De yngste søskende.

Det yngste barn i en søskendeflok er i højrisiko for at tage alvorligere skade af forælders misbrug, end ældre søskende.
De sker af forskellige årsager, hvor den tungeste årsag er, at misbruget udvikler sig og de yngste børn / det yngste barn kan være ”enebarn” i den misbrugsramte familie. Dvs. den misbrugende forælder er:

  • Oftere påvirket.
  • Tungere påvirket.
  • Tiltagende skadet af sit misbrug.
  • Misbrugeradfærden har totalt overtaget personligheden.
  • Misbrugeradfærden ignoreres af de øvrige familiemedlemmer.
    • De har vænnet sig til den.
    • De har accepteret adfærden.
    • Holdningen er ofte, at når de har klaret sig, så kan de yngre søskende også.

MEN de overser konsekvenserne af de forandringer, som misbruget medfører (LÆS om misbrugets 3 faser og misbrugeradfærd).
De ældre søskende kan være flyttet hjemmefra og den yngste bliver derfor alene med misbrugeren. Det kan handle om flere år og det kan handle om hele barndommen, for efternølere.
Dvs. de yngste udsættes ikke kun for misbruget. De udsættes også for forælderens tiltagende adfærdsforandringer og de fysiske ændringer som et mangeårigt misbrug medfører. (LÆS om misbrugets påvirkning af kroppen.)
Det handler om familier, som er splittede af samlivet med en misbruger, læs om misbrugeradfærd.
Dvs. familier hvis sammenhold i forvejen er prøvet og slidt. Familier hvor alle er prægede af misbruget.
Forældrene er skilte, eller den ikke misbrugende forældre har accepteret misbruget og er blevet i forholdet.

  • Misbruget bekæmpes ikke længere.
  • Misbruget accepteres stilletiende.
  • Familien har vænnet sig til de sociale begrænsninger.
  • Familien forsvarer misbrugeren, fordi de selv har accepteret og opgivet.
  • De magter og gider ikke mere.
  • Tidl. hændelser er fortrængt.
  • Familien er splittet og slidt.

Søskende som ikke længere bor sammen med misbrugeren, følger ikke længere udviklingen i familien. De ønsker ikke længere være i det. De forsøger ”at komme videre.” Og dysfunktionen tager til.

  • De besøger sjældent forældre og yngre søskende.
  • De lever deres liv og ses kun til højtider, fødselsdage o.lign.
  • De spørger ikke ind til, hvordan det går.
  • De nægter at tro på hvad yngre søskende fortæller. Fx om misbrugeren der udsætter dem for:
    • Trusler.
    • Vold.
    • Overgreb.

De ældre søskende har ofte ingen indsigt i de yngre søskendes hverdag og de spørger ikke ind til den, fordi:

  • De ved, der er problemer og de magter ikke længere forholde sig.
  • De har fortrængt egne oplevelser.
  • Misbrugeren får al deres sympati.
  • Den anden forælder får al deres sympati.
  • De har ikke viden om de personlighedsforandringer der sker hos misbrugeren / forælderen.
  • De har vænnet sig til problemerne og adfærden. Det er normalt for dem. De kender ikke andet.

MISBRUGERENS SPLITTING ER LYKKES, læs om misbrugeradfærd.

Når yngre søskende forsøger at fortælle, hvad de oplever, bliver de ikke troet af den øvrige familie.
Ældre søskende ved fx meget lidt, om forholdene yngre søskende lever under.
At yngre søskende kan lide overlast i samlivet med forældrene, er der ingen indsigt i. Der argumenteres bla. med påstanden om, at det ville den anden forælder aldrig acceptere. Når emnet kommer op, vendes vreden ikke imod misbrugeren. Den vendes imod det barn, som fortæller.
De yngste søskende er igennem årene kommet hos BoPaM og har fortalt om uhyrlige svigt fra den ikke misbrugende forælder og fra ældre søskende.

Eks.:
”Når min mor blev fuld måtte jeg ikke gå. Hun tvang mig til at sidde og lytte til hendes fuldesnak. Mine søskende tro ikke på det jeg fortæller, men hun sagde altså nogle frygtelig ting om hendes barndom, som jeg ikke kan holde ud at tænke på. Dagen efter var hun helt normal igen. Det var sgu underligt, at hun ikke kunne huske noget. Jeg har aldrig talt med nogen om det, for ingen tror på det.”

Eks.:
”Min far siger grimme ting om min mor når han er fuld. Jeg bliver ked af det, men det er han ligeglad med. Når han bliver rigtig fuld, tror han jeg er min mor. Så bliver han rigtig skræmmende. Min mor og mine søskende griner af mig, og siger jeg overdriver og lyver for at gøre mig interessant.”

Eks.:
”Når min far er fuld tisser han i sofaen og jeg er nød til at gøre den ren. Han skal hjælpes i seng og jeg skal skylle hans tøj, ellers ligger det og stinker. Jeg gider ikke engang fortælle min søskende om det, for de tror aldrig på mig. Sofaen skal gøres ren og vi kan ikke sidde i den i flere dage fordi den er pladdervåd.”

Eks.:
”Min mor arbejder om natten. Jeg venter på hun siger farvel, så skynder jeg mig op og låser døren. Så snart hun er ude af døren kommer flaskerne frem. Han vækker mig tit, når han er blevet fuld. Det skræmmer mig helt vildt, når han pludselig hamrer på døren og vil ind og jeg tør ikke gå ud at tisse bagefter.”

SÆTNINGER YNGRE SØSKENDE BERETTER DE HAR FÅET FORTALT:

  • Nej du må du sgu holde op. Sådan har far aldrig gjort.
  • Ved du hvad? Det tro jeg ikke på. Hvordan kan du få dig selv til at sige det?
  • Det er løgn for det har jeg aldrig oplevet.
  • Jeg tror simpelthen ikke på alle dine løgne. Hvordan kan du være dig selv bekendt?
  • Er du ikke klar over, hvor ked af det mor bliver, når du siger den slags?
  • Nå starter du nu igen?
  • Jeg kan ikke forstå hvorfor du vil svine vores familie sådan til. Hvad fanden er der galt med dig?
  • Du er syg i hovedet. DU ER SYG I HOVEDET.
  • Jeg gider ikke være sammen med dig, når du fortæller dine hadefulde løgne.
  • Når du kommer i mit hjem, er du ikke velkommen, hvis du begynder på dine opdigtede historier.
  • Jeg vil kun se dig, hvis du holder din kæft, med dine syge fantasier.
  • Hvor var jeg da det skete? Hvem var der?
  • Hvis du har oplevet det, hvorfor har jeg så ikke?

De yngste søskende bliver ofte isolerede med deres oplevelser.

  • De bliver ensomme, og føler sig ikke som en del af familien.
  • De går alene med deres tanker, bekymringer og oplevelser og opsøger ikke hjælp, før de er alvorligt skadede på deres følelsesliv.
  • Når de opsøger hjælp er de bange og forskræmte og de tør ikke fortælle af frygt for at blive afvist.
  • Mange har / får depressioner.

Ofte er et brud med familien den eneste mulighed for at få et bare nogenlunde normalt voksenliv.
Familier der nægter og benægter, kan ikke rumme de børn og søskende, som har taget alvorlig skade af den omsorgssvigt, som de selv er medskyldige i.
Hele familien behøver hjælp til adfærdsændringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *