DEN SOCIALE ARV og DEN FAMILIÆRE ARV

Begrebet ”Den Sociale Arv” finder BoPaM misvisende, fordi det forsimpler nogle ganske komplekse problematikker.

Her peges udelukkende i én retning – imod de misbrugsramte familier, som var misbrugsramte familier ø, uden det øvrige samfunds eksistens.

Med betegnelsen Den Sociale Arv, devalueres samfundsstrukturernes indflydelse på misbrugsramte familier til en katalysatorfunktion, uanset hvor stærk og fundamental indflydelsen er, på familiernes hverdagsliv og børnenes trivsel.

DEN SOCIALE ARV ser BoPaM som de mekanismer der styrer samfundet generelt. Samfundsstrukturer. Politik. Domstole. Kommuner m.v. Offentlige institutioner som alle der bor i Danmark er underlagt – uanset social status. Uanset et evt. misbrug.

Borgere med behov for hjælp er selvsagt underlagt mekanismerne i tungere grad, end de borgere som går gennem livet, uden behov for at gøre brug af samfundets støtte.

DEN SOCIALE ARV består af:

  • Samfundstendenser - herunder påvirkningerne fra tidligere generationer på samfundet, som det fungerer i dag.
  • Lovgivningen generelt og måden hvorpå lovgivningen implementeres og håndhæves - overfor den enkelte borger. Barn som voksne.
  • Førende politiske holdninger.
  • Skiftende politisk fokus.
  • Politiske forsømmelser.
  • Indhold i uddannelser indenfor Social- og Sundhedsområderne.
  • Systemernes tilpasning af de til hver en tid generelle samfundsudviklinger.
  • Samfunds og systemers fokus på og bevidsthed om, samt omtale af sociale forhold, eller forsømmelser af dette fokus og manglende bevidsthed om forskellene.

MISBRUG.

  • Misbrug opleves forskelligt i forskellige sociale lag af samfundet.
  • Jo bedre stillet en familie er økonomisk, jo nemmere er det at skjule et misbrug.
  • Jo bedre stillet en familie er socialt.
  • Jo flottere et cv der kan frembringes.
  • Jo mere respektfuld bliver misbrugeren og de pårørende mødt.

Eks.:
Velhavere kan købe private og bekostelige misbrugsbehandlinger. Fx i udlandet. Således bevares hemmeligheden samt opfattelsen af, at misbrug er socialt betinget.

OMVENDT

Jo dårligere stillet en familie er socialt og økonomisk, jo tydeligere bliver misbruget.

Jo mere afvisende og konfrontatorisk bliver misbrugeren og misbrugerens familie mødt - Også på deres generelle rettigheder.

Eks.:

Misbrugere uden pengemidler må ty til kommunernes behandlingstilbud, eller lade sig indlægge på sygehuse, når abstinenserne bliver uudholdelige. Her bliver misbruget registreret og kendt.

Og fordi misbruget bliver registreret og kendt, bliver misbrug hos familier på en lavere social rangstige, antaget større end hos velhavende borgere.

OPFATTELSEN FASTHOLDES I SAMFUNDET AT MISBRUGERE OG DERES FAMILIER ER:

  • Dumme.
  • Selv skyld.
  • Sociale nasserøve.
  • Ikke interessen eller hjælpen værd.
  • Udenfor rækkevidde.

Den sociale arv, som vedrører misbrugsbehandlingen, er et bundløst økonomisk hul for samfundet. Ingen, som ikke er tvunget til det, gider beskæftige sig med misbrugsramte familiers problematikker.

Det kunne ganske nemt dokumenteres, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser misbrug har. Hvis ellers det skulle interesse nogen!!!!

Ved at undersøge flowet af misbrugere, som bliver indlagte på især hospitalers medicinske og psykiatriske afdelinger - hver gang pengene slipper op og abstinenserne bliver uudholdelige. HVOR MANGE GENGANGERE ER DER???

Kommunerne kun, så nemt som at klø sig, undersøge antallet af brugere i de kommunale misbrugsbehandlingstilbud! Hvis ellers det havde KL og kommunernes interesse!!!! HVOR MANGE GENGANGERE ER DER???

BoPaM´s erfaringer er, at offentlige behandlingstilbud generelt er de mest bekostelige og mindst effektive. Men det ønsker ingen at vide, for det er ligegyldigt så længe loven overholdes. Det er også ligegyldigt om behandlingerne virker og hvad den virker imod. Om det er en rasende dyr abstinensbehandling eller reel misbrugsbehandling har ingen interesse.

Medicinske og psykiatriske afdelinger og personaler kender deres egne misbrugere. De har en navneliste på ”stampatienter” som typisk indlægges sidste på måneden til akut abstinensbehandling.

De ved hvornår misbrugerne kommer og sådan har det været i årtier.

MEN tendensen er stigende og alderen faldende.

Velhaverne kommer også - før eller senere - når pengene slipper op.

Eller retter, de kommer også nu, men de bliver indlagt med andre diagnoser (Læs emne om alkoholrelaterede sygdomme ??????????????).
Med begrebet ”Den Sociale Arv” opfattes ovennævnte samfundssystemer som katalysatorer uden ansvar. Ligegyldigt hvordan handlinger og forsømmelse af handling påvirker misbrugsramte familier og børnenes hverdag og liv, fralægges ethvert ansvar. Ansvaret pålægges familierne og børnene selv. SOM EN SELVFØLGE!

Alt der ytres i de offentlige systemer misbrugsramte familier kommer i kontakt med, står tilbage som fakta og sandheder. Fakta og sandheder der hverken kan eller skal betvivles, ej heller behøver dokumentation. Et simpelt ”Vi er professionelle” rækker. Fejl og mangler benægtes og anerkendes ikke, ligegyldigt konsekvenserne for det enkelte menneske.

Virkeligheden beviser at jo lavere social status mennesker har, jo vanskeligere er det at blive mødt på sine behov, i de fælles samfundssystemer.

Det siger sig selv, at misbrugsramte familier rammes hårdt pga. deres komplekse problematikker. Problematikker som åbenbart hører hjemme overalt, til stor forvirring for familierne.

Ikke kun sendes misbrugsramte familier rundt i den kommunale socialforvirring fra afdeling til afdeling. Der skiftes også dygtigt og rigeligt ud i sagsbehandlerstaben undervejs.

Mange familier giver op undervejs og det er måske også hensigten med indretning, funktion og metoderne der anvendes???

Sådan bevarer familierne deres status som:

  • Dumme.
  • Selv skyld.
  • Sociale nasserøve.
  • Ikke omtalen eller hjælpen værd.
  • Udenfor rækkevidde.

I hvert fald kan BoPaM konstatere at vores fællessystemer, er tilpasset arbejdspladsen. De familier som har behov for hjælpen, bliver i stigende grad lukket ude. FORVIRRENDE og MODSIGENDE.

Eller selvfølgeligt, hjælpernes kompetencer taget i betragtning?

Det er almindeligt kendt at status spiller en rolle i hvorvidt tilgangen til de fælles social og sundhedsydelser bliver tilgængelige for det enkelte individ, familier og børn.

I 2016 blev dette vist, forklaret og uddybet i DR tv´s udsendelser – EN SYG FORSKEL - igennem fire tv udsendelser.

DEN FAMILIÆRE ARV er noget ganske andet og det behøver anerkendes!
Den Familiære Arv består af:

  • Genetik.
  • Sundhed.
  • Familiære baggrund = Livsstil. Traditioner. Kultur. Religion.
  • Sociale status = Uddannelse. Arbejde. Økonomi.
  • Politisk ståsted.
  • Omgangskreds.
  • Misbrug.

Her spiller familietraditioner og holdninger til brug af alkohol, stoffer og medicin lige så naturligt ind, som alt andet forældrene foretager sig.

Naturligvis også når og hvis det handler om misbrug. (Læs emner om børnene).

DEN FAMILIÆRE ARV har de voksne i enhver familie ansvar for at ændre.
DEN SOCIALE ARV påhviler landets ledelse. De har ansvar for alle børn i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *