Inspiration til indretning af babyværelset

Inspiration til indretning af babyværelset

23. juni 2022 Slået fra Af Lene

At indrette sit barns kommende værelse er noget helt særligt. Du og din baby kommer til at tilbringe en masse timer sammen i netop dette rum, og det skal gerne være et hyggeligt, dejligt og ikke mindst trygt at være i. Det kan måske virke som en lidt uoverskuelig sag, at give sig i kast med indretningen, for det skal jo gerne være helt perfekt. Hvilken seng skal man vælge, hvor meget opbevaring er der brug for og hvad med belysning og de hyggelige detaljer? Læs med her, hvor du kan finde inspiration og gode råd til indretningen af dit barns første værelse.

Et trygt soveområde

En baby bruger mange timer på at sove, og derfor er det vigtigt at soveområdet er et trygt og godt sted. For at skabe en huleagtig stemning, kan du blandt andet gøre brug af en sengerand, som lukker af for de åbne tremmer. Du kan også sætte en sengehimmel op, som giver en hyggelig atmosfære. Overvej inden du køber babysengen om den skal være flytbar, så den kan bruges andre steder i hjemmet eller om du hellere vil supplere med en babynest eller slyngevugge, når baby skal sove andre steder.

Pusleplads

Nogle vælger at have puslepladsen i babyværelset, fordi det er her der er mest plads. Udover at puslepladsen har en praktisk funktion, så kommer du også til at have en masse hygge tid med din baby her. Den skal derfor både være funktionel og hyggelig. En puslekommode er en god måde at kombinere puslepladsen med opbevaring, så du har plads til alt det nødvendige babytilbehør, bleer, cremer, ekstra bodystockings osv.

Bruge eventuelt denne tjekliste, når du indretter puslepladsen:

  • Puslebord og puslepude (gerne i økologisk materiale)
  • Blespand og poser
  • Bleer
  • Adgang til vand f.eks. i en termokande
  • Håndklæder
  • Sæbe og savle
  • Rent tøj
  • Vaskeklude
  • Andet babytilbehør: Legetøj, bidering, sutteklud

Opbevaring

Legetøjet kan hurtigt hobe sig op på et børneværelse, og derfor er det en god ide at indtænke opbevaringsløsninger fra start. Legetøjskasser, kurve og små kommoder er perfekte, da barnet også selv ville kunne finde legetøjet frem, når det bliver lidt større. Opbevaringsløsninger hjælper til at holde børneværelset pænt og ryddeligt.

De søde detaljer

De fine detaljer i babyværelset er med til at binde rummet sammen og give en hyggelig stemning. Her har du mulighed for at slippe fantasien løs, og indrette med fine plakater, uroer, små hylder og lyskæder. Du kan sagtens lade stilen fra resten af boligen smitte af på dit barns værelse. Der findes en masse elegant og sødt interiør til babyværelset, som er lavet i et minimalistisk og moderne design.

Brug gerne et lækkert tæppe på gulvet, så det er komfortabelt for både dig og baby at opholde her her. Tæpper er desuden med til at modvirke larm fra legetøj og træk.