MISBRUGETS 3 FASER:

Følgende tekst er udviklet i samarbejde med ædru alkoholikere.

  • Clean narkomaner.
  • Afvænnede medicinmisbrugere.
  • Disses pårørende. Partnere. Børn. Forældre. Søskende.
  • Kollegaer og behandlere bla fra projekt VejleModellen. (Læs om VejleModellen)

FØLGENDE 3 FASER BESKRIVER MISBRUGERENS TILVÆRELSE

DETTE ER MISBRUGETS LIVSCYKLUS!!!!

FORKLARING:
FASE 1 = RUSEN:
Rusen kalder BoPaM for – DEN ØNSKEDE EFFEKT.
Fordi misbrugeren indtager alkohol, stoffer, medicin og blander for virkningens skyld.

BØRNENE OPLEVER FORÆLDRE:

  • Som er psykisk fraværende.
  • Som ikke tager hensyn til børnene.
  • Forældre der ikke sikrer børnenes mest basale behov.
  • Som ikke beskytter børnene.
  • Som er uforudsigelige i deres handlinger.
  • Forældre som end ikke magter tage vare på dem selv.
  • Som handler uansvarligt, impulsivt og uovervejet i nærmest alle sammenhænge, fordi misbruget styrer misbrugeren og misbrugerens adfærd styrer familien.
  • Forældre som er ukritiske overfor venner og bekendtskaber og overfor hvem de lukker ind i børnenes liv (Læs EMNE 1 om forskelle på forbrug og misbrug).

Venskab og samvær handler om den fælles interesse, at få adgang til det stof misbrugerne er afhængige af. Misbruget prioriteres - OGSÅ FØR BØRNENE.

BØRNENE OPLEVER ANGST, UFORUDSIGELIGHED OG UTRYGHED!

Rusen er i nogle misbrugsramte familier, tidspunktet hvor familien har fred. Her ved børnene hvad misbrugeren foretager sig. Børnene kender mønstrene og i det kendte ligger trygheden, selv i dysfunktionelle familier. I andre familier, er det stik modsat. Misbrugeren bliver truende og voldelig. Børnene lever i et konstant helvede af bekymringer og angst. Uvisheden er invaliderende for både børn og pårørende.

FASE 2 = ABSTINENSERNE:
Abstinenserne kalder BoPaM for – DEN UØNSKEDE EFFEKT.
Abstinenser består af både a. De fysiske abstinenser og b. De psykiske abstinenser.

a. DE FYSISKE ABSTINENSER:

De fysiske abstinenser er synlige og målbare. De består af:

  • Rastløshed.
  • Fysisk ubehag og uro.
  • Forhøjelse af blodtryk og puls.
  • Alkoholkramper (epilepsi forårsaget af alkohol).

De fysiske abstinenser er kroppens reaktioner, og de er tunge for børnene og de pårørende at være vidner til.
Der opstår symptomer fra hjerte og kredsløb. Rysten, måske endda alkoholkramper.
Tænk om lægerne begyndte at kalde det alkoholkramper - i stedet for epilepsi - så ville mange få øjnene op for de hjerneskader misbrugerne faktisk får.

De indre organer bliver påvirkede. Bla påvirkes leveren, bugspytkirtlen og tarmene. Organernes påvirkning betyder bla at alkohollugten kommer ud igennem porerne, hvilket mange forveksler med diabetikernes kropslugt ved insulinmangel.

Efter en druktur oplever børn og pårørende et familiemedlem som mildest sagt er ildelugtende. Hvor det ukontrollerbart står ud af samtlige kropsåbninger. Der er afføring som kan være blodig, urin og opkast. I sengen, på sofaen, i bilen, på børneværelset, på badeværelset og andre steder hvor misbrugeren befinder sig.

Andre symptomer er bl.a. dehydrering og fejl-underernæring. Der opstår mangel på vitaminer og mineraler, hvilket fører til både organ som hjerneskader hos misbrugeren (Læs emne om alkoholrelaterede sygdomme).

Misbrugeren bliver sendt hjem fra hospitalet, når de fysiske abstinenser ikke længere er livstruende. Når puls og blodtryk er normalt.

Hjem til børnene. Hjem til familien med hele paletten af abstinenser.

b. DE PSYKISKE ABSTINENSER
De psykiske abstinenser er ikke umiddelbart målbare. De består af:

  • Følelsesmæssige ubalancer.
  • Humørsvingninger.
  • Personlighedsforandringer.
  • Introvert tavshed og tristhed.
  • Selvmedlidenhed.
  • Grådlabilitet.
  • Bekymrende depressiv adfærd.
  • Irritation.
  • Verbale vredesudbrud.
  • Personlige angreb.
  • Spydighed og nedladende kommentarer.
  • Skæld ud. Råb. Trusler. m.m.
  • Aggression.
  • Voldelig adfærd.

DE PSYKISKE ABSTINENSER ER VOLDSOMT SKRÆMMENDE FOR MISBRUGERNES BØRN OG PÅRØRENDE.

Det er i denne fase misbrugeren udskrives fra sygehuset. Hjem til børnene som ikke har muligheden at sige fra, fx som sygehuspersonalet har det.

Misbrugerens uforudsigelige handlinger, styres af de psykiske abstinenser og præger misbrugsramte familiers hverdag, hvor især børnene lider overlast.

Misbrugeren handler impulsivt og magter ikke lægge bånd på sig selv, uanset konsekvenserne for børnene.

Misbrugerens adfærd kan forandres voldsomt.

  • Jo yngre misbrugeren var da misbruget startede.
  • Jo længere misbruget står på.
  • Jo mere forandres personligheden.
  • Jo større er risikoen for, at forandringerne er permanente.

Børn og pårørende oplever bekymring, angst, afmagt og handlingslammelse. Afmagten opleves konkret af børn, partner, forældre, venner, kollegaer m.fl. Jo tættere relationen er til misbrugeren. Jo tungere opleves konsekvenserne, læs om Misbrugeradfærd.
I denne fase er misbrugeren kendt for, at fremprovokere konflikter.

Det handler om manipulation og om ikke at tage ansvar:

  • At finde en årsag som forklarer hvorfor misbrugeren har et misbrug.
  • At give andre ansvaret for misbrugerens handlinger.
  • At finde en begrundelse for at gå på druk, tage piller eller stoffer.

DET ER – FOR BØRN OG PÅRØRENDE - SOM AT LEVE PÅ EN FØLELSESMÆSSIGE VULKAN, DER KAN EKSPLODERE NÅR SOM HELST.

Alle har fokus på misbrugeren. De er bekymrede og bange og overser derfor børnenes reaktioner.
Børnene står alene med deres tanker som fx:

  • Mor og far er syge.
  • Det er synd for dem.
  • De har det meget værre end jeg.
  • Jeg skal være stille.
  • Jeg skal vise hensyn.
  • Jeg må ikke græde.
  • Ikke vise jeg bliver ked af det eller bange.
  • Ikke reagere på mine følelser.

Børnene bliver formidlet indtrykket, at misbrugeren ikke må siges imod for så sker der frygtelige ting og det er så børnenes skyld fordi de har gjort ”noget” forkert.

Det må betegnes som psykisk overlast, hvor børnene ingen flugtmulighed har.

Børnene lever med en vedvarende høj psykologisk stressfaktor. Det får invaliderende konsekvenser for deres selvopfattelse, når den hensynsløse og egoistiske adfærd misbrugerens psykiske abstinenser forårsager, står i lys lue.

Mange børn af misbrugere oplever således en konstant følelse af angst igennem hele opvæksten.

Angsten for at gøre noget forkert og dermed føle skyld for, at mor eller far går på druk, eller begynder at tage stoffer igen, forhindrer børn i at mærke deres personlige grænser og lære at sige fra i tide, er den direkte årsag til at børn af misbrugere senere i livet, ikke magter at sætte personlige grænser og det kan få fatale konsekvenser i bla valg af partner. Børnene lærer at deres behov er ligegyldige, fordi misbrugeren fylder ALT. Børnene lære ikke at udvikle integritet.
En integritet persons evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget.
Børnene tvinges til at vise hensyn til misbrugeren. Uanset hvordan de selv påvirkes. Børnene lærer, at det absolut ingen rolle spiller hvad de oplever og hvordan oplevelserne påvirker dem.

Om børnenes psyke kan holde til oplevelserne, spørges der ikke til.

Det siger sig selv at børn af misbrugere udvikler andre normalitetsbegreber, end børn med en kærlig og tryg barndom (Herom mere under emner om børnene).

Det er ikke lykkes BoPaM at finde ”De psykiske abstinenser” beskrevet detaljeret noget steds.

Meget få ved overhovedet at denne form for abstinenser eksisterer og har ikke kendskab til de tunge konsekvenser, for især børnene.

Dette til trods for, at misbrugere forsøges behandlet for de fysiske som for de psykiske abstinenser i hospitalsregi – hvis ellers de bliver indlagt!

Under hospitalsindlæggelser flyttes misbrugerne ofte frem og tilbage imellem medicinske og psykiatriske afdelinger.

BoPaM mener at de psykiske abstinenser er utroligt vigtige at få beskrevet. Kursusteksterne vil begrunde hvorfor!

Desværre forsømmes ”De psykiske abstinenser” på både Sundheds og de Socialt faglige uddannelser og dermed både tabuiseres og ignoreres det faktum, at abstinensadfærden får fatale konsekvenser for børn af misbrugeres opvækstvilkår.

FASE 3 = TRANGEN.

I denne fase handler misbrugeren på sine abstinenser og sætter alt overstyr for at få adgang til sit stof.

Trangen udløser søgen efter samt muligheden for at opnå adgang og midler til stoffet, misbrugeren er afhængig af.

SÅGAR HENSYNET TIL BABYEN I MORS MAVE SÆTTES TIL SIDE, FOR EN FLASKE. EN PILLE. ET FIX.

Misbrugeren styres af trangen og handler:

  • Egoistisk.
  • Voldsomt.
  • Uigennemtænkt.
  • Ansvarsløst.
  • Impulsivt.
  • Uværdigt.
  • Aggressivt.

Børn og pårørende beskriver at de oplever en partner, mor eller far, som nærmest reagerer ”ud af kroppen”. Som handler sanseløst og ignorerer alt og alle omkring sig.
Familien bliver handlingslammet pga voldsomme bekymringer og pure angst for hvad der sker. Ingen tør sige misbrugeren imod. Ingen tør gribe ind, af frygt for følgerne.

Fordi børn og pårørende frygter misbrugeren og hvad der kan ske, føjer de ofte misbrugeren.de forsøger at komme fri fra kaos, drama, angst og bekymring.

Målet er at få ro på misbrugeren før noget går galt. Før nogen kommer til skade. Og larm, kaos, trusler, råb, skænderi, gråd, vold m.m. får en ende.

Børn og pårørende giver fx misbrugeren penge til hendes / hans stof og når misbrugeren går ud for at finde dette, falder familien ofte til ro.

Indtil næste dag - næste gang abstinenserne sætter ind.

Når en ny bekymrende uvished begynder for børnene.

  • Hvor er mor og far?
  • Hvornår kommer misbrugeren igen?
  • Kommer mor og far i fare?
  • Sker der dem noget og hvis, hvem hjælper dem så?
  • Når mor og far kommer hjem igen, har de så fremmede med?
  • Kommer mor eller far hjem med en ny kæreste som skal bo her?
  • Drikker de hjemme? Kommer de op at slås? Stjæler de vores ting?
  • Skælder naboerne ud?
  • Kommer politiet?
  • Får jeg søvn, eller skal jeg holde mig vågen og passe på cigaretterne ikke tabes på gulvet og der går ild i noget?
  • Får vi mad?
  • Kommer jeg i skole?
  • Udsættes vi for overgreb?
  • Gramserier?
  • Voldtægt?
  • Kan jeg tale med min mor og far eller er de for fulde?
  • Skal jeg gøre rent?
  • Skal jeg fjerne flasker - kanyler - tømme askebægre?
  • Kaster de op?
  • Tisser mor i sofaen?
  • Laver far i bukserne?
  • Skal jeg bade dem?

Disse og andre kaotiske og angstfremkaldende tanker og bekymringer er mange børn af misbrugeres hverdag.

Ofte er tiden hvor misbrugeren er fraværende og ude af syne tungere for børnene at være i og gennemleve. Tankerne handler altid om det værst tænkelige scenarie

  • Bekymringer.
  • Drama.
  • Kaos.
  • Uforudsigelighed.
  • Angst.

Alt det kendte og negative som fremkalder psykisk stress virker angstprovokerende, bla fordi børn og pårørende ingen steder har at søge støtte, hjælp eller tilflugt.

Når misbrugeren er hjemme kan børnene se og forholde sig til hvad der sker. Det kan børnene ikke når misbrugeren er væk fra hjemmet og ude af syne.

Børnene stoler ikke på misbrugeren. De ved, de ikke er sikre og de ved at ingen beskytter dem.

ADFÆRDEN ER INVALIDERENDE FOR BØRNS SUNDE OPVÆKST OG TRYGGE HVERDAG

BØRN OG PÅRØRENDE FORTÆLLER OM MISBRUGERE DER SKAFFER ØKONOMI TIL DERES MISBRUG VED BLA AT:

  • Tømme børnenes sparebøsser og tage deres opsparinger.
  • Lænse partnerens konto.
  • True gamle forældre til at udlevere penge.
  • Stjæle og sælge familiens ejendele – også børnenes.

Sådanne hændelser er dybt traumatiserende for børn.

Afmagt og handlingslammelse opleves af Børn. Partner. Gamle forældre. Venner. Kollegaer. Sagsbehandler. Børnenes institution. Skolen m.fl.
(Læs mere under EMNE 6 om Misbrugets konsekvenser for familien - især for børnene)

Misbruget kræver sin pris hver eneste dag og børnene betaler den højeste af alle.

  • Fravær af forældreomsorg.
  • Overgreb fra forældre eller nære voksenrelationer og familiære tillidspersoner.
  • Ingen muligheder for beskyttelse.
  • Voksne som kun ser misbrugeren.

Nogle misbrugere bliver i stand til at begå de værst tænkelige forbrydelser - også imod egne børn.

Stærkt bekymrende er det, at ingen taler med børnene om deres voldsomme og skræmmende oplevelser. Tværtimod taler voksne problematikkerne ned.

Voksne forsøger typisk at berolige børnene med overfladiske kommentarer og mange voksne lyver direkte overfor børnene, eller de påstår at børnene lyver.

Børnene efterlades alene, med deres tanker – drømme og mareridt - bekymringer og angst.

Ofte tør søskende ikke engang tale indbyrdes. Bla derfor splittes mange misbrugsramte familier og søskende mister kontakt med hinanden (Herom mere i emner omkring børnene).

MISBRUGET OG MISBRUGEREN FYLDET ALT

Konsekvenserne af misbrugets 3 FASER er!!

At misbrugeren ALDRIG er ”ikke påvirket”

OG

Derfor er børnene ALDRIG ”ikke udsatte”
Voksne begår den alarmerende fejl at mene børnene ikke ved hvad der foregår!

Børn ser alt!

Børn hører alt!

MEN - børn forstår ikke hvad der foregår.

Det er en ganske anden sag.

En helt anden vinkel.

Og alt for mange andre historier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *