Skal familien bære ansvaret for de ældre

Skal familien bære ansvaret for de ældre

30. maj 2022 Slået fra Af Lene

Tilbage i tiden var det naturligt, at børn tog sig af sine forældre, når de blev gamle. Flere generationer boede under samme tag, og man kunne ikke finde på at sende sine forældre til en anstalt, som så skulle tage sig af dem. Men med vores højhastigheds- og velfærdssamfund, er det blevet en naturlighed, at vores ældre skal på institution, på samme måde som vores børn skal i vuggestue og børnehave. Sådan har det været i en længere årrække. At det var livets gang. En selvfølge at plejehjem var sidste stop, inden man stiller træskoene. Alligevel er der begyndt en bevægelse inden for de seneste år, hvor flere er begyndt selv at tage sig af sine forældre igen. Eller i hvert fald lade dem flytte ind, så de ikke skal bo på plejehjem, før det er allerhøjst nødvendigt. Familie er igen noget, vi tager ansvar for og i. Argumentet om, at vores forældre tog sig af os som små, og at vi derfor skal tage os af dem, når de bliver gamle vinder frem. Måske det også spiller en rolle, at det er blevet tydeligt, at ikke alle plejehjem har ressourcerne til at give de ældre en god, værdig og omsorgsfuld sidste tid.

Familien løfter i flok

Når familien vælger, at de gamle i flokken skal flytte ind, gør man det formentlig med bevidstheden om, at alle skal hjælpe til. Alle i husstanden må give en hånd i det omfang, de kan. Dette er også en måde, hvorpå den ældre kan føle, at man har værdi. At bidrage til noget, er en gave, som de måske ikke har fået lov til i lang tid. Men selvom alle skal løfte i flok, er der selvfølgelig begrænsninger og hensyn at tage. Den ældre er ikke i stand til at gøre alting selv, og det kan være nødvendigt at anskaffe sig de rigtige hjælpemidler. Hertil eksempelvis en plejeseng.

De rigtige hjælpemidler

En plejeseng er et af de hjælpemidler, som kan gøre en stor forskel, hvis den ældre skal beholde sin selvstændighed. Samtidig kan det være en stor hjælp for familien, som ikke skal bruge sine kræfter på at flytte med den ældre. Hvis man vælger at købe en plejeseng, er man selvfølgelig nødt til at forholde sig til, hvilke egenskaber den skal have. Men en plejeseng kan som udgangspunkt hæves og sænkes, hvilket gør det nemmere for den ældre selv at komme i og ud af sengen. Derudover kan en plejeseng løfte begge ender op, hvilket giver den ældre mulighed for at sidde og ligge i forskellige positioner. Alt dette kan den ældre selv styre, mens vedkommende er ved sin plejeseng. Det giver altså selvstændighed at have en plejeseng. Samtidig kan en plejeseng have sengeheste, som kan hjælpe den ældre, hvis de skal vende sig i løbet af natten. En plejeseng er blot en af de hjælpemidler, man kan overveje at benytte sig af, hvis man skal leve med et ældre familiemedlem.