Retningslinjer for kommunikation med børn af misbrugere.

PRINCIPPER:

  1. TAL MED BØRNENE OM BØRNENE.
  2. Spørg IKKE til forældrene – med mindre børnene selv bringer emnet på banen.
  3. Tal IKKE – om søskende, med mindre børnene selv bringer dem på banen.
  4. Tal IKKE - om øvrige familiemedlemmer, venner, bekendte - med mindre børnene selv bringer dem på banen. LÆS yderligere om børnene .
  5. Spørg ind til barnet. Hvad barnet tænker, føler osv. i forhold til hvad og hvem barnet taler om.
    • Det handler om, at hjælp barnet til at sætte ord på tanker, bekymringer og følelser.
    • Det handler IKKE om, at den voksne skal samle oplysninger på familien hos barnet.
    • Børnene bliver bremset i at fortælle, at lære at tale om problemerne. Og barnet oplever ikke at blive taget alvorligt.

BEGRUNDELSE: Børnene vil føle du snager og forsøger at fritte dem ud.
Misbrugsramte familier deler IKKE deres historier med andre.
Børnene får at vide, at det rager ikke andre, hvad der foregår. De får forbud mod at fortælle.

  • At spørge til ovenstående vil bringe børnene i konflikt og dilemma.
  • Du vil blive afvist.
  • Børnene har ikke andre muligheder, end at trække sig og lukke dig ude.
  • Børnene mister en potentiel voksen tillidsperson.

Der findes undtagelser. LÆS yderligere om børnene.
Samtalen bør bestå i, at du som voksen, sætter dig ind i barnets adfærd, og at du forliger dig med:

  1. Du behøver - IKKE at forstå!
  2. Du behøver - AT ACCEPTERE!
  3. OG – Du behøver AT LYTTE!
  4. Du sætter IKKE dagsordenen – DET GØR BARNET!
  5. Din tålmodighed vi blive testet, for det tager tid at vinde et svigtet barns tillid!
  6. Barnet har ret - til både at sige stop og at sige fra.
  7. Barnet kan have behov for selv, at udpege den person det har tillid til og føler sig tryg hos.

Børnene siger fra på forskellige måder fx:

  • Ignorerer dig – taler ikke til dig – svarer dig ikke.
  • Betragter dig i det skjulte – observerer og vurderer hvad du gør, hvem du er.
  • Rejser sig og går væk – hvis du kommer for tæt på, for tidligt.
  • Vender ryggen til dig – når du er kommet tæt på, og barnet endnu er usikker på dig.
  • Barnet begynder at tale om noget andet – du har endnu ikke barnets tillid, eller du bevæger dig ind på noget ”farligt.”
  • Græder – fordi barnet bliver usikker og bange i kontakten.
  • Larmer / Smider med ting – ikke fordi barnet er uartigt - fordi der bliver stille, tankerne er uudholdelige og kroppen er nød til at reagere på den indre uro.
  • ”Dagdrømmer” - mens andre leger / laver skoleopgaver. Barnet kan ikke rummer at være psykisk til stede. Tankerne beskæftiger sig med begivenhederne hjemme.
  • Knytter sig stærkt til én bestemt person og nægter at lukke andre ind.
  • Taler voksne efter munden, for ikke:
    • At blive straffet.
    • At bliv afvist, fordi den voksne alligevel ikke lytter.

OG BARNET TESTER DIG.

  • Fornærmer dig – hvis barnet bliver bange når tilknytningen / berøringen bliver for tæt.
  • Skælder ud – i et sprog forældrene benytter.
  • Bander – og benytter sjofle ord.
  • Du kan ligeså godt gå med det samme, for du skal slet ikke lukkes ind:
    • Hvis du ikke kan tåle mosten.
    • Ikke kan rumme barnets virkelighed.

DET HANDLER OM BØRN I ALLE ALDRE, også om voksne børn, hvis barndom har været præget af vold, overgreb og svigt.
Du bliver testet på din troværdighed, helt ned i petitesser, fordi det er nemmere og mindre smertefuldt at afvise dig fra starten, end at blive glad for dig og alligevel blive skuffet.
Barnet søger årsager til at afvise dig, for at slippe for smerten i at miste. De forventer de vil miste.
Her er det essentielt at du agerer:

  1. TYDELIGT.
  2. TROVÆRDIGT.
  3. TOLKBART.

At du gør som du siger – gør du det ikke, har barnet brug for en forklaring.
DET SVIGTEDE OG BANGE BARN, har det svært med tillid og tilknytning.

Udfordringen består i, at du har det nødvendige psykiske overskud og at du:

  • Viser at du virkelig vil barnet.
  • Ikke mister din selvkontrol – så mister du barnets tillid.
  • Ikke fejer barnet af – det vil såre barnet dybt.
  • Ikke bliver personlig og udskældende – så handler du som misbrugeren.
  • Kan holde på hemmeligheder.
  • Ikke påpeger barnets fejl og mangler – det vil opfattes som bedrag.
  • Har den nødvendige tid til, at barnet kan udvikle tryghed i jeres samvær.
  • Accepterer hvis barnet ikke vil dig.
  • ALDRIG står alene med problematikker hos børn, fra misbrugsramte familier.

BØRN AF MISBRUGERE LÆSER VOKSNE:
Børnene er utroligt observante. Det er ikke noget de er bevidste om, det er sådan de bliver præget.
At observere og være på forkant i kontakten med de voksne, betyder tryghed, sikkerhed og beskyttelse, imod fysisk og psykisk vold. Overgreb. m.m.
Børnene ser med et eneste blik:

  • Hvilket humør du er i.
  • Hvor højt dit stressniveau er.
  • Om du er påvirket.
  • Om du er ærlig.
  • Om du gider barnet.
  • Om du har travlt og ingen tid.

Børn af misbrugere, er ikke som andre børn. De er meget klogere på menneskers adfærd. Sågar klogere end mange voksne.
Det er ikke noget du kan diskutere med barnet, for barnet er IKKE bevidst. Det er simpelthen sådan barnet er præget. Præget til at være på vagt og passe på. Være på forkant med andres adfærd, og sikre sig, beskytte sig, trække sig, komme væk i tide, lukke af for oplevelser det frygter.
DETTE BETYDER IKKE, AT BØRNENE FORSTÅR DE VOKSNE!
DET BETYDER BLOT, AT BØRNENE HAR BEHOV FOR AT LÆSE DE VOKSNE og at børnene har udviklet fantastiske evner til at læse kropssprog. Det er børnene nød til, fordi de har lært, at ikke kan stole på ord, læs om misbrugeradfærd!
OG DET BETYDER DESVÆRRE OGSÅ AT:

  • Barnet IKKE får den nødvendige omsorg og beskyttelse i familie.
  • Barnet lider psykisk overlast.
  • Barnets grundstemning er angst og bekymring.

AT BARNET ALLEREDE ER SKADET!

DU FÅR DET SVÆRT MED BØRN AF MISBRUGERE, HVIS DU ER EN VOKSEN SOM:

  • IKKE hviler i dig selv.
  • IKKE kan rumme de hæsligheder børnene kan berette om.
  • IKKE tør blive i kontakten når barnet fortæller.
  • IKKE tager børnene alvorligt.
  • Farer frem og spiller smart.
  • Tror, at fordi du taler godt med børn, kan du også tale med børn af misbrugere.

Igen, i kontakten med børnene er det helt afgørende at børnene oplever dig som:

  1. TYDELIG.
  2. TROVÆRDIG.
  3. TOLKBAR.

Ellers vil børnene bruge al deres psykiske energi på, at finde ud af hvem du er og hvordan de skal forholde sig til dig.
OG du kan ikke forstille dig overfor børn som læser mennesker og kropssprog, så eminent som børn af misbrugere gør det!

SÆTNINGER SOM ER UPASSENDE, AT BENYTTE OM OG TIL, BØRN AF MISBRUGERE ER:
De små voksne – med mindre du forklarer hvad du mener med ordene. Mange børn fortæller, at ordene giver associationer til seksuelle overgreb.
Det forstår jeg godt – Ordene stopper børnene i at fortælle. Hvis du forstår, er der jo ikke mere at sige.
Forældre elsker altid deres børn - Ordene er dybt forvirrende for barnet der udsættes for svigt, vold, seksuelle overgreb. Det er børn som selvsagt ikke føler sig elsket. De vil miste selvværd. Måske udvikle selvhad. De vil tænke om dem selv at, der er noget galt med dem, for hvis alle forældre elsker deres børn, hvorfor føler de sig da ikke elsket? Børnene vil blive ekstremt sårbare overfor kritik.
Børnene kan ikke andre forklaringer, end at de er forkerte, bla. fordi børn af misbrugere hører / har hørt forældrene sige sætninger som:

  • Du er umulig at elske.
  • Jeg kan sgu ikke lide dig.
  • Du er ikke mit barn.
  • Jeg er kun glad for de børn, der gider hente en bajer i køleskabet til mig.
  • Husk nu, jeg kan ikke li de unger der tuder.
  • Børn der ikke lystrer, må sgu finde et andet sted at bo.
  • Du skal kun besøge mig, når jeg har lyst.
  • Jeg har ikke lige penge til din fødselsdagsgave, så du må vente.
  • Nå er det jul? Det har jeg sgu helt glemt.
  • Jeg glemte sgu at hente dig i går. Det forstår du godt ik?
  • Nej jeg gider ikke komme på din åndssvage skole, du kan jo ikke engang læse.

Der ud over bliver børnene fortalt, alt det de ikke dur til. Sjældent hvad de er dygtige til.
Og misbrugeren anvender skældsord, som benyttes på værtshuset overfor voksne. Luder. Møgkælling. Svans o.lign.
Børn oplever at blive verbalt truet. Sågar trusler om at blive slået ihjel.
Det er totalt malplaceret at fortælle disse børn, at deres forældre elsker dem.
At forældre altid vil børnenes bedste og lignende overfladiske kommentarer er pinefulde for børnene. De ikke kun sårer børnene dybt. De efterlader børnene i dyb forvirring. For hvad er kærlighed? Er det vold? Overgreb? Grimme ord? Afvisninger?
Hvordan skal børn, som ikke bliver taget alvorligt på egne følelser, tanker og bekymringer, kunne udvikle sig til sunde voksne? Hvordan skal de kunne vide hvad ægte kærlighed er? Finde en sund partner? HVORDAN? Når ingen har lært dem andet end, at ægte kærlighed gør ondt. At kærlighed er hæsligt og smertefuldt?

DET ER OVERGREB PÅ BØRNENE:

  • At udspørge et utrygt barn, uden dets tillidsperson er til stede.
  • At kræve af et barn, at det skal evne at fortælle detaljeret om vold og overgreb.
  • At mene, at børn kan møde op hos fremmede fx socialrådgivere, politi, læger, pædagoger, dommere, jurister m.fl. og forvente af børnene, at de magter, at fortælle trygt og frit om forholdene i deres misbrugsramte familier.

DET ER SVIGT AF BØRN:

  • At tolke i hvad barnet fortæller.
  • IKKE at fastholde børnenes udtalelser i deres sagsakter.
  • At mene børnene lyver, når deres fortællinger bliver ubehagelige.
  • IKKE, at lægge børnenes tegninger, som illustrerer begivenheder i familien, til deres personlige papirer. OG IKKE, at få tegningerne analyserede af fagpersoner, sådan de kan indgå i børnenes akter i kommunale og retslige sammenhænge. LÆS yderligere om børnene.
    • Fordi - mange traumatiserede børn kommunikerer nonverbalt.
    • Understimulerede børn kan have et mangelfuldt og underudviklet sprog.
    • Børnene kan have opgivet sproget, fordi dets fortællinger ikke bliver taget alvorligt. Eller fordi forældrene simpelthen ignorerer og vanrøgter børnene.
    • Det handler om børn som forsøger, at fortælle hvad det ikke kan sætte ord på.
    • DET HANDLER OM BØRN, DER RÅBER OM HJÆLP!
  • Det er svigt IKKE at fastholde fakta i børnenes journaler – FRA STARTEN. Børn risikerer at leve i mistrivsel hele barndommen. Definitionen af vanrøgt er. At forsømme at hjælpe et barn, som der er kendskab til har hjælp nødig og at forsømmelsen forvolder barnet yderligere skade,  læs om vanrøgt ).
  • Det er overgreb, at stille børn de samme spørgsmål om og om igen. Også selvom arbejds- og interviewmetoder samt principper kræver dette.
    • Børn der tvinges til, at fortælle om vold og overgreb, genoplever psykisk / følelsesmæssigt volds og overgrebsepisoderne, hver eneste gang de fortælles. Altså: børnene bliver slået og voldtaget igen!
  • Det er svigt IKKE, at fastholde samtaler med børnene, fx på video, sådan børnene skånes for at skulle genfortælle og genopleve overgreb.

BØRN HAR KRAV PÅ, AT SAMFUNDET BESKYTTER DEM IMOD SVIGT, OVERGREB…………

Generelt er offentlige instanser bygget op omkring funktioner og arbejdspladser for voksne, hvor SAMFUNDET HAR GLEMT AT TÆNKE BØRNENE IND, og børnene lider derfor overlast i kontakt med de offentlige systemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *