilheden bliver for larmende. Hvilket er god logik for hun får ingenting ud af undervisningen og hun forstyrrer hele klassen.
  • AT PIGEN FÅR ÉN BESTEMT KONTAKTPERSON, HUN KAN OPSØGE.
  • At mor og skolen forbliver i tæt kontakt i starten.
    • At der følges op. I starten dagligt.
    • Det gradueres løbende i taks med, at pigens adfærd ændrer sig.

Kort sagt, at de voksne omkring pigen træder i karakter og påtager sig deres ansvarsopgaver. Accepterer hinandens - forældre som faglige grænser, og holder hinanden informeret.
Det er helt afgørende at mor træder i karakter og guider sin datter. At hun ændrer ”spillereglerne” også i hjemmet.

BØRN ER 50% MOR´s OG 50% FAR´s GENER.
Hos BoPaM oplever vi:
Når mor og far skændes og taler grimt om hinanden, i børnenes påhør, påvirker de børnenes selvbillede negativt.
Pga. blodets bånd føler børnene, at skældsordene forældrene benytter, er rettet direkte imod børnene selv.
Dumme kælling – Forbandede idiot o.a. negative udtalelser opfattes af børnene som var de ment.
Dette er ikke bevidst for børnene. Det handler om følelser, tilknytning og relationer, som børnene først lærer at sætte ord på senere i livet.

Eks.:
En skolelærer sætter sig på bænken i skolegården, ved siden af en 12 årig elev.
”Nå” siger han ”Hvordan går det så derhjemme”?
”Fuck dig” svarer eleven. Giver læreren fingeren og går.
Tilbage sidder læreren, rundforvirret. Han aner ikke hvad han har gjort forkert.

  • Dette er, hvad læreren spørger ind til:
    Elevens far er alkoholmisbruger. Moren er psykisk syg. De fleste weekender – ferier m.m. er et helvede, at komme igennem.
    Skolelæreren var bekendt med familiens problematikker, men har ikke elevens tillid. Han har derfor aldrig hørt eleven fortælle, fordi skolen er et helle og her holder eleven ”fri” fra problemerne hjemme.
    Eleven reagerer på:
  • Skolelæreren spøger ind til noget dybt smerteligt, som han hverken har elevens tillid eller accept til, at blande sig i.
  • Han spørger i skolegården, hvor de andre elever opholder sig.
    • Eleven føler sig udstillet.
    • Læreren overskrider elevens privatsfære.
  • Læreren intimiderer eleven, med et spørgsmål der opfattes som nærgående og snagende.
    • Et spørgsmål til et helvede (elevens egne ord). Hverdagen med en misbrugende far og en sindslidende mor.
    • Livsvilkår eleven ikke kan ændre.
  • Læreren fratager eleven det helle skolen er, med blot ét spørgsmål.
  • Han taber ansigt og udstiller sin uvidenhed, ligegyldighed og manglende empati.

Læreren mener blot, at han er flink.
Eleven flytter skole kort tid efter. Her begynder eleven at pjække – big time.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *