PERSONLIGHEDER DER UDVIKLER MISBRUG OG HVORFOR DET SKER

Der findes mange bud på hvorfor nogen udvikler misbrug, og andre ikke gør og der kan lægges mange forskellige vinkler på emnet.
BoPaM vælger børn af misbrugeres fokus og vi lader dem kommer til orde.
Vi fortæller, naturligvis med deres accept, hvad børn og pårørende har berettet.
Vi forholder os i teksten til, hvorfor og hvordan, børn af misbrugere er endog ekstremt udsatte for, at blive misbrugere. Og vi lader børnene selv fortælle.

Det er BoPaM´s erfaringer at der findes flere årsager, som alle er både komplekse og temmelig dårligt beskrevne.
Erfaringerne fra vores arbejde og medlemmernes fortællinger, påpeger væsentlige faktorer:

  • Den Familiære Arv.
  • Om mor eller far er misbruger. Læs om børnene.
  • Relationen barn og forældre i de første leveår.
  • Hvordan omverden reagerer.

Vi ser ovennævnte faktorer som de tungeste og mest afgørende for børns generelle habitus - en persons legemlige eller (især) åndelige beskaffenhed.
(Læs emnet: Påvirkning af hjernen og sindet - hos misbrugeren, de pårørende - især hos børnene)

Disse fire ”komponenter” er afgørende for børns udvikling i alle familier og der er ting så åbenlyse, at vi slet ikke behøver tale om det.
At børn præges for livet, af deres opvækst, er fx indiskutabelt. Det både accepteres og omtales i de fleste sammenhæng.
Nyere hjerneforskning påviser temmelig eksakt hvordan børns hjerner påvirkes. Kilde: Kristeligt dagblad.

Påvirkningerne på personligheden fra fødslen, har helt fundamental betydning for ”hvem mennesket bliver” og sådan er det selvfølgelig også for børn af misbrugere.
”Den Sociale Arv” spiller naturligt ind. Især har det afgørende betydning, om det omkringliggende samfund afhjælper børnenes hverdagsproblematikker og belastende opvækstvilkår i misbrugsramte familier, eller om samfundet ignorerer børnenes behov, læs Den Sociale Arv.
EKSEMPLER moralsk habitus - et samfunds moralske habitus skal kendes på den måde, hvorpå det behandler sine svageste medlemmer.)

SÆRLIG UDSATTE ER BØRN, FOR SELV AT UDVIKLE ET MISBRUG:

  • Når forældrene indtager alkohol, i alle tænkelige sammenhænge.
  • Når børn opdrages til at forstå, at misbrug er normalt.

Forklaring:

  • Børn efterligner deres forældre.
  • Børn kan ikke skelne imellem positiv og negativ påvirkninger.
  • Børnene kender ikke andet.

Normalt, bliver det som vi vænner os til og det handler ganske enkelt om, at der hersker andre normalitetsbegreber i misbrugsramte familier.

En misbrugsramt familie er en lille lukket verden.
Med sit EGET sprog.
Sin EGEN kultur.
OG
Sine EGNE normalitetsbegreber.

Her kan der ikke tages afsæt i kendte sociale begreber og samfundsnormer, for de eksisterer ikke i misbrugsramte familier.

Det normale er at alkohol og andre rusmidler indtages, og det risikerer børnene at tage med sig som det normale, hvis ingen andre voksne griber ind, og lærer børnene noget andet, bedre og sundere.
Det normale er en hverdag hvor børnene, præges af forældrenes rus, abstinenser og misbrugeradfærd, læs om misbrugets tre faser og Misbrugeradfærd.
Eks. på normaliteter i misbrugsramte familier:

  • Alkohol og rusmidler prioriteres frem for børnenes ernæring, beskyttelse og yderligere basale behov.
  • Familiens omgangskreds er andre misbrugere.
  • Børnenes hjem fungerer som et værtshus. Et værtshus uden regler og ansvar.
  • Tomme flasker og alkoholen står overalt.
  • Stoffer deales fra hjemmet.
  • Pilleglassene står frit fremme.

Børnene får ingen forklaringer! Det er bare sådan!
Når børnene taler om forholdene, benægter misbrugeren, så børnene lærer at tie, læs om misbrugerafærd).
Misbruget fylder alt.
Børnene er ”usynlige.” Deres levevilkår hverken omtales, eller diskuteres.

De danske samfundssystemer ser typisk børnenes problematikker symbiotiske med forældrenes. Det har konkret den betydning, at misbrugerne får tilbud om hjælp og behandling, i både offentlig som i privat regi, mens børn og pårørende ingen eller ganske få tilbud får.
De tilbud der eksisterer, risikerer ovenikøbet at forværre forholdene for børn og pårørende, fordi samfundet sætter misbrugerens behov i centrum og der mangler både viden og interesse for børnene og de pårørende.
Opfattelsen er typisk den, at når misbrugeren er blevet clean og ædru, er familiens problemer løst! Kilde: Kristeligt dagblad.

INTERNT I FAMILIEN ER BØRN ISÆR UDSATTE:

  • Når alkohol er normalt i børnenes hverdag.
  • Når børnene oplever forældre drikker foran dem.
  • Når børnene ikke lærer at kende forskel på nydelse og decideret druk.
  • Når forældre lærer børnene at brugen af stoffer, medicin, alkohol ”ikke” er sundhedsskadeligt.
  • Når forældre fortæller børnene, at rusmidler er noget forældrene har brug for. Derfor er det godt.
  • Når forældrene bortforklarer virkeligheden, ligegyldigt hvad andre voksne fortæller. Fx skolelæreren, lægen eller sagsbehandleren.
  • Når forældrene, stik imod varsler og formaninger, handler på deres trang.
  • Når alkohol for børn bliver, hvad kaffe er for andre børn, noget voksne mødes omkring og ”hygger” sig med.
  • Når forældrene inddrager børnene i deres misbrug.

Noget børn selvsagt hverken kan forstå, filtrere, forsvare eller beskytte sig imod.

Børn af misbrugere bliver født med de samme sårbarheder, som andre børn!
Børn af misbrugere bliver født med de samme potentialer, som andre børn!
Og det er et kendt pædagogisk begreb, at børn gør som forældrene gør! Børn gør ikke som forældrene siger, de skal gøre!
Alle børn efterligner deres forældre. Derfor risikerer børn af misbrugere at blive opdraget til et misbrug!
I Danmark, er det en privatsag, om forældre involverer børnene i deres misbrugsvaner og andre voksne tænker beviseligt ikke over disse forhold. Heller ikke voksne, som burde bekymre sig for, hvordan en sådan hverdag uundgåeligt må præge et barns sunde udvikling.
Det de ikke kan forestille sig, eksisterer ikke, uanset børnenes mistrivsel!

Set i lyset af KL´s (Kommunernes Landsforening) erkendelse af, at børnenes problematikker udelukkende skyldes deres forældres druk, i mere end 50% af alle børnesager der lander hos danske kommuner og CASA´s samfundsanalyse-En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager, hvor en kommunal leder fortæller, at det handler om 68% af børnesagerne, undrer det at der mangler viden og indsigt i noget så oplagt og selvfølgeligt som børns påvirkning af opvæksten, når det handler børn af misbrugere,  læs KL´s pressemeddelelse fra 2011. Læs CASA´s samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge, fra November 2010 - Investeringer i tidlige sociale indsatser.
Og det undrer, at så mange fagprofessionelle undlader, at handle på de skadelige påvirkninger børn i misbrugsramte familier udsættes for. Påvirkninger som risikerer mærke børnene for livet.

Misbrugsramte familier lever op til mange fordomme og der bliver talt meget om os. Blot oplever vi hos BoPaM at de færreste egentlig ved, hvad de taler om.

Lad os slå fast. Ingen ved hvor mange børn af mibrugere, der udvikler misbrug.

Det er et simpelt regnestykke, som ser således ud:
INGEN har nogensinde undersøgt antallet af misbrugere i Danmark, for det er ikke muligt at rigistrere alle misbrugere. Ganske simpelt fordi et stort antal misbrugere behandles i privat og anonymt regi!
Faktisk mener misbrugerne selv, at tre til fire gange flere opsøger privat og anonym behandling, end dem der benytter offentlige behandlingstilbud.
Derfor kender INGEN antallet af misbrugere i Danmark.
Ergo, kender INGEN heller antallet af børn af misbrugere i Danmark.
Når INGEN kender antallet af børnene, kan INGEN vide hvor mange af dem der udvikler misbrug. Det er et simpelt regnestykke og logik for perlehøns!!!
Alligevel opererer det offentlige Danmark bla. via oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, med tal som i bedst fald er estimater og i værste fald, det rene gætværk.

Det undrer BoPaM hvorfor det overhovedet er interessant, hvor mange børn af misbrugere der udvikler misbrug? Og at det modsatte ingen opmærksomhed får, nemlig at langt de fleste ikke gør?
Udover at betvivle de offentligt kendte tal, efterlader det negative fokus som det offentlige Danmark vælger at have, utallige ubesvarede spørgsmål for de mange flere børn som overlever, på trods. Børn som har enorme potentialer og som udvikler fantastiske evner. Hvor findes dette beskrevet?
Det negative fokus, på børn af misbrugere, efterlader mange ubesvarede spørgsmål:

  • Hvordan undgår de mange andre at udvikle et misbrug?
  • Hvor får de hjælp?
  • Hvilken hjælp virker for dem?
  • Hvilken behandling får de? Af hvem? Hos hvem?
  • Hvilke uddannelser tager de?
  • Hvordan påvirkes tredje og flere kommende generationer?
  • Hvordan fungerer voksne børn af misbrugere som forældre?
  • Præger egen omsorgssvigt deres forældrerolle?
  • Hvordan fungerer deres familieliv? Deres kærlighedsliv? Deres sociale liv? Deres arbejdsliv? OSV.

At det offentlige Danmark behandler omfanget af børn af misbrugere så lemfældigt, har alvorlige konsekvenser.
Det har overordnet eklatant betydning for det lovgivende politiske arbejde.
Det har betydning for uddannelser af nøglepersoner i børnenes liv. Så som pædagoger, psykologer, læger, socialrådgivere m.fl. Og derfor som en naturlig konsekvens også for børnenes muligheder for behandling, hjælp og støtte, både fra det offentlige Danmark som fra det omkringliggende samfund.

  • Børnene bliver ikke mødt på deres behov.
  • Børnene bliver ikke behandlet professionelt.
  • Børnne bliver ikke set som selvstændige individer.
  • Børnene får ikke adgang til de mest basale menneskerettigheder.

Børn af misbrugere, igennem flere generationer, fortæller de samme oplevelser.

  • Ingen har kommenteret på deres forældres misbrug.
  • Ingen har udtrykt bekymringer af konsekvenser for børnene.
  • Ingen har hjulpet børnene.
  • Ingen har beskyttet børnene.
  • Børnene føler sig usynlige.

Samfundet formidler til børnene at de er ligegyldige.
Samtidige formidles at misbruget accepteres, uanset konsekvenserne for børnene. Derfor oplever børnene at også deres lidelser er ligegyldige. At de må leve med dem. Kilde: Kristeligt dagblad.
´Dette er billedet børn i misbrugsramte familier, igennem fire generationer tegner, når de fortæller om måden, hvorpå offentlige systemer betragter deres problematikker og håndterer deres familiesager.

Eks.:
En ung mand, har en sindslidende mor som har et blandingsmisbrug af medicin og alkohol. Faren er misbruger af alkohol.
Forældrene bor sammen hele hans barndom. De drikker sammen og faderen tæver moren når han bliver meget beruset. Volden er tit yderst voldsom.
Drengen er tilskuer til forældrenes druk og farens vold. Både druk og vold blev hans hverdag. Han kender ikke andet.
Når faren enten forlader hjemmet eller går kold i hans brandert, må drengen trøste sin mor og hjælpe hende i kontakt med lægen eller psykiatrisk afdeling.
Nogen gange opsøger han en nabo, som hjælper med at få moren indlagt.
Under morens indlæggelser bor drengen alene sammen med hans far. Faren kommer og går og drengen må sørge for sig selv.
Han husker ikke andet fra hans opvækst.
Han husker ingen andre voksne, fra hans opvækst
Efter flere indlæggelser lykkedes det moderen at få hjælp til at smide faren ud. Hvorefter moren begynder at komme på et værested, sammen med sønnen, hvor de får varmt mad hver dag. Moren får en frivillig besøgsven, som hjælper med at få styr på hjemmet.
Drengen flytter i en specialskole som tolv årig. Skolen er en del af et pædagogisk opholdssted, hvor drengen også kommer til at bo. Dog først som fjorten årig og efter han er blevet medlem af en teenagebande, og er begyndt at tage stoffer og begå hærværk.
Når den – nu, unge mand ønsker at se sin far, foregår det på stamværtshuset. Her siger faren ”Tag en bajer eller gå ad helved til”. Sådan fortsætter farens druk og misbrug med at præge drengens liv, indtil han magter at sige fra og stopper kontakten. Alkohol rører han ikke.
Ingen viser interesse for drengen igennem hans opvækst og typisk kommer alle tiltag bagudrettet. Altså der bliver handlet, når noget er gået galt og problemerne ikke længere kan ignoreres.
Lederen af værestedet kontakter BoPaM, da drengen er fyldt seksten år og beder os tale med ham. Samtalerne står på i nogle år, hvor det ikke er muligt at lave aftaler. Han kommer, når han har behov og når han magter kontakten.
Han dumper ind og når der sidder andre i rådgivningen, går han igen.
Han er fyldt nitten år, da han begynder at fortælle detaljeret om barndommens druk og vold. Og han fortæller, hvordan han oplever at det har påvirket hans person.
https://www.information.dk/indland/2010/09/livet-alkoholfamilier-krigszone
Som medlem af en bande, har han været med til at hærge hans bydel med indbrud og vold. Han ved det er forkert, men han har ingen andre venner.
Han bor nu på et værelse, uden kontakt til andre voksne end hans mor og brugerne på værestedet. Her er han den yngste iblandt brugerne, som består af voksne psykisk syge, traumatiserede flygtninge, misbrugere, ensomme ældre og demente.
I alle årene kender kommunen og psykiatrisk afdeling til hans tunge problematikker. Hjælpen kommer aldrig.
Morens behandler advarede hende imod at få børn, og hun blev forsøgt overtalt til en abort, da hun blev gravid.
Den unge mand har igennem sin barndom og ungdom udelukkende kontakt med en tung problematiseret voksenverden. Til trods for begge forældre er kendte i både sundheds og socialsystemerne og altid har været det, har ingen grebet ind.
Til trods for moren er kendt, i behandlersystemerne, for at drikke sammen med faren ignoreres sønnens medfødte og karakteristiske FAS træk. Og de omtales aldrig senere. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/alkohol/alkoholisme/medfoedt-foetalt-alkoholsyndrom/
Han er nem at lokke og få til at gøre ting, som de andre i banden ikke tør og faktisk er han blevet bange for sig selv og hans egne handlinger.

Da han er først i tyverne får han diagnosen Skizofreni.
Han fortæller, at det er en lettelse for ham.
Han finder fred med sig selv. Nu ved han hvor han hører til og hvorfor han er, som han er. Hvor han kan gå hen og tale med nogen.
Det er første gang i hans liv, at han føler sig iblandt ligesindede

Eks.:
En ung kvinde fortæller om en sindslidende mor med et dagligt misbrug. Moren drikker hjemme hver dag.
Moren kræver af datteren, at hun bliver hjemme fra skole og drikker sammen med hende, allerede som otte årig. Det foregår mens faren er på arbejde og datterens pjækkeri bliver holdt hemmeligt for ham, fordi pigen ved, at han bliver vred og skælder moren ud. Det får moren til at drikke endnu mere.
Skolen ignorerer pjækkeriet. Pigen kommer i en specialklasse. Her forventes det ikke at eleverne kommer hver dag. Klassen er placeret i skolens kælder, sådan børnenes kommen og gåen ikke forstyrrer de andre elever.
Pigen har tit klassekammerater med hjemme i skoletiden, hvor de alle drikker øl sammen med moren. Kammeraterne synes moren er sej
Til trods for pjækkeri og velkendte familiære problemer, reagerer skolen ikke på pigens behov for hjælp.
Faktisk mener skolelederen, at det er en stor hjælp for eleverne med de tunge familiære problemer, at de har specialklassen.
Byrådets skoleudvalg og skolebestyrelsen kender til klassen, som de stiltiende accepterer. Skolelederen er et respekteret byrådsmedlem.

Eks.:
En pige går i ti´ende og skal snart afslutte folkeskolen.
Hun er seksten år og har gået i specialklasse de sidste seks år.
Først handler det om at observere pigen og i samarbejde med kommunen, at udrede hende for ADHD. Diagnosen bliver afkræftet indenfor de første fem mdr. men pigen forbliver i specialklassen resten af hendes skoletid.
Moren spørger til forældresamtaler, hvorfor datteren ikke skal tilbage til klassen og bliver forklaret, at der kan hendes datter ikke rummes. Skolen fortæller, at de samarbejder med kommunen omkring hendes datters problemer, hvilket efterlader moren både bange og bekymret. Hun tør ganske enkelt hverken sige skolen imod, eller henvende sig hos kommunen for at blive opklaret om forløbet.
I hjemmet har hun rigeligt at se til som enlig mor til to, fuldtidjob og en årelang, konstant og opslidende kamp, for børnenes trygge hverdag.
Mor og datter kommer i BoPaM´s rådgivning, fordi de begge er fortvivlede over pigens skolegang og de har især mange bekymringer gående på pigens uddannelse og fremtid.
BoPaM er bisidder under en afsluttende forældresamtale med de to klasselærere fra specialklassen og spørger ind til forløbet
På spørgsmålet om hvorfor pigen er elev i klassen, svarer de: ”Det ved vi ikke.” Mødet giver ingen afklaring for pigens ti årige skolegang. Svaret gentages til hvert eneste spørgsmål ”Det ved vi ikke”.
Samme år starter pigen på efterskole og hendes faglige niveau tager kvantespring i løbet af opholdet. Altså har hun potentialet, blot viser ingen interesse for det mens hun går i folkeskolen. Ingen bruger tid på at lære hende at kende.
Hendes problemer består i, at hendes far er misbruger.
Forældrene er skilt pga farens misbrug. Pigen besøger jævnligt sin far, men det er forbundet med store frustrationer og megen smerte. Hun får ikke lov at sige fra overfor farens druk, bla. fordi farforældrene accepterer misbruget og ignorerer hendes og hendes søskendes mistrivsel.
Farforældrene køber alkohol til deres søn, når familien er samlet og farens familie ser til, når børnene slæber den dybt berusede far hjem. De skælder ud på børnebørnene, når de beder deres far om at holde inde med at drikke.
Farforældrene mener børnene skal tage hensyn til deres far. Han er syg og de skal være søde ved ham.
Pigens mor kæmper for sine børn, men bliver ikke mødt på sine bekymringer. Hun ved ikke hvor hun skal søge hjælp.
Pigens primære omsorgsperson er moren og hun er både usikker og forskræmt. Moren tør ikke sige fra eller stille krav på hendes egne og på børnenes vegne.
Moren føler alle årene, at der ligger en skjult dagsorden bag skoleforløbet. Hun føler sig truet til ikke at reagere. Hun påpeger under stor frustration, at skolen behøver elever til specialklassen. Hun er bekendt med, at der skal være et bestemt antal elever, ellers bliver klassen nedlagt. Det mener hun at hendes datter betaler for.
Det er nemt at skræmme moren, fordi pigens far overlader alt omkring børnene til hende. Hun står alene imod system, skole, kommune, en alkoholiseret ex mand og hans familie.
Fars familie omsorgssvigter børnebørnene ved at acceptere sønnens misbrug. De støtter direkte hans misbrug og de kræver at børnene gør det samme. Børnene udsættes for verbale overgreb og omsorgssvigt fra faren, når de er på samvær.
Farens alkoholmisbrug bliver nævnt adskillige gange af moren, sådan skolen og man må formode også kommunen, kender årsagen til pigens problemer. Der bliver aldrig handlet på informationerne.
Morens kærlighed til børnene og hendes kamp for datteren, er med til at gøre pigen modstandsdygtig overfor de mange svigt fra skolen, kommunen, faren og hans familie. Det giver i sidste ende pigen kræfter og mod til at sige fra og bryde kontakten med faren og farforældrene.

Eks.:
En ung mand fortæller at hans forældre er skilt og det har hans mor det svært med.
Faderen vil ikke længere acceptere moderens alkohol og pillemisbrug.
Nu bor moren alene. Hun sidder i sofaen fra morgen til aften og drikker. Hun ringer til sin søn og kræver, at han kommer forbi med alkohol til hende. Han tør ikke sige fra, fordi moren truer med selvmord.
Moren nøder sønnen til at drikke med, mens hun hulkende fortæller om sin ensomhed og sit mislykkede liv. Sønnen lider frygteligt under samtalerne og føler sig fanget i forholdet.
Sønnen er den eneste, som kommer i hjemmet. Søsteren har længst sagt fra og er flyttet flere tusinde km væk.
Nu begynder den unge mands kæreste at sig fra overfor ham, fordi han kommer hjem fra besøg hos moderen og lugter af røg og druk. Han kører bil efter at have drukket sammen med sin mor.
De henvender sig hos BoPaM hvor han fortæller, at han ikke længere er i stand til at koncentrere sig om sit studie, fordi han er begyndt at få abstinenser.
Kæresten kræver, at han stopper med at besøge moderen og han ved, at det er nødvendigt. Men han ikke magter at sige fra, fordi han er bange for at blive skyld i sin mors selvmord. Problemerne forbliver uløste.
Moren fortsætter med at kontakte sønnen.
Sønnen fortsætter med at drikke sammen med moren.
Han dropper ud af sit studie.
Han stopper med at komme i rådgivningen.

Eks.:
En ung kvinde kommer i rådgivningen sammen med sin mand.
Kvinden fortæller. Da hun var ti år, flygter hun sammen med sin mor fra en voldelig og alkoholiseret far. Siden har faren ikke været en del af hendes liv.
Moren er sygeplejerske i fast aftenvagt.
På arbejde er moren påvirket af medicinen, som hun tager fra medicinskabet. Hjemme er hun påvirket af alkohol. Hun kombinerer dygtigt de medicinske præparater med alkoholen, sådan hun er under konstant påvirkning. Tilsyneladende uden kollegaerne opdager det.
Der bliver ikke skrevet en eneste bekymringsunderretning på datteren igennem årene. Skolen reagerer ikke på, at hun kommer træt og uforberedt.
Naboerne bekymrer sig ikke om, at moren kun bliver set på vej til og fra arbejde. At datteren står for alle pligter og aldrig ses sammen med jævnaldrende.
Mor og datter råber og skændes meget. Specielt i kvindens teenageår. Der bliver kastet med ting i hjemmet. Larmen er der ingen, der reagerer på.
Moren har tidligere haft voldsomme agressive reaktioner overfor sin datter. Bla. fortæller datteren, at hun som tretten årig var nød til at tage på skadestuen.
Moren kan ikke tackle datterens pubertet. Datteren siger fra overfor morens druk og et hjem, hvor de bor isoleret og svinsk. Under et skænderi kaster moren en kniv efter datteren og kniven rammer datterens lår, hvor den sidder fast i knoglen.
På sygehuset fortæller datteren, at hun er faldet med kniven i hånden. Forklaringen bliver accepteret til trods for moren sidder i venteværelset, tungt påvirket og stærkt lugtende af alkohol.

Den unge kvindes mand tør ikke lade hans svigermor være alene med deres barn.
Han kræver af den unge mor, at hun stopper sin kontakt med svigermoren. Han frygter for barnets sikkerhed.
Der følger et langt samtaleforløb hvor den unge kvinde, hendes mand, moren og morens kæreste kommer i rådgivningen. Nogen gange sammen. Andre gange hver for sig.
Moren stopper med at drikke nogle mdr. men starter igen.
BoPaM underretter morens arbejdsgiver fordi hun, som sygeplejerske i aftenvagt, har aleneansvar for ældre beboere. Deres sikkerhed. Medicinering osv.
Underretningen får efterfølgende et forløb i offentlig regi.

Dette er blot nogle eksempler fra BoPaM´s arbejde.
Der er altid voksne som ser væk. Voksne som svigter børnene. Ikke fordi problematikkeren er hverken ukendte eller usynlige.
Det får fatale konsekvenser for børn af misbrugere, fordi børn der oplever forældresvigt er dybt afhængige af, at netop voksne udenfor hjemmet reagerer, på deres problemer og mistrivsel.

Børn der ikke favnes socialt er i risiko for at blive holdt udenfor, hele livet. Måden samfundet fungerer på, spiller en stor rolle i forhold til at fastholde børn i, misbrugsramte familier og skadelige miljøer.
Børnene risikerer at finde venner og fælles interesser i andre grupperinger, som de har Den Familiære Arv og den sociale isolation fælles med.
Børn hvis behov og rettigheder ignoreres i offentlige systemer og hvis problematikker ikke får politikernes opmærksomhed, er selvsagt ekstremt udsatte. (Læs emner om børnene)
Oplevelser som børn af misbrugere, i alle aldre beretter om er bla.:
De føler, at de bliver set ned på.
Samfundet gider dem ikke.
Der er absolut ingen positive forventninger til dem.
Ingen regner med de kan bidrage med noget godt.
De har ingen betydning som mennesker.
Der bliver stort set kun talt negativt om dem.
MISBRUGET FYLDER ALT
De er usynlige og ligegyldige.
Børn af misbrugere beretter om udtalelser, som har fulgt dem igennem opvæksten, som nedgør og piner dem. Udtalelser de, som voksne, har svært ved at ryste af sig.
De fortæller, at især udtalelser fra pædagoger, skolelærer, sagsbehandlere, læger og politi påvirker deres selvopfattelse og forfølger dem nærmest som profetier:
”Når din far drikker, kommer du også til det.”
”Det er helt naturligt, at børn af misbrugere selv bliver misbrugere.”
”Du skal nok ikke forvente at få en uddannelse, med de forældre du har.”
”Halvdelen af alkoholikerbørn bliver selv alkoholikere. Du er nok en af dem.”
”Du er for dum til at få en uddannelse.”
”Alle ved, at børn af misbrugere lyver.”
”Du har vel nok en livlig fantasi. Sådan noget gør voksne mennesker ikke.”
”Du kan ligeså godt vænne dig til at besøge din far i spjældet, for her kommer du sgu selv til at bo en dag.”
”Børn bliver som deres forældre.”
Det nedslående og smertende at børnene har så mange negative udtalelser at berette om. De er børn som hungrer efter omsorg og positiv opmærksomhed.

BoPaM oplever, at langt flere mænd er misbrugere end kvinder og at der eksisterer en absurd form for ligestillingsopfattelse som forvansker fakta og debatter.
For ikke at kønsdiskriminere mænd som værende i overtal iblandt misbrugerne, bliver kvinderne automatisk nævnt, med påstande som:
”Der er næsten ligeså mange kvinder, der er misbrugere, som mænd.”
”Kvinderne haler ind på mændene, hvad misbrug angår.”
”Der er efterhånden flere kvinder end mænd der bliver misbrugere.”
Disse sætninger har vi hørt til hudløshed.
MEN det at ordene gentages og gentages gør dem ikke sandfærdige.
BoPaM er ikke i tvivl MÆND ER I OVERTAL BLANDT MISBRUGERE.

Med BoPaM´s fokus på konsekvenserne af misbrug, er det helt nødvendigt at holde sig til fakta og ikke lade en misforstået socialpædagogisk korrekthed forplumre den virkelighed der hersker i misbrugsramte familier.
FORDI.
Det får tunge konsekvenser for drenge og sønner som mangler et sundt voksent forbillede under deres opvækst. At mænd er i overtal iblandt misbrugere gør klart sønnerne mere udsatte end døtrene, hvad den familiære arv angår.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/jeg-har-altid-haft-sv%C3%A6rt-ved-lytte-til-mig-selv-0
Piger og døtre har andre reaktionsmønstre, end drenge og sønner. (Læs emne om Påvirkning af hjernen og sindet - hos misbrugeren, de pårørende - især hos børnene)

VOKSNE BØRN AF MISBRUGERE FORTÆLLER:
Eks.:
Jeg blev ikke misbruger af Alkohol, fordi det var et bevidst valg jeg traf da jeg var 15-16 år gammel. Netop fordi jeg ikke ville ende lige som min far var gjort. Mine fremtidige børn skulle ikke havde en mor der drak fordi livet indimellem gik hende imod.
At jeg så som 22 knap 23 årig fik et barn med en alkoholiker. Det vidste jeg ikke, da jeg ikke kunne se det på min søns far. Ligesom jeg sjældent kunne se det på min egen far. Da det var yderst sjældent at min far var rigtig fuld. Men en 15- 20 øl om dagen var ikke ualmindeligt.
Havde vi en kasse øl i huset var det drukket på en dag eller 2.
Jeg blev dømt på forhånd af egen læge og alle offentlige instanser pga min fars alkoholisme og min mors medafhængighed. Alle instanser mente at jeg var uegnet til at tage vare på et barn pga min egen opvækst med en alkoholiseret far.
Jeg har netop været igang med at bevise at dette ikke er sandt og den 27 april 2017 lukkede kommunen min søns sag. Min søn skal starte på handelsgymnasiet til august.
Som hans sagsbehandler sagde: hvis alle forældre var som dig, var det nemt at være sagsbehander. Der er nemlig ikke noget at komme efter i jeres hjem og herefter lukkede hun min søn sag.
Min ældste skal starte på handelsgymnasiet til august

Eks.:
Jeg er 21 år, jeg er ikke blevet misbruger, da jeg i en tidlig alder lærte om min fars alkoholmisbrug.
Jeg har en utrolig stærk mor, som heller ikke pakker tingene ind, hun har altid været en støtte.
Hun har dog aldrig selv drukket (kun til julefrokoster)
Hun har været min klippe. Og i 8 klasse begyndte jeg at gå på det misbrugcenter vi havde i byen.
Jeg har lært at det ikke skal være et tabu og at jeg skal snakke så meget om det som jeg har lyst til.
Misbrugcenteret har hjulpet meget, da de kunne forklare hvad der skete med min far.
Jeg fik redskaber til at håndtere min far, og fik at vide at alt jeg følte var i orden.
Jeg fik tilbudt at deltage i gruppe samtaler, men jeg havde en fast voksen jeg snakkede med. Det var ofte en gang i ugen. Kan ikke huske hvad hun havde af uddannelse.
Jeg kan huske jeg skulle skrive på en tavle hvordan jeg havde det og gangen efter osv. Og så gik vi tilbage og kiggede på hvordan jeg før håndterede det og hvordan jeg kunne i fremtiden
Jeg var ca 14 år da jeg begyndte til samtale, var først til skole psykolog da de opdagede jeg har skåret i mig selv. Men han duede ikke til noget, så kom på misbrugcenteret og har været der indtil jeg startede på gymnasiet, hvor jeg selv valgte at holde.
Men det første år i mit gymnasie (2012/2013) fik jeg også en sms eller to om hvordan det gik og at jeg altid bare kunne komme.
Tror ikke man skal få x-afhængige til børn, fint til de voksne med misbrug...

Eks.:
Flugten fra den virkelighed der ikke var til at bære, at man ikke vidste om der var tomt i hjemmet når man kom hjem fra skole eller den stod på tæsk og ydmygelser fra tømmermænd behængte "forældre" var årsagen til cannabis misbrugets start.
Så var man jo ligeglad om man blev hevet rundt.
Den tur ned ad stigen, ind i fortidens mørke er noget der gør skide ondt
Lige der er vi mænd nogle kyllinger tror jeg

Eks.:
Uha ordet misbrugere ser så voldsomt ud...noget jeg typisk kun forbinder med stoffer
Nå men JEG blev ikke misbruger af alkohol (min far var alkoholiker), fordi jeg kunne se tidligt hvordan alkoholen skadede - gjorde mor ked af det, og skuffede mig osv. Udover det, så fordi jeg valgte at min far ALDRIG skulle se mig drikke alkohol, så han aldrig fik den "glæde" at "når du bliver ældre, så vil du også drikke bla bla bla se bare din kusine som har formanet sin far bla bla bla".
Vi er 4 søskende, 3 hunkøn, og 1 bror. Min bror er desværre misbruger.
De andre har valgt andre grunde hvorfor de ikke er misbrugere.....jeg ved egentlig ikke hvorfor. Kan så sige at mine bedsteforældre var alkoholikere, men min mor og hendes 3 søstre rører sjældent alkohol. Anderledes er det så med div partnere.

Eks.:
Jeg havde en matematik og fysiklærer der kaldte mig "evnesvag" foran hele klassen. Det var meget ubehageligt og jeg mistede total lysten til skolen, følte mig virkelig ydmyget.
Han rendte så på diverse værtshus i fritiden og kom endda så beruset i skole at han ikke kunne regne regnestykkerne rigtigt ud.
Jeg fik senere 10 i matematik på et højere niveau det var en sejr

Eks.:
Jeg voksede op med en alkoholiseret adoptivmor og en adoptivfar, som var med misbruger.
Jeg troede det meste af min barndom, at det var normalt at køkkenbbordet var fuld af tomme vinflasker. Det var først da jeg kom i teenageårene, og jeg kom i andre kammeraters hjem, at jeg fandt ud af, at det ikke var normalt.
Vores familie har været meget lukket da adoptivmor ofte i sin rus truede med selvmord og vi børn blev beordret til at blive i kælderen, når adoptivfar kørte efter adoptivmor, som altid tog bilen og kørte sin vej midt om natten.
Adoptivmors familie gav adoptivfar skylden for, at adoptivmor ikke kom i behandling, men de løftede aldrig en finger for at hjælpe os børn, og de ville efterfølgende ikke snakke om det. Resultatet blev at vi fik ophævet vores adoption, da adoptivforældrene nægtede at snakke om de ting, der var foregået i barndommen.
Mine ex adoptivforældre blev i første omgang ikke godkendt til at kunne adoptere...næste gang blev de pludselig godkendt til at adoptere 3 børn...vi kontaktede adoptionscenteret i Århus, som i sin tid stod for adoptionen...De sagde at de var godt klar over at vores adoptivforældre ikke var egnede, men at de ikke ville adskille 3 søskende (hvilket i og forsig er et godt argument)...og så regnede adoptionscenteret med, at de sociale myndigheder ville gribe ind....det gjorde de så aldrig.
Jeg undrer mig, at ingen af naboerne og skolen reagerede, for det gik bestemt ikke stille for sig om aftenen og natten og vi børn var meget indelukkede.
Jeg har valgt ikke at blive alkoholmisbruger, fordi det har skadet mig og mine søskende fatalt.
Jeg har ikke haft gode sunde relationer til mænd og desværre, men måske netop pga vores drukopvækst, fik jeg børn med en alkoholiker.
Jeg er sepereret idag og prøver at vise mine børn, at man kan have et liv uden alkohol, som modstykke til det de oplever hos far, hvor der bliver drukket igennem. Jeg håber på at den sociale arv kan blive brudt nu.

Eks.:
Jeg startede da jeg var 12 år med at opsøge og afprøve alt muligt. først var det smøger og alkohol jeg drak alt for meget , kunne ikke fornemme før jeg kastede op. lærte så at stikke en finger i halsen og så drikke videre. Jeg røg hash første gang da jeg var 13 år, mig og et par kammerater afprøve at ryge the, græs osv. sniffe lim .. 16 /17 år var det piller, amfetamin, hash og druk. 18 år blev jeg gravid og stoppede med alt .. 1 år efter døde min far ( hadet ham , men "elskede" ham ) jeg gik fra min søns far , en fantastisk mand men jeg kunne ikke føle mig selv der. Der væltede jeg , jeg mødte en ny flok venner og der startede jeg med ecstasy, amfetamin, cocain ..
Jeg så ikke min lille søn i næsten 1 år . Jeg havde en ny voldig kæreste , vold og stoffer gjorde mig syg og jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling.. Jeg blev indlagt 3 gange , sidste gang besluttede jeg mig for at MIN søn IKKE skulle skades som mig og derefter kæmpede jeg mig ud af misbrug. ..
Min far var narcissistisk/ psykopat og var glad for øl . Min mor var altid syg fysisk og også psykisk , hun udviklede et pille misbrug. Jeg havde gudskelov et par få gode veninder der stod klar selvom jeg havde skodet dem i mit misbrug .. Jeg mistede alle "venner " da jeg droppede stoffer og den dårlige kæreste.

Eks.:
Min far er alkohol misbruger og hele familien var på det tidspunkt bosat under samme tag. Mine forældre blev skilt da jeg var 12 år. Det var en meget kraftfuld oplevelse for mig som ikke blev snakket om. Så det i sammenhæng med at vokse op i et hjem med en misbruger og efterfølgende leve i en rodløs tilstand, fik mig til at vælge en omgangskreds der ikke var sund.
Jeg startede som 14 årig med at ryge hash og hvilket hurtig udviklede sig til de hårde stoffer såsom ecstacy, amfetamin og kokain. Sideløbende blev der drukket store mængder alkohol.
Jeg stoppede med de hårde stoffer, da jeg var omkring 18 år, men fortsatte med de store mængder alkohol mange år frem.
Jeg tog en beslutning for 1.5 års tid siden om ikke at drikke alkohol og det kommer til at holde ved resten af livet.
Jeg stoppede med de hårde stoffer, fordi min fysiske og mentale helse ikke kunne mere. Det er utrolig hårdt ved en og jeg tænkte ved mig selv, hvis du bliver ved, så dør du.
Det gjorde de andre i miljøet jeg bevægede mig i.
Jeg vidste også det var forkert og det store punktum blev nok sat da min daværende kæreste blev stiknarkoman. Det skræmte mig.
Alt det her fik jeg ingen hjælp til, til trods for jeg har siddet mange gange dybt påvirket i klasselokalet og modtaget undervisning. Kilde: Politiken.dk.

UDDRAG FRA ARTIKLEN:
I Sundhedsministeriets sundhedsanalyse fra 1999 konkluderes der, at alkoholmisbrug og storforbrug koster samfundet omkring 10 milliarder hvert år. Heraf går eksempelvis 3.134 mio. kr. til behandlingsomkostninger, færdselsulykker: 1.595 mio. kr., kriminalitet: 1.113 mio. kr., sociale omkostninger: 1.376 mio. kr., produktionstab: 4.794 mio. kr. Undersøgelsen viser yderligere, at bl.a. 61,9 procent af alle voldshandlinger, 45,8 procent af alle drabsforsøg og 58,8 procent af alle sædelighedsforbrydelser blev begået af en person, der var påvirket på gerningstidspunktet (Justitsministeriet 1990). Samtidig skønnes det, at 5 procent af tilkendelserne af førtidspension skyldes alkoholstorforbrug. Der skulle med andre ord være noget at 'spare'.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *