MISBRUGERADFÆRD

For misbrugeren handler det om, at undgå at tale om misbruget og at undgå misbruget overhovedet får opmærksomhed.

MANIPULATION:

  • Manipulation kan foregå ganske raffineret.
  • Manipulation kan være rettet imod en eller flere på samme tid.
  • Manipulation kan understøttes af vold og seksuelle overgreb.
  • Manipulation kan foregå både uværdigt og nedværdigende.
  • Manipulation kan være moralsk fordømmende.
  • Indoktrinerende.
  • Uophørlig og vedholdende.
  • Truende og voldsom.
  • Den eneste måde hvorpå misbrugeren evner at kommunikere.

Hvis blot det virker. Manipulation.

Hos misbrugere, som har udviklet misbrug i en ung alder - Før deres personlighed blev dannet - bliver misbrugeradfærden integreret i personligheden.

I takt med misbruget udvikles, tager til og forstærkes, sker der det samme med misbrugeradfærden.

Den der udsættes for manipulationen- misbrugeradfærden bliver langsomt formet i sine tanker og handlinger, på en sådan måde, at det kommer misbrugeren og misbruget til gavn.

Kendte begreber som forklarer dette er bla Medmisbruger. Medafhængig. Co alkoholiker.

Hos BoPaM mener vi, at disse begreber:

  • Fastholder fokus på misbruget og misbrugeren.
  • Fordrejer virkeligheden i misbrugsramte familier.
  • Forsimpler nogle ganske tunge psykiske mekanismer for børn og pårørende.
  • Ikke overlader plads til børn og pårørende at komme videre – uden misbruget og misbrugeren som pejlemærke.

Misbrugerens tætte relationer - Børn og pårørende er ekstremt udsatte og naturligt genstand for misbrugerens daglige og vedholdende manipulation, fordi de elsker og bekymrer sig om misbrugeren- mennesket bag misbruget.

Jo tættere den følelsesmæssige relationen er, jo mere sårbar er den- de personer manipulationen benyttes imod.

Jo større effekt- større skade forårsager manipulationen.

Det siger sig selv at børn og pårørende af misbrugere er ekstremt udsatte.

Konsekvenserne for børn og pårørende ignoreres af samfundet generelt, samt af social- og sundhedssystemerne specifikt.

At sundheds og socialsystemerne ignorerer misbrugeradfærdens påvirkning af børn og pårørende er enormt invaliderende, især for børnene. (Læs emner om børnene.)

Medarbejdere og ansatte i offentlige systemer bliver også manipulerede, blot er det de færreste som kan gennemskue det.

I de offentlige systemer ses børn og pårørendes trængsler typisk symbiotiske med misbrugerens problematikker og med misbrugeren i centrum tilbydes børn og pårørende diverse kommunale terapi og samtaleformer som næsten udelukkende er oprettet i misbrugsbehandlingsregi.

Børn og pårørende ses ikke som selvstændige individer, med behov for behandling målrettet dem, samt med rettigheder som selvstændige personer, læs om den sociale arv og den familiære arv.

MISBRUGERADFÆRD består i:

  • Ansvarsforflygtigelse.
  • Flytte fokus.
  • Benægtelse.
  • Bortforklaringer.
  • Latterliggørelse.
  • Nedværdigelse.
  • Løgne.
  • Selvmedlidenhed.
  • Løftebrud.
  • Aftalebrud.
  • Bondeanger = Moralske tømmermænd.
  • Trusler.
  • Verbale angreb.
  • Vold.
  • Splitting.
  • Projicering = Projektering.

Ikke nødvendigvis i beskrevne rækkefølge og ofte i en blanding af nævnte elementer, som gør det om end mere vanskeligt, at gennemskue misbrugeradfærd.

ANSVARSFORFLYGTIGELSE og FLYTTE FOKUS:

Misbrugeren skubber ansvaret fra sig

ALLE ANDRE er skyld. Partneren. Børnene. Kollegaerne. Chefen. Lægen. Naboen. Pædagogen. Skolelæreren. ALLE undtagen misbrugeren selv.

Smiger flytter fokus.
Eks.:

Barnets institution eller skole ønsker tale med forældrene om deres barns problemer. Efter pædagogen har fortalt at barnet er ukoncentreret og ofte virker træt siger faren til skolelæreren. ”Kan du ikke lære min kone at sætte sit hår som dit? Det er så flot”

Kollegaens moral drages i tvivl, det flytter fokus.
Eks.:

En kollega udtaler sig forsigtigt om sin bekymring overfor en anden som lugter af alkohol på jobbet. Denne reagerer voldsomt vredt og konfronterende ”Tror du jeg er åndssvag”?

” Tror du jeg drikker når jeg kører bil”? ”Det gør du måske”?

Følelsesudbrud flytter fokus.
Eks.:

Forældre til et barn med tunge psykiske vanskeligheder, er indkaldt til samtale i børnehaven hvor ppr psykologen deltager. (ppr = Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
Kort inde i samtalen bryder den ene ud i gråd og fortæller om en voldsom barndom med tæv og svigt.
Det lykkes at undgå at tale om barnet under hele mødet.
Det lykkes forælderen at undgå at få fortalt om barnets mistrivsel.
Det lykkes at undgå at tale om den reelle årsag til barnets mistrivsel – nemlig en af forældrenes misbrug.
Det lykkes for misbrugeren at vende bekymring og sympati for barnets mistrivsel, over på egne barndomstraumer.

Dominans flytter fokus.
Eks.:

En forælder, med et flot cv, møder op hos den kommunale familieafdeling til samtale om børn der mistrives i børnehaven.
Forælderen går ganske aggressivt til værks. ”Hvad ved du om små børns psykiske udvikling”? ”Du er måske uddannet psykolog”?
”Jeg er selvstændig psykolog og kan fortælle dig at mine børn absolut intet fejler, men hvis børnehaven og du mener børnene har brug for terapi så finder ´jeg en dygtig børnepsykolog”!
”Og ´jeg betaler naturligvis selv. Det skal i ikke blande jer i”!

Nedladenhed flytter fokus.
Eks.:

”Det er fanme ikke til at holde ungernes larm ud” ”Jeg kommer træt hjem fra arbejde og har brug for ro. Derfor tager jeg en bajer at slappe af på.”
”Du må jo opdrage ungerne bedre, hvis jeg skal holde ud at være her.”

Benægtelse flytter fokus.
Eks.:

Pure benægtelse fx ”Jeg har ingenting taget”!
”Jeg er ikke påvirket”!
”Hvis jeg lugter af øl, er det fordi min makker spildte sin øl på mig”
”Jeg var på værtshus sammen med vennerne, men jeg drak kun cola”
”Det er noget du bilder dig ind for jeg har ikke rørt en dråbe i flere dage”

Bortforklaringer flytter fokus.
Eks.:

”De andre drak meget mere end mig og jeg ville jo ikke være uhøflig”
”Synes du måske jeg skulle sige nej, til den øl min chef bød”?
”Jeg ved godt vi har aftalt jeg kun skal drikke i weekender, men der var fødselsdag på arbejdet”

Latterliggørelse og nedværdigelser.
Eks.:

”Mine kammerater er enig med mig. De siger også at, hvis de var gift med dig, ville de sgu også drikke”.
”Hvorfor tror du jeg drikker? Det gør jeg sgu for at kunne holde dig ud”.
”Jajajajaja du brokker dig og du brokker dig. Kan du for helvede ikke finde på at sige noget andet? ”
”Du er fanme så dum at høre på. Læg en anden plade på”.
”Har du set dig selv i spejlet? Du er ikke som da vi mødtes”.
”Det er ikke nemt at være kæreste med dig. Du er umulig at stille tilfreds”.

Løgne.
Eks.:

”Jeg har haft overarbejde og har ikke været på værtshus”.
”Jeg har ikke brugt vores penge. Min pung er stjålet”.
”Jeg har lånt min kollega nogle penge. Jeg får dem næste gang vi får løn”.
”Ungerne misforstår. Jeg har ikke lovet dem noget”.
”Min mor husker forkert, hun er jo også ved at være gammel. Det er ikke mig hun har lånt pengene til”.
”Regningen er betalt. Jeg ved ikke hvorfor banken ikke har registreret det”.
”Jeg har været hos lægen. Han siger jeg ikke har noget misbrug”.
”Jeg er i behandling med Antabus så jeg kan slet ikke tåle at drikke”.
”Min pc er i stykker, så jeg har ikke modtaget invitation til forældremødet”.

Selvmedlidenhed.
”Jeg er syg og har det rigtig skidt”.
”I forstår slet ikke hvor dårligt jeg har det”.
”Børnene er umulige og alt for støjende”.
”Jeg er led og ked af altid at få skylden for alting. Hvorfor tror du jeg drikker”.
”Du er aldrig tilfreds”.
”Chefen er krævende og ingenting er godt nok”.
”Mine kollegaer er altid på nakken af mig. De kan ikke lide mig”.
”Jeg får altid de tungeste opgaver”.
”Ligegyldigt hvor meget jeg arbejder slår pengene ikke til”.
”Det er ikke så underligt jeg drikker, sådan som jeg har det”.

Løftebrud og ikke overholdelse af aftaler.
Børnene får ikke den lovede fødselsdagsfest.
Pengene til julegaver, bliver brugt til alkohol.
Familiens ferie aflyses, eller holdes et sted hvor alkoholen er billig.
Misbrugeren kommer for sent hjem, eller bliver væk i flere dage.
Børnene bliver ikke hentet eller bragt, til den aftalte tid.
Aftaler i børnenes institution, hos kommunen, i misbrugScentret, hos lægen m.v. overholdes ikke og der meldes ikke afbud.

Bondeanger = moralske tømmermænd.
Misbrugeren fortryder inderligt, noget der er sagt eller gjort i en rus og lover bod og bedring.
Misbrugeren græder og trygler om tilgivelse.
”Jeg drikker aldrig mere. Jeg lover jeg stopper”.
”Jeg ringer til lægen i morgen og får en recept på antabus”.
”Jeg er så ked af det. Jeg vil jo ikke miste jer”.
Alligevel fortsætter misbruget!

Trusler.
Truslerne kan være verbale som nonverbale.
Det kan handle om trusler af forskellig karakter og indhold.
Og det kan handle om ganske alvorlige trusler - sågar dødstrusler.
Eks.:

En far sidder i sofaen med familiens baby på skødet. Han ved hans hustru vil forlade ham pga hans misbrug og aggressive adfærd. Han ser hustruen i øjnene, mens han lægger hænderne om babyens hals og spørger ”Er det nu jeg skal klemme til”?
Trusler om selvmord er ganske karakteristiske hos misbrugere og nogle bliver udført.

Verbale angreb og nedværdigelser.
De mest smertefulde og personlige betroelser bliver brugt hvor det har effekt. Konsekvenserne for den det går ud over gennemtænkes ikke.
Personlige skrøbeligheder siges højt også i andres påhør.
Fortroligheder bliver brugt imod børn som voksne.
Pinlige hemmeligheder smides på bordet under familiefester fx til dåb, konfirmation, bryllup, begravelser o.a. sammenkomster.

Vold.
Vold i alle afskygninger ses ofte i forbindelse med påvirkede misbrugere. Retssager bevidner at misbrugere har dræbt et ukendt antal egne børn i Danmark.
Voldtægter og andre seksuelle overgrebshandlinger ses oftere i misbrugsramte familier, end i andre familier generelt. Dette er kendt i behandlerkredse.
Også seksuelle overgreb mod børn. Hæslige børnesager bragt i medierne bevidner overgrebene. Her undlader medierne nærmest metodisk, at bringe informationer om alkohol, stof, medicinmisbrug.

45,8% af alle drabsforsøg og 58,8% af alle sædelighedsforbrydelser bliver begået af en person der var påvirket på gerningstidspunktet (Justitsministerier 1990).

På tv vises værtshusslagsmål imellem påvirkede voksne. Nøjagtig det samme foregår i misbrugsramte familiers hjem, blot drages disse sammenhænge ikke. Misbrugernes børn er usynlige!
Bilkørsel under påvirkning af alkohol og stoffer og at misbrugerne har børn med i bilen, rapporteres oftere og oftere.

  • Misbrugeren benægter sit misbrug.
  • Misbrugeren har ingen erkendelse af risikoen ved at køre bil.
  • Børn eller ej.

Splitting.
Splitting handler om, at fremstå som offer for andres uretfærdighed.
Splitting misbrugeren foretager, har mønstre idet splittingen starter i de perifere relationer.
Eks.:

De nære relationer som partner, forældre, børn, får fortalt af misbrugeren, at venner, bekendte, naboer taler grimt om dem og grimt om misbrugeren. Således formidler misbrugeren børnene at der er tale om et angreb, også imod dem.
Formålet er at misbrugeren ønsker at sikre sig at partner, forældre og børn ikke taler med eller lytter til venner, bekendte, naboer. Sandsynligvis handler det om mennesker og netværk som har de reageret med bekymring for børnene og spurgte ind til- blandet sig i misbruget.
Måske har nogen været bekymret for børnene og- eller skrevet en bekymringsunderretning til kommunen

Kredsen af splittingofre indsnævres i takt med at omgivelserne reagerer.
Eks.:

Partner, forældre, børn bliver fortalt svigerfamilien taler grimt om dem og om misbrugeren. Den nærmeste familien inddrages og der forsøges danne alliance med de familiemedlemmer som har det sværest med, at sige fra overfor misbrugeren.
Formålet er, at skabe splid og manipulere partner, forældre, børn til ikke at tale med og betro sig til svigerfamilien.
Ej heller bede dem om hjælp, hvis svigerfamilien er begyndt at bekymre sig om forholdene i den misbrugsramte familie.
Dette betyder at den misbrugsramte families øvrige pårørende, venskaber, omgangskreds og sociale netværk kontinuerligt indsnævres, i takt med at misbruget eskalerer.
Børn og pårørende isoleres. Sådan sikrer misbrugeren sig at misbruget forbliver usagt og hemmeligt.
Pga. isolationen bliver børn og pårørende tiltagende afhængige af misbrugeren. Dette fortsætter så længe splittingen står på.

Til sidste udøves splittingen i familien internt.
Sågar imellem den anden forælder og børnene.
Eks:

Misbrugeren truer eller udøver vold imod et fælles barn og barnet søger trøst hos den anden forælder. Misbrugeren både fordrejer hændelsen. Benægter og lyver om vold og overgreb.
Misbrugeren får partneren til at tro, at barnet fantaserer.

  • Lyver.
  • Har hørt en legekammerat fortælle noget der er sket for hende / ham.
  • Har set en film med hændelserne.
  • Har haft mareridt og drømt om hændelserne.

Splitting imellem søskende forekommer i alle aldre og faser af børnenes liv.
Misbrugeren favoriserer fx det barn som er nemmest at manipulere.
Barnet som henter en flaske øl i køleskabet og som lader sig styre, får positiv opmærksomhed.

  • Barnet bliver rost og fremhævet positivt.
  • Barnet får gaver.
  • De andre søskende får ingenting.
  • De bliver udskældte og nedgjorte.

Misbrugeren yder også splitting imellem sine voksne børn. Bla ved at kontakte det voksne barn, som behager misbrugeren, om en anden søskendes - evt. svigerdatter eller svigersøn - som siger fra.
Virkeligheden fordrejes. Historier opdigtes for at sikre sig sympati og forebygge de taler sammen.
Splitting kan få tunge familiære og sociale konsekvenser for børn og pårørende, hvor misbrugeren lykkes med sin adfærd.
Børn og pårørende bliver isolerede fra øvrige familie og sociale netværk. Formålet er at skjule misbrugsproblematikkerne og holde alle der ikke sympatiserer, væk.
Splittingen foregår uophørligt og misbrugsramte familier går i opløsning.

Eks.:
Misbrugeren fortæller myndighederne om et besværligt barn. Dette kan foregå så levende og overbevisende, at barnet bliver observeret og sågar må gennemgå tunge og indgribende psykologisk og eller psykiatriske undersøgelser.
Misbrugeren står ikke tilbage for at påstå, at den anden forælder har fået barnet til at sige eller gøre noget imod barnets vilje. Fx at sige fra overfor misbrugeren. Udelukkende for at undgå at blive konfronteret med sit misbrug.

Projicering - projektering.
Misbrugeren tillægger andre samme adfærd som hun / han selv har.
Eks:

Det, at en anden drikker en øl eller et glas vin, sidestiller misbrugeren med sit misbrug.

  • At deltage i en fest og blive beruset, sidestiller misbrugeren med sit misbrug.
  • At en naboer drikker en øl over hækken, sidestiller misbrugeren med sit misbrug.
  • Mennesker der nyder en øl i parken, sidestiller misbrugeren med sit misbrug.
  • Det sidestilles uanset omfang og tyngde af eget misbrug.

Alle andres forbrug bliver af misbrugeren opfattet og beskrevet samt brugt til, at bagatellisere og legalisere eget forbrug og indtag. Og er det nok så omfattende!
Logikken er, at hvis hun / han har et misbrug, så har alle andre det også!

DETTE ER - HVAD HVERDAGEN I EN MISBRUGSRAMT FAMILIE - I VIRKELIGHEDEN HANDLER OM!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *