Definition af Vanrøgt. Mishandling. Vold. Omsorgssvigt.

Loven om underretningspligt.

Dette emne lægger op til ”selvstudie,” fordi meget allerede er beskrevet.
BoPaM finder dog det beskrevne forvirrende.

  • Der mangler fællesretning.
  • Begreberne blandes sammen.
  • Det bliver op til den enkelte at definerer hvad er hvad.

BoPaM har samlet en række links til artikler, forskning og lovgivning som vi har forsøgt gøre nuanceret, i håb om at dække bredt.

BoPaM VIL SUPPLERE MED BØRN AF MISBRUGERES FORTÆLLINGER.

Der findes et utal af hjemmesider, om emnerne, og vi håber, at du selv vil gå på opdagelse.
Vi har undladt at linke til hjemmesider, som mangler opdatering. Og vi har forsøgt at navigere udenom hjemmesider, med forstyrrende reklameindslag.

VANRØGT:
Læs mere om vanrøgt på sundhed.dk og politiken.dk

BoPaM´s SUPPLEMENT:
Definition af vanrøgt: At forsømme at hjælpe et barn, hvor der er kendskab til, at barnet har hjælpen nødig. Og at forsømmelsen forvolder barnet yderligere skade.
VANRØGT er PASSIV BØRNEMISHANDLING:

  1. Når et barn forvoldes skade, pga. afstumpet og ligegyldig forsømmelse.
  2. Når barnets behov ignoreres.
  3. Når voksne forsømmer at gribe ind overfor et barn, som er dybt afhængig.

Vanrøgtede børn er:

  • Børn der ikke får tilstrækkeligt med mad og drikke.
  • Børn der ikke er klædt på i forhold til årstid og vejr.
  • Børn som ikke beskyttes og værnes imod overgreb.
  • Børn der mangler sunde hygiejneforhold.
  • Børn der ikke får lægehjælp ved sygdom og ved behov for behandling.
  • Børn som ikke lærer gængse sociale normer og spilleregler.
  • Børn som bliver socialt isolerede og ikke lærer, at begå sig i fællesskaber.
  • Børn hvis forældre er utilgængelige, fordi de er påvirkede af rusmidler.
  • Børn som vokser op uden forældres kærlighed og nærvær.
  • Børn hvis forældre forkæler dem, i stedet for at involvere sig følelsesmæssigt.
  • Børn som i stedet for omsorg, kærlighed og nærvær, får materielle ting.
  • Børn der får lov at spise hvad de har lyst til.
  • Børn som ingen retningslinjer får, for deres adfærd.
  • Børn der vokser op uden voksenguidning og uden voksnes involvering.
  • Børn hvis behov ignoreres i offentlige instanser.
  • Børn hvis leveforhold ikke indberettes.

Børn af misbrugere fortæller deres oplevelser.
Eks.;
”Jeg fik at vide, at min mor havde fået et barn. Jeg blev både bange og bekymret, så jeg besøgte hende.
Min lillesøster lå på køkkengulvet på en dyne og min mor stod og lænede sig op af bordet, med en cigaret i den ene hånd og flaske øl i den anden.
Da vi gik ind i stuen tog jeg babyen op. Jeg blev virkelig forskrækket over, hvor stiv hun var.
Hun kunne kun kigge til den ene side.
Hendes baghoved var helt flad og hun ville ikke se mig i øjnene. Det var som en stor livløs dukke.”

Eks.;
”Jeg kan huske da vi var børn, hvor rød min lillesøsters numse altid var.
Hun blev næsten aldrig taget op. Når hun græd spurgte jeg min mor om hun ikke skulle op. ”Det kan du bare gøre” sagde min mor. Min far skældte ud. ”Luk kæften på ungen,” så jeg skyndte mig at hente hende. Men hun fortsatte med at skrige når jeg skiftede hende. Så fik jeg en lussing af min far.”

Eks.;
”Mine små søskende fik ikke babymad. Min mor og far gav dem bare deres tyggede mad og den ene af de små græd meget, så han fik en sukkerknald dyppet i rom.”

Eks.;
”Jeg kan huske da sundhedsplejersken kom hjem til os, at min mor for rundt og gjorde rent. Der var altid så beskidt. Min far var aldrig hjemme når hun kom. Han kunne ikke fordrage ”den kælling.” Så snart sundhedsplejersken gik igen var alting som før.
Jeg kan slet ikke forstå, at hun ikke kunne se hvordan vi havde det. Jeg havde tit blå mærker, men det lagde hun ikke mærke til. Underligt?”

Eks.;
”Vi smurte selv vores madpakker. Hvis der ikke var noget, så fik vi bare ingenting. Jeg tror det er derfor jeg spiser så hurtigt i dag. Jeg er stadig bange for ikke at få nok.”

Eks.; Da jeg blev født, boede min mor og far i en kolonihave. De drak hver dag. Naboerne gav mig mad og de puttede mig, når jeg skulle sove.
Så fandt min far en ny kæreste, med to børn. Pludselig kunne han det hele. Han stoppede med at drikke. Han fik fast arbejde og de købte hus sammen.
Når han besøgte mig hos min mor, fortsatte han med at råbe ad hende.
Da min mor døde flyttede jeg ind hos dem. Børnene er søde nok og det er hun også.
Jeg går hver dag og ser på, hvor hellig han er blevet. Han spiller den søde kæreste. Men han er et svin, er han.
Hver gang jeg vil snakke med min far, siger han jeg lyver. Han skulle have beholdt pikken i bukserne. Det svin, der tæskede min mor, når de var fulde.
Når jeg er udlært, drejer jeg globussen og sætter en finger. Så er jeg væk. Han ser mig aldrig igen.

Eks.;
Det gør så ondt som mormor, det gør så ondt som mor, det gør så ondt for hele familien. Ikke mindst de 2 drenge som lider under først ikke at måtte se mor og hendes familie i over 2 år.
Det var IKKE deres tarv. Det er stadig ikke deres tarv der gør sig gældende.
De kommer på samvær og ja de siger de har været i bad. Men et bad hvor ingen lærer dem, hvordan man gør, hvordan man vasker sig og bruger sæbe.
De kommer i beskidt tøj, systemet mener: Der er børn der har det værre i Danmark end dine børnebørn. Det var der en der sagde. JA det er der sikkert men, det er ikke mine børnebørn. Jeg håber da der er nogen der kæmper for dem.
De kommer aldrig i tøj der er tilpasset vejret. De kommer i bukser der er så stramme de er umulige at sidde ned, så stramme det gør ondt i maven.
De kommer i bukser der stumper som var det knickers. Deres tøj er beskidt og hullet. Uens strømper, strømper der er voksenstrømper og beskidte.
Den ene kan komme i vintergummistøvler i august måned, mens den anden kommer i slidte hullede sko i snevejr.
Vi ved der er værre ting galt men, hvordan kan systemet år efter år gå med skyklapper på?

Eks.;
Et barn bliver afleveret i børnehaven mandag morgen, efter samvær hos dets alkoholiserede far.
Barnet:
• Barnet har det samme tøj på, som om fredagen.
• Barnets ble er tydeligvis ikke blevet skiftet længe.
• Barnet er sulten og tørstig.
• Barnet psykisk tilstand er bekymrende.
◦ Barnet er ked af det.
◦ Barnet er træt og sover hele formiddagen, efter personalet har givet det mad.
◦ Barnet vil ikke lege, men klamrer sig til en pædagog.
◦ De følgende dage skriger barnet om morgenen, når mor afleverer det og barnet vil ikke slippe moren.

Eks.;
Jeg blev adopteret i sin tid med mine 2 biologiske søskende til et dansk adoptivpar, som i første omgang var blevet fundet uegnede til at adoptere 1 barn. Ved det næste forsøg blev de godkendt til at adoptere 3 børn, selvom adoptionscenter fra Århus vidste at de var uegnede, de havde forventet at de sociale myndigheder greb ind, hvilket de aldrig gjorde.
Adoptionscenter kom kun 1 gang for at kontrollere.....hvilket også er mærkeligt, da de var klar over, at adoptivforældrene ikke var egnede. Min adoptivmor viste sig at være alkoholiker og adoptivfar medmisbuger og mange aftenener kulminerede med at adoptivmor i fuldskab lavede scener og råbte og skreg og ville begå selvmord, hvorefter hun kørte væk i bil og adoptivfar satte efter hende. Ingen naboer reagerede.
Familien på adoptivmors side kendte til problemet, men gjorde intet for at gribe ind.
Jeg tror at den lokale præst fik mistanke, da jeg havde nogle fortrolige samtaler med hende ifm konfirmationsforberedelse, og hun sagde at jeg skulle sige til, hvis vi skulle flytte. Min adoptivmor forbød os at fortælle præsten, at vi skulle flytte fra randers til kolding, hvilket vi gjorde i løbet af 2 måneder...
Jeg kontaktede i gymnasietiden en psykolog som jeg fortalte om forholdene hjemme hos os...hun ville tvangsfjerne kun mig fra familien, og jeg ville ikke da jeg var bange for, at jeg ikke måtte se mine søskende, hvilket adoptivmor altid har truet med...men jeg undrer mig over at denne psykolog ikke indberettede til kommunen , så de kunne lave en kontrol...jeg var selv mindreårig og det var mine søskende også

Eks.;
Min far spærrede min lillesøster og mig inde i soveværelset når han gik på druktur. Vi fik en spand at tisse i og noget mad på en tallerken.
Men det var aldrig nok, for han blev væk i flere dage.
Vi var så bange for ham, når han kom hjem for han var så gal i hovedet og det mindste kunne få ham til at gå helt amok.
Min søster er skizofren i dag.

MISHANDLING:
Det sker så sent som i 1962, at børnemishandling bliver beskrevet første gang, af børnelæge Kempe fra USA.
Indtil da mente lægerne, at nogle børn tilsyneladende fik blå mærker uden nogen forklarlig årsag.
Det var utænkeligt at antage, at forældre kunne mishandle egne børn.
Læs mere om børne mishandling på jyllands-posten.dk, sundhed.dk, b.dk eller politiken.dk

Tæsk, ydmygelser og seksuelle overgreb opdages sjældent af kommunerne og sundhedsvæsnet. Det viser en rapport fra SFI.

VOLD:
Om børnevold og kærestevold skriver brydtavsheden.dk og sfi.dk

Et nyt forsøg viser, hvad der sker i voldsdømtes hjerner, når de føler sig provokeret

Danmarks statistik.

Uddrag fra siden.
Definitioner af vold
Vold kan defineres på mange forskellige måder, men centralt for begrebet er, at der er tale om en magtanvendelse, som bliver brugt til at krænke barnet.
Volden kan overordnet inddeles i fire former Med fokus på selve voldshandlingen – og ikke voldsudøverens motiv for voldshandlingen eller konteksten, som volden foregår i – kan vold overordnet inddeles i 4 former:
Fysisk vold.
Psykisk vold.
Seksuel vold.
Vanrøgt.
Desuden kan vold inddeles i aktiv og passiv vold. (Leth, 2007).

BoPaM´s SUPPLEMENT:
I misbrugsramte familier, kan sproget selvstændigt udgøre vold imod et barn. Både det verbale og det nonverbale sprog.
Sproget er vold, når barnet bliver bange!

Hos Landsforeningen af KvindeKrisecentre LOKK arbejdes der med forskellige voldsbegreber:
Fysisk vold.
Psykisk vold.
Seksuel vold.
Materiel vold.

BoPaM´s SUPPLEMENT:
FYSISKE og PSYKISKE OVERGREB:
I voldelige familier er det svært at adskille den fysiske vold og den psykiske vold. Børns krop husker volden. Dvs. barnets krop reagerer fysisk på psykiske overgreb og omvendt, reagerer barnets psyke på fysiske overgreb.
Fysisk / Psykisk vold imod et barn, er derfor også:

  • At blive tale hårdt til.
    • Barnet vil opfatte et hårdt sprog som truende.
    • Kroppen vil reagerer med advarselssignaler som angst, beskyttelses og flugtreaktioner.
    • Barnet vil reagere, som da det blev slået, fordi kroppen husker volden.
  • At overvære forældrenes skænderi og vredesudbrud.
    • Barnet oplever angst.
    • Barnets krop husker den fysiske vold.
    • Barnet føler sig mishandlet.
  • At opleve optakten til vold.
    • Barnet vil reagere på kropssproget hos den voldelige.
    • Nogle børn vil forsøge afværge volden og bringe sig selv i risikozonen.
    • Barnets krop vil huske volden og reagerer præcist som blev den igen udsat for slag, spark og anden korporlig afstraffelse.
    • Barnet vil reagerer med angst, handlingslammelse og fortvivlelse.

VOLD ER OGSÅ:

  • Skældsordene forældrene benytter imod hinanden.
    • Barnet vil opfatte skældsordene, som bliver de rettet imod barnet personligt. (LÆS emner om børnene)
  • At et barn overværer vold imod en forælder, søskende eller andre som barnet har en følelsesmæssige relationer til.
    • Når et menneske som barnet holder af, er emotionelt knyttet til og derfor afhængig af - bliver udsat for vold, frygter barnet for personens liv og sikkerhed og dermed for sit eget ditto.
    • Barnet oplever det som et direkte angreb mod det selv.
    • Barnet føler sig truet på sin personlige sikkerhed.
  • For et barn der kender til den fysiske vold, kan den psykisk vold være, at se en film med voldsscener. Følge nyhederne på tv. Læse avisoverskrifter o.lign.
    • Børn kan ikke se bag det tekniske i en filmscene og skelne volden fra virkeligheden.
    • Børn forstår ikke om vold og krig foregår tæt på det, eller om det sker på den anden side af kloden.
    • Børn som mangler beskyttelse og voksenguidning, kan opleve sig truet ved en avisoverskrift fx om spritkørsel, og reagere med panik og angst.

Uddrag: 4. Jura
4.1. Enkeltstående tilfælde af grov vold mod børn
Vold begået mod et barn kan være mere farlig, end tilfældet ville være, hvis den samme vold blev begået mod en voksen. Anklagemyndigheden skal således overveje, om der i sager, hvor voldsudøvelsen som udgangspunkt alene vil være omfattet af straffelovens § 244, skal rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, når offeret er et barn. Læs mx.dk om flere anmelder vold mod små børn.

PSYKISK OMSORGSSVIGT = FØLELSESMÆSSIG OMSORGSSVIGT:
Læs mere på fyens.dk og fruensider.

Psykiske og følelsesmæssige overgreb på børn
Uddrag fra aspergerpartner.com:
Psykiske og følelsesmæssige overgreb på børn
by Partner Support • 24. juli 2013 • 0 Comments
”Når man ser på skadevirkningerne, så er der ingen forskel mellem fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb. Det eneste, der adskiller det fra hinanden, er krænkerens valg af våben.” Advokat Andrew Vachss *
”Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare”. Socialstyrelsens voldsnetværk.

SEKSUEL VOLD.
BoPaM´s SUPPLEMENT.
SEKSUELLE OVERGREB I BARNDOMMEN, ER AT SIDESTILLE MED TORTUR.

Begrundelse:
Et barn er ikke fysisk udviklet til, at tåle voldtægt.
Et barn er ikke psykisk udviklet til, hverken at forstå eller mentalt at bearbejde seksuelle overgreb.

De fysiske og psykiske senfølger af seksuelle overgreb er mange:
BoPaM´s medlemmer beretter om:
Trusler fra overgrebspersonen:

  • Trusler om at blive slået ihjel.
  • Detaljerede trusler om hvordan familien vil blive pint og dræbt.
  • Trusler om at blive fjernet fra familien og aldrig se dem mere.

Indoktrinering og manipulation af barnet:

  • Barnet bliver fulgt og overvåget af sin voldtægtsmand, som er et familiemedlem, eller en person som har familiens tillid.
  • Barnet får fortalt, at de voksne vil ikke tro på det.
  • Barnet manipuleres til at tro, at det selv har lagt op til de seksuelle handlinger.

Fysiske konsekvenser:

  • Underlivssmerter igennem hele livet.
  • Operativ fjernelse af livmoderen, som en direkte konsekvens af voldtægt.
  • Sprængt lukkemuskel.
  • Tarme der må syes fast, fordi de hænger ud af barnets endetarm.
  • Dårlig søvn og mareridt.
  • Manglende sexlyst.
  • Smerter ved samleje.

De psykiske konsekvenser er nærmest ubeskrivelige. Her de oftest omtalte:

  • Psykiatriske lidelser.
  • Uro. Rastløshed. Manglende koncentration.
  • Følelsesmæssige svingninger. Forladtheds og ensomhedsfølelse.
  • Psykisk sårbarhed. Kaos og drama tænkning. Mistillid. Selvhad.
  • Depression og angst lidelser.
  • Selvskadende adfærd.
  • Prostitution.
  • Destruktiv forhold og venskaber.
  • Bandekriminalitet og fængselsophold.
  • Voldelige forhold.

Landsforeningen for voksne med senfølge af seksuelle overgreb. 
Usynlige Ar efter seksuelle overgreb, vold og dysfunktionelle familiemønstre.
DEFINITIONER AF SEKSUELLE OVERGREB.
OVERBLIK: Sager om seksuelt misbrug af børn.
Socialstyrelsen.
Terapi er ikke bare terapi 

BoPaM´s medlemmer fortæller:

Eks.;
Når min far kom hjem fra værtshus var der tit nogen med. Engang var der nogen der havde smørrebrød og sodavand med og der stod en kylling (½ snapsflaske) i ølkassen. De blev ved med at skåle med ham, til han var så fuld, at han hang hen over bordet.
Så greb de fat i os. Trak os op på skødet og ville kysse.
Vi slåssede med dem og jeg ved slet ikke, hvordan vi kom ud på badeværelset. Jeg ved ikke, hvordan jeg kom væk fra ham. Jeg sparkede og slog og bed.
Jeg var så bange, at jeg besvimede. Så min søster satte sig på gulvet og holdte om mig.
Udenfor stod de og skældte ud. Små narrefisser. Luk op for helvede. Vi var da søde ved jer. I fik sgu da både sodavand og smørrebrød.
Når jeg tænker på det i dag, spørger jeg mig selv, om det virkelig skete, eller om jeg har drømt det. Men jeg ved jo, at det skete.
Hvordan kan det være naboerne aldrig reagerede på larmen oppe fra os?
Hvorfor gjorde ingen af lærerne noget?
Og familien? De vidste da hvad der foregik!

Eks.;
Min storebror havde tit en pige med hjemme, når min mor var på arbejde og min far på druk.
Han var sgu ligeglad med om vi så, hvordan han lå ovenpå hende og pumpede løs.
Når hans kammerater var der, var de sjofle og de gramsede på mig.
Jeg kan huske en gang hvor de var fulde. De holdte mig fast og trak op i min bluse, for at se om jeg havde fået bryster. Det var så vammelt og jeg kan huske, hvordan min krop krympede. Jeg hader min krop.

Eks.;
Min mors kæreste forsøgte engang at voldtage mig.
Hun var gået kold i en brandert, så hun opdagede ingenting.
Jeg skulle sove på sofaen og han kom ind og ville kysse mig, mens han forsøgte at tage mit tøj af. Han lå ovenpå mig og han var pisse tung.
Til sidste fik jeg sparket ham i nosserne. Så skyndte jeg mig væk.
Midt om natten fik jeg banket min far op. Han var sgu ligeså fuld.
Socialrådgiveren hos kommunen grinede af mig. Hun sagde bare ”Du har vel nok en livlig fantasi.”

Eks.;
Første gang det skete var vi på besøg hos min bedsteforældre.
Jeg skulle ud at tisse og da jeg ville ind i stuen igen, løftede min morfar mig bare ind i soveværelset. Han voldtog mig, mens de andre drak kaffe. Jeg var otte år.
Jeg ville ikke besøge dem mere, men det skulle jeg. Og jeg skulle også være der alene i ferien.
Jeg kan endda huske, at han løb efter mig, som om vi legede og de andre synes det var sjovt. Når han fangede mig, så gjorde han det igen. Bare i et andet rum.
Jeg sov i sengen imellem min mormor og morfar. Min morfar gjorde det, mens min mormor sov. Eller hun gjorde, som om hun sov.
Han var et ækelt og væmmeligt menneske og jeg er sikker på han også misbrugte min mor, for hun var altid så bange for ham og turde ikke sige ham nej til ham. Men jeg tilgiver aldrig, at hun lod det ske.

Eks.;
Jeg besøgte min mor og hendes nye mand.
Min mor var bevidstløs af druk. Jeg hader, når hun ligger der med det hvide ud af øjnene. Hun ligner en død.
Jeg tør ikke lægge mig til at sove. Så sidder jeg ved siden af hende hele natten, for at være sikker på, at hun trækker vejret. Det har jeg tit gjort.
Hendes mand lå og pillede ved sig selv. Så slog han dynen væk og onanerede foran mig.
Han går nogen gang i bad, når jeg er der. Så går han forbi mig, når jeg laver lektier. Så siger han ”ups” og gør som om han taber håndklædet. Føj for helvede, hvor er han klam. Hans pik er lige ud for mine øjne.
Jeg tager en kniv med og ligger under min hovedpude, hvis han kommer ind til mig.

Eks.;
Jeg vågnede, fordi min far sad på min seng og pillede ved min bryster.
Jeg blev bange og gjorde som om jeg sov. Han sad og grinede helt åndsvagt, mens han pillede ved mine vorter. Så vendte jeg mig om, som om jeg sov.
Han var fuld, det ved jeg godt.

Eks.;
Min mor og far spillede kort sammen med et andet par.
De kaldte det fredagshygge.
De spiste sammen med os. Så spillede de kort, mens vi så tv. De fik øl til maden og flere øl, mens de spillede kort.
Når vi var kommet i seng, blev de fulde. De spillede høj musik og dansede.
Når der blev stille, vidste vi godt hvad der skete. Min mor gik i seng med ham den anden og min far lå på sofaen med hans kone.
Jeg turde ikke engang gå ud at tisse, for så vidste de, at jeg havde set det.

Eks.;
Min fars pornoblade lå i hans skuffe mellem hans undertøj. Min bror elskede at se i dem.
Jeg brød mig ikke om det. Det gjorde mig bange. Jeg vidste ikke rigtig, hvad det var.

Eks.;
Når jeg besøgte min far, så han tit pornofilm.
Jeg kan huske engang jeg havde en veninde med, vi var vist 8-9 år.
Min far lave mad til os. Vi så tegnefilm og fik slik.
Min fra drak. Det gjorde han altid.
Da han kom i seng, satte han en pornofilm på. Min veninde begyndte at græde og jeg sagde at han skulle slukke, men det gjorde han ikke.
Til sidst kastede min veninde op i sengen og min far måtte skifte sengetøj.

SEKSUELLE OVERGREB ER IKKE BLOT FYSISKE.
SPROGET ALENE - KAN UDØVE OVERGREB PÅ BØRN.
BoPaM´s medlemmer fortæller at de føler / har følt sig krænket når:

  • Voksne fortæller sjofle vittigheder.
  • Voksne ” bedømmer” deres krop med øjnene og får et specielt udtryk, som skræmmer dem.
  • Voksne benytter seksuelle skældsord imod hinanden.
  • Voksne benytter seksuelle skældsord imod barnet.
  • Voksne beretter om deres seksuelle oplevelser.
  • Voksne blotter sig for hinanden og for barnet.
    • Fx urinerer de foran barnet.
    • Viser bryster foran barnet.
    • Befamler hinanden foran barnet.
  • • Voksne omtaler barnets krop:
    • Med seksuelle hentydninger.
    • Med komplimenter.
    • Med nedladende kommentarer.
  • Voksne ser porno, i barnets tilstedeværelse.
  • Voksne berører barnets krop og kønsdele.
  • Voksne inddrager barnet i deres sexualitet, fx ved at dyrke sex i barnets tilstedeværelse.

Disse forhold forekommer oftere i misbrugsramte familier end i andre familier. (LÆS om hjernepåvirkninger og om børnene.)
Læs bl.a. avisen.dk

MATERIEL VOLD:
Barnet som overværer forældre der udøver materiel vold og ødelægger:

  • Den anden forælders ejendele.
  • Søskendes ejendele.
  • Nære pårørendes ejendele.
  • Andre nærtståendes ejendele.
  • Familiens ejendele.
    • Barnet vil føle sig truet, fordi forælderen yder vold imod ejendele, som er en del af barnets hverdag og liv.
    • Barnet vil opleve fortvivlelse og hjælpeløshed over at se ting blive ødelagt, som det og familien er afhængige af.
  • Barnets som oplever sine personlige ejendele blive ødelagt:
    • Vil føle det som en personlig straf.
    • Vil føle volden som overgreb.
    • Vil frygte at volden eskalerer.
    • Vil reagere med hjælpeløshed, fortvivlelse, forvirring, utryghed og angst.
    • Vil miste tillid til voksne.

OMSORG:
Psykolog Per Schultz Jørgensens definition af omsorg.

OMSORGSSVIGT:
Definition:
Inger Thormann om alkoholskadede børn.

Ifølge sygeplejerske Else Christensen kan man inddele omsorgssvigt over for BØRN i følgende fire typer. Kontra god omsorg.
læs mere på sundhed.dk, vidensportal.dk og psykologi.gl

BoPaM´s SUPPLEMENT:
Passiv omsorgssvigt.
Begrebet dækker over voksne som ikke reagerer når et barn viser tegn på svigt.
Det er:

  • Voksne.
    • Forældre, nære pårørende, venner, bekendte, kollegaer, naboer, tilfældigt forbipasserende.

Det er fagpersoner.

  • Pædagogen, der ikke underretter.
  • Sundhedsplejersken, der ikke taler med forældrene om alkohol.
  • Lægen, der ikke henviser til terapeutisk behandling og varsler myndighederne.
  • Socialrådgiveren, der ikke handler med barnets sikkerhed for øje.
  • Politiet, som ikke følger op på henvendelser og undlader undersøgelser.
  • Politikere som ikke sikrer lovgivning og midler til at afhjælpe disse forhold.

Passivt omsorgssvigtende voksne, er voksne, som har kendskab til vanrøgt, vold, svigt, overgreb på børn og som ikke handler på det. (LÆS om Den Sociale Arv.)

Loven om underretning: https://ast.dk/born-familie/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt
Servicelovens § 153 om underretningspligt. https://www.bupl.dk/bupl/content.nsf/q-bupl2dk/loen__og__vilkaar/ret_og_pligt/pligt/underretningspligt?opendocument

Her kan du anmelde anonymt: https://www.borger.dk/vaelg-kommune?selfserviceId=85590ef1-90e0-412e-ae58-8d8393fb53bd&actionPageId=065ca8f9-a1f5-4946-ada7-12e163f568df

BoPaM´s SUPPLEMENT:
Børn af misbrugeres opvækst kan defineres, som en opvækst med forældre, som er psykisk utilgængelige for barnet.
Fordi misbrugere ikke magter at indgå i de, for et barns sunde udvikling nødvendige emotionelle relationer, udsættes børn af misbrugere for psykisk og følelsesmæssig omsorgssvigt.

Børn af misbrugere har forældre som ikke magter at yde omsorg for børn fordi:

  • De er påvirkede af alkohol, stoffer, medicin eller en blanding.
  • De har abstinenser.
  • De har misbrugeradfærd.

(LÆS om Misbrugeradfærd og om Misbrugets 3 faser.) (LÆS om hjernepåvirkninger og Det Limbiske System.)

Et børnehus er altid rammen i sager om seksuelle eller voldelige overgreb mod børn eller unge. Sådan står der på Socialstyrelsens hjemmeside. GID DET VAR SÅ VEL!
Læs også brydtravsheden.dk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *